search

DJs hovedbestyrelse delt i spørgsmål om kildebeskyttelse

5 ud af 15 medlemmer af Dansk Journalistforbunds Hovedbestyrelse støtter helt eller delvist Ekstra Bladets beslutning om at ophæve Peter Arnfeldts kildebeskyttelse. Dermed er de uenige med formandskabet, viser en rundringning.

5 ud af 15 medlemmer af Dansk Journalistforbunds Hovedbestyrelse støtter helt eller delvist Ekstra Bladets beslutning om at ophæve Peter Arnfeldts kildebeskyttelse. Dermed er de uenige med formandskabet, viser en rundringning.Hovedbestyrelsen (HB) i Dansk Journalistforbund (DJ) er splittet i sagen om Peter Arnfeldts forsøg på at lække Thornings skattepapirer til Ekstra Bladets Jan Kjærgaard. Kjærgaard og Ekstra Bladet valgte at bryde kildebeskyttelsen i weekenden og afsløre tilbuddet.

5 ud af 15 mener, det var i orden, men 10 mener, det var forkert. Det viser en rundringning foretaget af Journalisten.dk.

Allerede i weekenden meddelte DJ's ledelse via næstformand Lars Werge, at uden kildebeskyttelsen vil kilderne tørre ud til stor skade for journalistikken.

»Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Ekstra Bladet vælger at bryde den,« sagde DJ's næstformand Lars Werge.

Og formand Mogens Blicher Bjerregård understregede i forlængelse heraf, at en aftale altid er en aftale.

»For DJ handler kildebeskyttelse om, at når en journalist har indgået en aftale med en kilde om anonymitet og fortrolighed, så bryder journalisten ikke den aftale – uanset hvilket pres hun eller han måtte blive udsat for fra sin ledelse, myndighederne eller andre interessenter i sagen.«

Men selv om holdningerne er meldt ud på vegne af Dansk Journalistforbund, er det langt fra alle i HB, der deler dem.

En række medlemmer fremhæver, at Ekstra Bladet ved at afsløre kilden har sat en stopper for et yderst kritisabelt forløb. Derfor var det rigtigt at bryde beskyttelsen i den konkrete sag.

»Ekstra Bladets brud på kildebeskyttelsen er den helt rigtige beslutning. Vi taler om en sag, der kan udvikle sig til en af de største politiske skandaler i nyere tid,« siger Villy Dall, journalist, Thisted Dagblad. Han opfordrer til eftertænksomhed.

»Med baggrund i den her sag bliver vi nødt til at diskutere hele spørgsmålet om kildebeskyttelse sat over for væsentlighed,« siger han.

5 af hovedbestyrelsens 15 medlemmer sidder i forretningsudvalget (FU), heriblandt formandsskabet. Ud af de 5 udfordrer én umiddelbart Lars Werges klare melding om, at det under alle omstændigheder var forkert at bryde kildebeskyttelsen i den konkrete sag.

»Kildebeskyttelsen er en af journaliststandens grundlove, så derfor stiller et brud på beskyttelsen journalisterne i et etisk dilemma. Når det er sagt, så mener jeg, at hvis der er foregået ulovligheder, så kan jeg sagtens forstå Ekstra Bladets dispositioner,« siger Per Roholt, kommunikationschef.

Lars Werge har til gengæld over for Journalisten.dk tilkendegivet, at sagen ikke var alvorlig nok til at bryde kildebeskyttelsen.

»Der er nogle ret klare regler på det område i loven. Her kan man juridisk blive pålagt at bryde kildebeskyttelsen, når det handler om, at der skal være forseelser, der har en strafferamme på minimum fire år, og der skal være en offentlig interesse. Problemet er at alle elementerne skal være opfyldt. Det er klart, at der er tale om en offentlig interesse, men der er næppe tale om strafferamme på fire år,« sagde Lars Werge mandag.

Selv om HB deler sig i to grupper i spørgsmålet, er det gennemgående, at mange kan se sagen fra begge sider. På den ene side er det godt, at eventuelle lovovertrædelser kommer frem i dagens lys, lyder det, men uenigheden opstår, når sandheden skal frem på bekostning af beskyttelsen af kilderne.

På den baggrund er det i nogle tilfælde svært entydigt at kategorisere svaret som for eller imod krænkelsen af kildebeskyttelsen.

»Som forbruger af nyheder er jeg glad for, at sagen kommer frem for dagens lys, men som medlem af hovedbestyrelsen finder jeg det meget bekymrende, at kildebeskyttelsen bliver brudt.
Jeg er bekymret for, at danskerne får den opfattelse, at kildebeskyttelsen ikke holder. Vi skal have gjort det krystalklart, at det gør den,« siger Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne.

Han mener dog, at Peter Arnfeldts angivelige forsøg på at lække fortrolige oplysninger kan ophæve den beskyttelse.

»Spørgsmålet i denne sag er så om kilden, når der fuskes og manipuleres med en professionel forventning om kildebeskyttelse, selv sætter sig uden for?« siger Peter Thornvig.

Marianne Molin, producer på TV 2, ser kritisk på Ekstra Bladets krænkelse af kildebeskyttelsen, men hun fokuserer også på tvetydigheden i sagen.

Kildebeskyttelsen er et af journalistikkens vigtigste værktøjer til at grave historierne frem, hvilket de professionelle kilder udmærket er klar over. Derfor forsøger de ofte at dække sig ind under den, understeger hun.

»Journalister skal ikke strø om sig med aftaler om kildebeskyttelse, for hvis journalisten først har indgået en aftale om beskyttelse med kilden, må vedkommende holde sit ord. Koste hvad det vil,« siger Marianne Molin.

I hendes side af lejren er også Frederik M. Juel, journalist, Berlingske.

»Jeg er helt på linje med Lars Werge i den her sag. Det er vigtigt, at vi fastholder kildebeskyttelsen, ellers kan vi ikke arbejde som journalister,« siger Frederik M. Juel.

Karen Hedegaard, formand for Visuelt Forum, er enig i, at Ekstra Bladets brud på beskyttelsen er forkert i den konkrete sag.

»Når det drejer sig om ulovligheder, så kan det være nødvendigt at bryde kildebeskyttelsen. I den her sag mener jeg dog ikke, at det er på sin plads, da Ekstra Bladet har spillet med på legen og lovet Peter Arnfeldt beskyttelse.«

Hvis Ekstra Bladets historie om, at Peter Arnfeldt har tilbudt Jan Kjærgaard fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock holder vand, er der bred enighed i hovedbestyrelsen om, at Peter Arnfeldt bringer kommunikationsfaget i miskredit.

»Det er ærgerligt for kommunikationsfaget. Samtidig er det kedeligt, at den her sag måske kommer til at være ødelæggende over for det gode samarbejde mellem journalister og kommunikatører i Dansk Journalistforbund,« siger Didde Elnif, programchef og medlem af FU.

Knap så pæne ord bruger både Per Roholt og Troels Gadegaard Frølich, studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er helt uacceptabelt at bruge fortrolige oplysninger til at fremme sin egen eller sin arbejdsgivers politik. Det leder tankerne hen på en bananrepublik,« siger Per Roholt.

»Hvis forløbet er rigtig gengivet, så har Peter Arnfeldt da helt klart begået magtmisbrug,« siger Troels Gadegaard Frølich.

Men der er lang vej fra HB-forargelse over en enkelt spindoktor, til at give alle spindoktorerne det røde kort.

»Spindoktorerne udøver som partipolitiske embedsmænd en vigtig funktion i det politiske system, hvor de aflaster både ministeren og embedsværket. Men det er vigtigt, at de har moralen med, for når den skrider, så risikerer vi en sag som den aktuelle,« siger Troels Gadegaard Frølich.

Freelancer Jens Rossen mener, at spin sætter journaliststanden over for til tider svære udfordringer.

»Spindoktorerne er håndværkere, der udnytter deres værktøjer på samme måde som journalisterne. Ud fra den devise er jeg glad for, at vi i hovedbestyrelsen har taget hul på at diskutere et sæt etiske spilleregler til kommunikationsbranchen,« siger Jens Rossen.

Og freelancer Iben Danielsen hilser debatten omkring kildebeskyttelsen velkommen.

»Sagen viser, at forholdet mellem journalisterne og spindoktorerne på Christiansborg trænger til et eftersyn. Vi så de sidste år op til regeringsskiftet, hvordan den politiske journalistisk kredsede om petitsager og personhistorier. Jeg håber, at den aktuelle sag kan ændre det forhold og få de politiske journalister til at satse mere på rigtige nyheder,« siger Iben Danielsen, der er konstitueret formand for Freelancegruppen.

Medlemmerne af hovedbestyrelsen mener følgende i forbindelse med Ekstra Bladets brud på kildebeskyttelsen.

Ekstra Bladet skulle ikke have brudt kildebeskyttelsen:

Lars Werge, næstformand
Mogens Blicher Bjerregård, formand
Frederik M. Juel, journalist, Berlingske
Karen Hedegaard, freelancegrafiker, formand for Visuelt Forum
Marianne Molin,  producer på TV 2
Peter Thornvig, freelancefiotograf, formand for DJ:Fotograferne
Didde Elnif, programchef, medlem af FU
Iben Danielsen, konstitueret formand for Freelancegruppen
Lars Lindskov, pressefotograf, formand for PF, medlem af FU
Jens Rossen, freelancejournalist

Ekstra Bladet gjorde det rigtige, da avisen brød kildebeskyttelsen:

Lotte Dahlmann, journalist
Per Roholt, kommunikationschef
Troels Gadegaard Frølich, studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Villy Dall, journalist, Thisted Dagblad
Allan Boye Thulstrup, journalist, Herning Folkeblad

Kategoriseringen er foretaget af Journalisten.dk på baggrund af en vurdering af de interviewedes svar.

(Opdateret 15.15: Jens Rossen er flyttet til gruppen, der ikke mener at Ekstra Bladet skulle have brudt kildebeskyttelsen.) 

Kommentarer
7
Villy Dall
07.12.11 13:48
Re: DJs hovedbestyrelse delt i spørgsmål om kildebeskyttelse

Ja, jeg er ikke enig medflertallet.

Kildebeskyttelse er ikke bare kildebeskyttelse. Og fundamentalisme er altid både noget sludder (eller dødsensfarligt) og oprørerende på sagens vegne.

- Det er betænkeligt, at EB lover kildebeskyttelse - og så bryder den. Men det kan der være gode grunde til, f.eks. hvis man sidder inde med oplysninger af væsentlig samfundsrelevant betydning. Det gør man efter min opfattelse her: Den største skandale - måske siden 1849 - om politisk korruption i dette lille land.

- Hvorfor så nu og ikke i dagene op til 15. september, hvor BT kørte historien for anden gang. Ja, det må Poul Madsen svare på. Men der kan være gode grunde til det, f.eks. at man ikke var sikker på sine oplysninger.

- Lars Rugaard har her http://m-4.dk/2011/12/injurier-og-kildebeskyttelse/ givet en mulig forklaring på tidspunktet for og årsagen til Ekstra Bladets brud på den lovede kildebskyttelse.

- En væsentlig diskussion, også DJ må bidrage til nu, er: Hvem kan vi love kildebeskyttelse - og hvordan? Efter min ringe mening i princippet alle, men vi må også sige til dem, at det kan være, de giver os oplysninger, som gør, at vi er nødt til at bryde den.(Som eksemplet Kurt Lassen og Kenneth Plummer. Det blev ikke sagt, hverken før eller siden, og det er problemet. Ellers finder jeg det rimelig relevant, at også de oplysninger kom frem.) Det kan under enhver baggrundsorientering ske, at en journalist får noget at vide, som gør, at man er nødt til at bryde den lovede kildebeskyttelse. Det handler om væsentlighed, så, ja, kildebeskyttelse er ikke noget absolut. Og i særlig grad gælder, at magthavere ikke skal kunne dække sig ind under kildebeskyttelse, som netop er indført for at beskytte de svage mod de stærkere.

- En spindoktor er kun en whistleblower, hvis hun fortæller noget om sin egen minister. I alle andre tilfælde er hun - netop en spindoktor.

- I øvrigt mener jeg, at DJ skal støtte alle vore medlemmer, når de havner i sager. Også denne. Som i lækagesagen. Men det betyder ikke, at vi går ind for alt, hvad vore medlemmer foretager sig. Er man i arbejdsmæssig sammenhæng gerådet ud i en sag, er ens fagforening, det sted man har at gå hen. og netop for vore medlemmer er der en del gråzoneområder, hvor man netop ikke på forhånd kan være sikker på det hele.

Mvh - Villy Dall, medlem af HB og formand for medie- og kommunikationspolitisk udvalg

Fremhævet af Journalisten
Villy Dall
07.12.11 13:57
Statssekretærer og presseafdelinger

Også her http://m-4.dk/2011/12/spin-kan-ikke-afskaffes-%e2%80%93-men-det-skal-kontrolleres/ er jeg meget enig med Lars Rugaard.

Jeg sagde også til Journalisten.dk, at jeg mener, at de særlige rådgivere (spindoktorerne) som begreb må afskaffes. For at skabe klarhed over ansvarsfordelingen.

Og i øvrigt har jeg hørt, at den ny opposition - Venstres Ellen Trane Nørby - er enig: Indfør statssekretærer (juniorministre) i stedet for at udvide staben af spindoktorer, sagde hun. Ja, indført statssekretærer som i Sverige - altså en viceminister. For naturligvis har ministeren - øverst i et ministerium - brug for en sparringspartner til den politiske side af sine forvaltningsmæssige overvejelser og initiativer.

Så det rent praktiske omkring presseaftaler m.v. overlades til ministeriernes presseafdelinger, der naturligvis er underlagt departementschefen som ministeriets øverste embedsmand. Så vil der ikke - ej heller hos ministeren eller journalisterne eller hos pressefolkene selv - være tvivl om, at pressefolkene er undergivet de samme regler som alle andre embedsmænd og -kvinder. Det er de særlige rådgivere for øvrigt også, som det fremgår her af Betænkning 1443 fra 2004: http://www.fm.dk/Publikationer/2004/Betaenkning%20nr%201443%20-%20Embedsmaends%20raadgivning%20og%20bistand/Download.aspx. Men alligevel har de åbenbart ageret anderledes, som vi også har fået god indsigt i gennem tv-serien "Borgen", selv om den er fiktion.

Med venlig hilsen

VILLY DALL

Fremhævet af Journalisten
Villy Dall
07.12.11 14:32
Reglerne

Nogle henviser i denne sag til gældende regler.

I den aktuelle sag, hvor Ekstra Bladet har brudt en lovet kildebeskyttelse og anklaget en offentlig ansat for at lække personlige oplysninger, som var omfattet af tavshedspligt, kan vi se på:

Regler for og presseskik, der pålægger os journalister at udvise kritik "over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt": http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx

Og så kan vi se på lovgivningen omkring kildebeskyttelse: http://da.wikipedia.org/wiki/Kildebeskyttelse, som altså er en ret for journalister, mens kildebeskyttelse i Sverige er en ret for kilderne: http://sv.wikipedia.org/wiki/Meddelarfrihet. Men selv i Sverige ville det aktuelle eksempel, så vidt jeg kan bedømme, ikke være omfattet af meddelarfriheten.

Med venlig hilsen

VILLY DALL

Fremhævet af Journalisten
Jesper Borup
07.12.11 20:23
Re: DJs hovedbestyrelse delt i spørgsmål om kildebeskyttelse
Hvor er det befriende at vores hovedbestyrelse ikke er en fundamentalistisk 15 mands mur, men en demokratisk forsamling med plads til forskellige holdninger, og åbenhed om dem, i et så væsentligt spørgsmål.
Man bliver jo næsten helt stolt af at være med i sådan en forening. 

Det er dog værd at bemærke at formandens argumentation ikke korresponderer med den konkrete sag.
»For DJ handler kildebeskyttelse om, at når en journalist har indgået en aftale med en kilde om anonymitet og fortrolighed, så bryder journalisten ikke den aftale - uanset hvilket pres hun eller han måtte blive udsat for fra sin ledelse, myndighederne eller andre interessenter i sagen,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Og det har han jo principielt ret i.

Men i den konkrete, aktuelle sag, Arnfeldt vs. Kjærgaard, er der netop ikke tale om at journalisten har givet efter for et pres. Jan Kjærgaard valgte selv, efter moden overvejelse, at bryde aftalen. Ganske som Kurt Lassen selv valgte at bryde sin aftale med Kenneth Plummer.
I begge tilfælde er der tale om at journalisterne har følt sig misbrugt i et magtspil. 
De har oplevet at kildebeskyttelsen er blevet brugt imod dem som den stærke kildes våben mod at sandheden kom frem, men har heldigvis begge prioriteret retten til at fortælle sandheden højere end retten til at holde på magthavernes hemmeligheder. Det må de gerne - fordi kildebeskyttelsen er journalistens ret, der sikrer journalistens uafhængighed.

Hvis vi alle af disse sager lærer at blive langt mere nærige med brugen af kildebeskyttelse, især i vores omgang med magtfulde kilder, er der bestemt kommet noget godt ud af de mange diskussioner.
Og hvis vi får en redefinering af, hvordan kildebeskyttelsen skal forståes i det professionaliserede markedsdemokrati anno 2011, vil det være endnu bedre.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
07.12.11 20:35
Kun 21 pct. støtter kildebeskyttelsen! Hvor er vi henne?

Hvis man deltager i afstemningen her på siden om. hvorvidt det var i orden, at EB slagtede Peter Arnfeldt og nu sikkert sender ham i fængsel, selv om man var stærkt fristet til at trykke hans afsløringer, kan man se, at 79 pct. mener, at det var i orden. Men måske skulle man læse denne kommentar  på Rokokoposten (man kan abonnere på facebook):

 Det er en stor sejr for journalistisk integritet og troværdighed, når journalister lover deres kilder beskyttelse på et usandt grundlag. Sådan siger Danmarks førende ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen.

Universalekspert i medier, jura og næsten alt andet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, blander sig nu i diskussionen om Ekstra Bladets brud på kildebeskyttelsen over for Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt.

Oluf Jørgensen mener nemlig, at kildebeskyttelsen er blevet fortolket alt for bredt. I virkeligheden skal journalisters løfte om anonymitet kun gælde for sympatiske mennesker, mens journalisterne frit kan lyve over for kilder om beskyttelse, hvis de finder dem usympatiske og i øvrigt kan finde på en god begrundelse til lejligheden.

“Kildebeskyttelsen skal beskytte de svage mod de stærke. Det er jo ikke meningen, at den skal bruges til at skærme magthavere. Så hvis kilderne siger noget, som journalisten ikke kan lide, skal man selvfølgelig angive dem, lige meget hvad man ellers tidligere har stillet dem i udsigt. Vi er trods alt den fjerde statsmagt,” forklarer Oluf Jørgensen, før RokokoPostens udsendte følger op med et spørgsmål.

Men Helle Thorning-Schmidt er jo statsminister med et enormt embedsapparat i ryggen nu, mens Troels Lund Poulsen bare er menigt folketingsmedlem og hans spindoktor arbejdsløs. Så det er vel dem, der er de svage parter lige nu?

“Jo, men hvis man havde en tidsmaskine, ville det altså være omvendt,”  forklarer Oluf Jørgensen og tilføjer, at han desuden finder Lund Poulsen og hans spindoktor næsten lige så usympatiske som Kenneth Plummer.

Kildebeskyttelse usvækket over for gode mennesker
Oluf Jørgensen mener dog, at kildebeskyttelsen stadig er fuldstændig dækkende, og at ingen sympatiske mennesker nogensinde skal være bange for, at journalister skal lyve dem lige op i ansigtet, når de lover, at de vil beskytte deres identitet i fremtiden.

“Det er vigtigt at forstå, at kildebeskyttelsen stadig er helt og fuldstændig usvækket. Hvis bare det kun er folk, som virker nogenlunde sympatiske, ikke er Kenneth Plummer, er magthavere i en eller anden forstand eller har været det inden for de sidste årtier og ikke siger ting, som er alt for kontroversielle, så kan man selvfølgelig være sådan nogenlunde sikker på, at i hvert fald en del journalister ikke vil bryde kildebeskyttelsen. Eller i hvert fald, hvis det er skudår og den første tirsdag i måneden,” forklarer Oluf Jørgensen, mens han diskret forsøger at skjule to krydsede fingre bag ryggen."

Krydser fingre for, at jeg bliver tilgivet for at citere flere end 16 linjer....

 

Fremhævet af Journalisten
Mikkel Fyhn Christensen
08.12.11 09:26
Re: Kun 21 pct. støtter kildebeskyttelsen! Hvor er vi henne?
Oluf Jørgensen har kaldt EB's brud på kildebeskyttelsen for en sejr for journalistikken. Det er jeg ikke sikker på, at det er, men det er en sejr for sandheden i skattesagen. Hvis der er et modsætningsforhold mellem journalistik og sandhed, så er journalisters troværdighed så forkrøblet, at et eller to brud på kildebeskyttelse ikke gør den store forskel.

Selvfølgelig skal journalister beskytte kilder og holde, hvad de lover, men den øverste autoritet i journalistikkens værdisæt må være den tættest opnåelige version af sandheden og offentlighedens interesse. En sejr for sandheden må ikke være et nederlag for journalistikken, for så er der noget helt galt.

Vi er vel nødt til at finde ud af, hvad vi skal gøre, når kildebeskyttelse forhindrer sandheder af væsentlig interesse i at komme ud. Det kunne være fint at diskutere uden skyttegrave. Blindt principrytteri hjælper ingen.

Fremhævet af Journalisten
Mikkel Fyhn Christensen
08.12.11 09:43
Re: DJs hovedbestyrelse delt i spørgsmål om kildebeskyttelse

Oluf Jørgensen har kaldt EB’s brud på kildebeskyttelsen for en sejr for journalistikken. Det er jeg ikke sikker på, at det er, men det er en sejr for sandheden i skattesagen. Hvis der er et modsætningsforhold mellem journalistik og sandhed, så er journalisters troværdighed så forkrøblet, at et eller to brud på kildebeskyttelse ikke gør den store forskel. Selvfølgelig skal journalister beskytte kilder og holde, hvad de lover, men den øverste autoritet i journalistikkens værdisæt må være den tættest opnåelige version af sandheden og offentlighedens interesse. En sejr for sandheden må ikke være et nederlag for journalistikken, for så er der noget helt galt.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen