search

DJØF mod de andre på Folkemødet

Formand for DJ Lars Werge gik til DJØF under dagens debat på Folkemødet om offentlighedsloven: »Det er specielt at høre, at en fagforeningsmand ikke har en holdning.« Henning Thisen fra DJØF skød tilbage: »Vi har bare ikke den holdning, du vil have, vi skal have«

Det var på mange måder Henning Thisen, formand for de offentlige chefer, DJØF, mod de andre, da DJ fredag formiddag satte den omdiskuterede offentlighedslov til debat på Folkemødet. 

Fra panelets yderste højre fløj frasagde han sig ansvaret for den konkrete udformning af den offentlighedslov, som både SF, Konservative og Radikale har lagt stemmer til, men som de i dag er flygtet fra.

Men selve tanken om et lukket rum til politikudvikling kunne han godt forstå på embedsværkets vegne.

»Det er ikke DJØF, der har skabt loven, men vi anerkender, at politikere har brug for at tale med embedsmænd, uden at alle kan lytte med,« sagde Henning Thisen, hvilket ligger i pæn forlængelse af DJØF's holdning i oktober 2012, hvor Journalisten interviewede næstformand Per Hansen om loven:

»Det er vigtigt i et demokrati, at man kan forberede den dialog, man efterfølgende skal have i det offentlige rum, og også prøve ting af på dem fra andre partier, uden at man skal skændes om det i TV Avisen eller de skrevne medier,« lød det dengang.

Eller som Henning Thisen sagde det på Folkemødet i år:

»Jeres redaktionsmøder bliver heller ikke transmitteret.«

Denne sammenligning mente dele af panelet ikke var rimelig. Så Henning Thisen fik de verbale smæk, nu hvor han havde modet til at møde op – mens hverken Venstre eller Socialdemokraterne havde kunnet fremtrylle en repræsentant, der ønskede at gå i ly for regnen i DJ's telt bag røgeriet for at drøfte erfaringerne med offentlighedsloven.

De er optaget andre steder, lød det tørt fra Lars Werge.

Granskning parkeret

Første taler i panelet var Jonas Bering Liisberg, direktør, Folketingets Ombudsmand.

Han præciserede, at det ikke er Ombudsmanden, der skal gennemføre den planlagte evaluering af offentlighedsloven efter tre års praksis. Ombudsmanden skal kun bidrage med analyser til evalueringen.

Og analysen var godt i gang, indtil politikerne selv begyndte at drøfte, om loven virker efter hensigten, og om hensigten i det hele taget er rigtig. Da det skete, parkerede Ombudsmanden sit arbejde.

»Vi har indstillet en foreløbig forundersøgelse, fordi der er en politisk proces i gang. Vi er nødt til at træffe et valg: Hvordan fremstår Ombudsmanden bedst mindst politisk?« lød det fra Jonas Bering Liisberg. 

100 sager undersøges nærmere

Men noget fik forsamlingen at vide. Ombudsmanden modtager cirka 250 henvendelser med sager om offentlighedsloven om året. Det skal ses i lyset af, at der i alt behandles 5.000 sager.

Ud af de 250 sager om offentlighedsloven er der cirka 100, som Ombudsmanden foretager en nærmere undersøgelse af. Og ud af de 100 er der 50, der giver anledning til kritik af en myndighed, der for eksempel har trukket en sag i langdrag eller ikke været åben nok.

»Det er en meget høj procent i forhold til andre sager, vi undersøger, hvor vi er nede på 15-20 procent,« fastslog Jonas Bering Liisberg, der mener, at journalister i de tilfælde får konkret støtte af Ombudsmanden i deres arbejde.

Ministerbetjening ikke juridisk problem

Han understregede, at set fra Ombudsmanden stol var det ikke den omdiskuterede regel om ministerbetjening, der giver juridiske problemer.

Den anvendes generelt inden for rammerne af loven, det vil sige restriktivt, forklarede han.

Udfordringen er i stedet de situationer, hvor myndighederne inden for en given frist skal finde det faktiske indhold af konkrete dokumenter, der er søgt aktindsigt i. 

Her er loven ikke realistisk, lød vurderingen:

»Loven har sat et ambitionsniveau, der ikke holder i virkeligheden,« sagde Jonas Bering Liisberg.

Lars Werge, formand for DJ, spurgte, om der var flere klager over offentlighedsloven nu end før.

Jonas Bering Liisberg afviste, at den nye lov havde udløst flere klager:

»Der har altid været mange klager. Tallet er nogenlunde det samme.«

Ikke jura – demokrati

Her gik Christian Jensen, nyudnævnt ansvarshavende redaktør på Politiken, ind i debatten. Han påpegede, at det godt kan være, at loven bruges rigtigt – men at loven er forkert i sin intention.

Den er udemokratisk, påpegede han:

»Du siger, at der ikke er noget juridisk problem med ministerbetjeningen, men det er jo netop det demokratiske problem. Den paragraf er så bred, at den undtager hvad som helst, der kan komme en minister i hænde,« sagde Christian Jensen, der henviste til Informations store undersøgelse af brugen af offentlighedsloven.

»Vores optælling på Information viser jo, at det ikke er en undtagelse, men en fast praksis. Der henvises til paragraf 24 flere gange om ugen,« sagde han – og spurgte direkte:

»Hvor synes du grænsen går mellem yderst sjældent anvendt, og at den så er brugt 360 gange,« spurgte Christian Jensen.

Hertil replicerede Jonas Bering Liisberg, at der ikke står i loven, at paragraffen om ministerbetjening kun må anvendes sjældent.

»Der er rent juridisk ikke tale om, at det strider mod forarbejderne, at den anvendes så og så mange gange. Der står, loven skal anvendes restriktivt,« fastslog han.

DJØF: Vi går ind for åbenhed

Så rettede Christian Jensen i stedet blikket mod Henning Thisen, DJØF:

»Det lille frirum er jo blevet et stort areal. Er det et godt sted at opholde sig?« spurgte han med drillende tone.

Og Henning Thisen svarede:

»Vi går ind for åbenhed, det er meget vigtigt. Paragraf 24 er ikke skabt for at værne embedsmændene, men for at værne politikerne.«

Også Lars Werge, formand for DJ, satte tryk på Henning Thisen:

»Er det blevet nemmere for dine medlemmer at arbejde med det frirum, der er skabt nu? Eller ligger der i frirummet for megen plads til selvstændige vurderinger?«

Henning Thisen svarede:

»Jeg tror, hvis du spurgte anonymt, ville embedsmænd sige, at aktindsigtssager er besværlige, de tager tid. De er stadigvæk besværlige.«

Men han afstod fra at vurdere, om loven fungerer godt:

»Jeg ved ikke, om 360 sager om året er mange eller få. Lad os få den analyse fra ombudsmanden og få lavet den evaluering,« sagde han – hvilket kaldte på denne spydighed fra Lars Werge:

»Det er specielt at høre, at en fagforeningsmand ikke har en holdning.«

Henning Thisen gav senere igen:

»Det er tarveligt, Lars, at du konkluderer, at vi ikke har holdninger i DJØF. Vi har bare ikke den holdning, du vil have, vi skal have. Vi har den holdning, at der skal være et frirum, men om man har ramt rigtigt, dengang man hegnede ind, det må vi se på, når vi får analysen.«

Konservative vil have tre paragraffer slettet

Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, der i dag er imod offentlighedsloven, understregede, at hun selv altid havde været imod og sågar havde demonstreret imod den.

»Paragraf 22, 24, 27b og skal slettes. Og der kan være andre ting, der skal justeres på,« fastslog hun.

Det konkrete løfte om at slette de tre mest omdiskuterede paragraffer kaldte på anerkendende nik fra Pernille Skipper, Enhedslisten.

»Hvis det kun er justeringer, I vil gå med til, så er det bare en fin omgang i medierne. Det er cut and break!«

Mette Abildgaard lagde derpå direkte afstand til Konservatives oprindelige accept af loven

»Socialdemokratiet og Venstre er desværre ikke til stede i dag, det havde ellers været utroligt interessant. Men forligspraksis er bare, at når vi ønsker at ændre noget, så må vi respektere, at vi selv er en del af forliget. Vi dummede os, da vi gik ind i forliget, men vi må respektere det.«

[[nid:36256]]

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen