Juristerne og økonomernes fagforening, Djøf, er gået på krigsstien. Kampen står om at få fat på den attraktive og voksende skare af kommunikatører. Modstanderne på slagmarken er først og fremmest fagforbundene Dansk Journalistforbund, Kommunikation og Sprog og Dansk Magisterforening.
Årsagen er, at Djøf tirsdag har købt resterne af Dansk Kommunikationsforening (DKF), der for nylig gik konkurs.
Går man ind på foreningens hjemmeside, bliver man nu mødt med en hilsen fra Djøf og et tilbud om gratis medlemskab resten af året for de 1.700 medlemmer af afdøde DKF.
Hos Djøf ser man sig selv som et naturligt valg for kommunikationsfolket. Ifølge Djøf har fagforeningen allerede cirka 2.000 medlemmer, der arbejder med kommunikation.
»Vi er i forvejen en meget bred fagforening, som bredt set samler alle akademikere, som orienterer sig mod Djøf-arbejdsmarkedet. Vi har en ambition om at styrke det tværfaglige fællesskab blandt alle djøfere, og der spiller kommunikation en stadig vigtigere rolle. Kommunikatørerne passer naturligt ind hos os, selv om mange kommunikatører måske ikke ved, at de kan være medlemmer af Djøf,« siger Henriette Rald, kommunikationsdirektør i Djøf.
Djøf: Vi kan tilbyde bredere netværk end DJ
Djøf hæfter ikke for gælden i DKF, men har blandt andet købt databasen over de 1.700 medlemmer, som Djøf nu forsøger at hverve. Det er en åben krigserklæring til de øvrige fagforeninger med mange kommunikatører i medlemsskaren, heraf en del, som også var medlem af DKF.
Dansk Kommunikationsforening var nemlig ikke nogen fagforening, der forhandlede løn og arbejdsforhold. Der var tale om en brancheforening og et fagligt netværk, som mange kommunikatører benyttede sig af. Men en stor del af dem var fortsat medlem af enten DJ, Djøf eller en helt tredje fagforening.
Hvem ser I som jeres største konkurrent i forhold til at organisere kommunikatørerne?
»Den største konkurrent er helt sikkert sofaen. Vi vil rigtig gerne have flere medlemmer af Djøf, men det vigtigste er, at stadig flere kommunikatører bliver organiserede i faglige fællesskaber. Det er godt for medlemmerne, at vi skal konkurrere om deres gunst. Det holder os skarpe i fagbevægelsen at skulle møde de forventninger og krav, medlemmerne har i dag. Og så har vi noget forskelligt at give medlemmerne. Hos Djøf har vi en bredere og mere tværfaglig gruppe af medlemmer end DJ, som man kan dele netværk med som kommunikatør,« siger Henriette Rald.
DJ og Djøf kæmpede om DKF
DKF har været økonomisk nødlidende siden maj sidste år. Gennem lang tid har både Djøf og DJ kæmpet om at få den kriseramte forening under vingerne i form af et strategisk samarbejde. Men konkursen kom bag på DJ, der afviser at have sovet i timen.
»Vi har haft samtaler med ledelsen i Dansk Kommunikationsforening om at indgå et samarbejde med foreningen, så den kunne bestå som en selvstændig organisation, hvor vi kunne hjælpe med administrative opgaver og samarbejde om aktiviteter og kurser, der hvor det giver mening. Men DJ har ikke været vidende om, at der var en konkurs på vej, og derfor har vi ikke haft mulighed for at give et økonomisk bud,« siger Troels Johannesen, kommunikationschef i DJ.
Han formoder, at et sted mellem en tredjedel eller en fjerdedel af Dansk Kommunikationsforenings medlemmer også er medlem af DJ. Men da DJ af gode grunde ikke har medlemslisten fra DKF, ved DJ ikke eksakt, hvor mange der er tale om.
DJ’s økonomi er baseret på en vækst i antallet af medlemmer med kommunikationsbaggrund. Hvor alvorlig er den skærpede konkurrence fra Djøf set med jeres øjne?
»Jeg synes ikke, at den er specielt alvorlig. Djøf har hele tiden været en konkurrent på linje med en række andre fagforeninger. Desuden er der mange kommunikatører, som ikke nødvendigvis organiserer sig. Men Djøf vil lave en målrettet kampagne mod kommunikatører. Det følger vi tæt, og vi vil handle på det,« siger Troels Johannesen.
Hvad vil DJ gøre, for at Djøf ikke løber med et stigende antal kommunikatører?
»Jeg kunne sagtens forestille mig, at DJ i den kommende tid vil tage kontakt til sine kommunikationsmedlemmer for at fortælle om de mange tilbud og aktiviteter, der er til kommunikatørerne i DJ,« siger Troels Johannesen og tilføjer:
»Det handler for os om at fortsætte i det nuværende spor. Vi er landets førende fagforening for kommunikationsfolk. Vi tilbyder målrettede kurser, fagfestival, mentorordning og den bedste karrierådgivning, fordi vi har det bedste branchekendskab. Det har vi, fordi vi har haft kommunikatører i rigtig mange år. DJ Kommunikation har stor vækst og er vores klart største specialgruppe i DJ,« siger Troels Johannesen.
DJ skuffet over ledelsen i DKF
Han er skuffet over det valg, som ledelsen i Dansk Kommunikationsforening har truffet.
»Jeg er skuffet over, at den snak, vi har haft med ledelsen i Dansk Kommunikationsforening, ikke har gjort, at foreningen har ønsket en løsning, hvor Dansk Kommunikationsforening kunne bestå i et samarbejde med Dansk Journalistforbund,« siger Troels Johannesen.
Den nu tidligere bestyrelsesformand i DKF vil ikke gå ind i den diskussion.
»Det må stå for Dansk Journalistforbunds egen regning. Det har jeg ingen kommentar til,« siger Astrid Haug.
Hun har selv meldt sig ind i Djøf efter konkursen og fungerer nu som blikfang i hvervekampagnen på Djøfs hjemmeside med et stort billede og følgede opfordring til medlemmerne af DKF:
”Jeg har meldt mig ind i Djøf for at bevare netværket og bidrage til de faglige aktiviteter. Kommer du med?”
Hvorfor var det mere attraktivt for jer at blive opslugt af Djøf end af DJ?
»Vi har afsøgt nogle forskellige samarbejdsmuligheder og lavet en løsning med Djøf, hvor de kan videreføre mange af vores kurser og aktiviteter, vores frivillige kan videreføre deres arbejde i Djøf, og vores medlemmer kan få gratis medlemskab af Djøf resten af året,« siger Astrid Haug.
På Dansk Kommunikationsforenings facebookside har valget af Djøf også skabt en del debat.
Astrid Haug forklarer, at konkursen skyldes en blanding af en ny dyr hjemmeside, som foreningen investerede i gennem 2014 og 2015, samt et vigende antal kursister, vigende annoncesalg og medlemstilbagegang.
»Vi har siden vores direktørskifte i maj sidste år været klar over, at vi havde en meget kritisk økonomi. Vi har forsøgt at stabilisere økonomien og afsøgt forskellige samarbejdsmuligheder. Men i længden var det ikke holdbart,« siger Astrid Haug.
Hos Djøf vil man så vidt muligt gå ind og overtage eller erstatte de kurser, som medlemmerne af DKF allerede har købt og betalt for.
»Vi går ind og ser på, hvilke kurser og aktiviteter vi kan videreføre. Der hvor vi ikke kan det, tilbyder vi en erstatningsaktivtiet, som kan modsvare det, de kunne forvente at få hos Dansk Kommunikationsforening,« siger Henriette Rald, kommunikationsdirektør i Djøf.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Finn Arne
Tak for indlæg. Jeg er stort set uenig i alt hvad du skriver, eller bare forundret.
For det første: Din formulering om at de af Journalistens kilder, der var skeptiske over for fusionen, er "stokkonservative", står for egen regning.
Jeg ved ikke, hvem du sigter til, bortset fra at jeg kan forstå, at Uffe Gardel (som 137 stemte på til delegeretmødet i formandsvalget) er en af dem. Hvem er de andre?
I den hovedbestyrelse, der blev valgt i 2011, og som således satte fusionsprocessen i gang, var der mig bekendt ingen erklærede modstandere af fusionen. Det var der heller ikke i den hovedbestyrelse, der blev valgt i 2013.
Vi har interviewet dem alle.
Skulle det uafhængige fagblad i den situation have undertrykt den stort set eneste fusionskritiker med "DJ-striber" på skuldrene (Uffe Gardel var tillidsmand på Berlingske, tidligere medlem af hovedbestyrelsen, tidligere næstformandskandidat, og blev formandskandidatet i forløbet) efter han i december 2013 gik fra ja til nej, i et forløb, hvor der skulle skabes debat om en ændring af DJs love?
Er din holdning, som tilhænger af en udvidet satsning på kommunikationsmedlemmer, at kun fordele skal fremhæves og de rigtige interviewes?
Vores debat stod åben. Enhver kunne selvfølgelig sige Uffe Gardel imod og udfordre ham, ligesom vi har bragt mange artikler, hvor fusionstilhængere kom til orde. Jeg interviewede fx selv de to formænd flere gange om fusionen.
Jeg synes, din kritik visse steder grænser til paranoia. Medlem nummer 17.000 var en uskyldig ide, hvor vi "fejrede", at et mål var nået for DJ - det var i øvrigt ikke redaktionen, der hverken valgte eller fandt pågældende.
Vi interviewede den, som forbundet udpegede som medlem nummer 17.000.
Skulle vi eller DJ have valgt en anden? Nummer 16999 eller 17001, fordi der ikke ville opstå debat om vedkommende? Skal fagligheder gemmes væk for ikke at skabe røre?
I øvrigt synes jeg, hun var en fin repræsentant for medlemskredsen, jeg har således selv læst dansk på universitetet.
Ja, vi viste, hvor en fusion kunne gøre ondt. Det gjorde DJ også selv i den endelige anbefaling i fusionsredegørelsen:
”Vejen til enighed med modparten syntes uoverkommelig for DJ i forhold til det opdrag, som både HB og delegeretmøde/Fagligt Forum havde givet forhandlerne. Det gælder områder som kontingent, rekruttering og sikringsfond.”
Mvh Øjvind
Kære Øjvind.
Det er et helhedsbillede: Jeres konfliktiver og trækken fronter op, jeres enorme fokus på Uffe Gardel og de andre stokkonservative, de manglende kritiske spørgsmål til fusionsmodstanderne (er I ligeglade med 30 mio. kr. i ekstra kontingentindtægter? Hvor skal der så spares i DJ? DJ har jo en lige så stor diversitet i medlemsskaren, skal vi så smide "de forkerte" ud? DJ Journalisterne har (havde) selv en universitetsadjunkt fra SDU i sin midte, hvorfor det? Og så videre og så videre), jeres fikse artikel med medlem nr. 17.000, der tilfældigvis var danskstudent på KU - alt var gennemsyret af det oldgamle journalistiske dogme, at konfliktjournalistik er den eneste rigtige form for journalistik.
I øvrigt trist, at ingen gider diskutere det væsentlige i mit opråb, den manglende politiske indsats for at komme tilbage på fusionssporet.
Kære Finn Arne
Jeg synes du i respekt for fagbladets redaktion skylder en uddybning af, præcis hvor i fusionsforløbet med KS at Journalisten blæste den omtalte flue op til et monster, som angiveligt skræmte det store flertal i hovedbestyrelsen væk.
Jeg ved, at vi i hele forløbet bestræbte os på at dække sagen nysgerrigt, undersøgende og uden holdninger. Det er vel, hvad man kan ønske af et fagblad som Journalisten, eller tænker du, at vi - på vej mod en fusion - skulle have ageret anderledes?
Jeg kommer i tvivl, når jeg læser dit angreb, og du derpå ikke svarer.
Det kan være vanskeligt at overskue hele dækningen, det erkender jeg blankt, derfor er jeg ekstra glad for, at vi har lavet en tidslinje over forløbet.
Læs nu artiklerne en for en, og fortæl mig hvor Journalisten mistede grebet om proportionerne. Hvis du finder fejl, udsagn, der ikke er dokumenteret eller efterprøvet, så giv lyd. Det må du også gerne gøre, hvis du ikke kan finde den der monsterflue i suppen :-)
http://cdn.knightlab.com/libs/timeline/latest/embed/index.html?source=0AvgKjejUmf5TdFdjOF8xaTlEMWFFNGlVdXQ2TUJNOGc&font=Bevan-PotanoSans&maptype=TERRAIN&lang=en&height=650
Med venlig hilsen og ønsket om en god weekend
Jeg tror, Finn Arne især sigter til den måske allervigtigste artikel der har været i Journalisten, nemlig den hvor redaktionen flot orienterede DJs medlemmer (og Journalistens læsere) om sammensætningen af K&S' medlemmer.
Den viste, at de fusionsivrige i bestyrelsen enten ikke havde forberedt sig godt nok eller optrådte fordækt . Og det var den artikel, der fik mange delegerede, som mig selv. til at vende tommelen nedad. Og det var en rigtig beslutning.
DKF's ageren her viser vel ret godt, hvilken moral og etik der råder. Jeg fristes til at ønske DJØF held og lykke.
Kære Finn Arne
Tak for svar.
Jeg konstaterer, at du ikke har belæg for at bruge ordet "skræmmekampagne". Det vidste jeg godt. Så burde du trække det, synes jeg.
Men lad mig så i stedet høre hvilken flue det er, Journalisten har blæst op til et monster.
Beklager det med navnet. Det retter jeg fluks.
Mange venlige hilsner
Flere