Menige embedsmænd føler sig forfulgt af pressen. Journalisterne går over grænsen, når de møder op i private hjem, siger Lars Qvistgaard fra DJØF til Journalisten.dk. Han sammenligner med jagten på de røde lejesvende i DR.

Embedsmænd i den omdiskuterede mailsag føler sig forfulgt af pressen. Nu siger fagforeningen DJØF, der organiserer mange samfundsfaglige, økonomer og jurister i embedsværket, stop.

Pressechef i DJØF Torben Gross fortæller om et konkret tilfælde i forbindelse med mailsagen, hvor han mener, en journalist er gået over stregen.

»På en eller anden måde havde en journalist fået opsnuset, hvilken medarbejder der sad med denne her konkrete mailsag. Lige pludselig opdagede medarbejderen derhjemme, at en journalist stod og bankede på døren, prøvede at komme i kontakt med ham og smed visitkort ind igennem brevsprækken for at få ham til at ringe til avisen,« fortæller Torben Gross til Journalisten.dk.

Det er noget nyt for DJØF, at pressen går efter menige medarbejdere i stedet for at gå efter dem, der træffer beslutningerne. I DJØF's underafdeling for offentligt ansatte (undtagen chefer) er de slet ikke vant til den slags episoder, fortæller formand Lars Qvistgaard.

Hvad gør den her sag anderledes?

»Det, der gør det anderledes, er, at der er et meget voldsomt mediepres på en enkelt medarbejder. Det er også anderledes, at vi oplever, at journalister forsøger at få medarbejdere til at belyse nogle sager, selv om de ikke har noget ledelsesansvar og er langt nede i beslutningskæden. Det er en meget vanskelig konflikt, medarbejderne bliver sat i,« siger Lars Qvistgaard til Journalisten.dk.

Han understreger, at det ellers er meget tydeligt, hvem der kan stilles til ansvar i sådan en sag.

»Ansvarsforholdene er meget tydelige: Det er ministeren, der har det politiske ansvar, og det er departementschefen, der har det øverste administrative ansvar,« siger han.

Hvad mener du om den behandling, medarbejdere har fået?

»Personligt synes jeg, det overskrider den grænse, der er, i forhold til at man også skal have mulighed for at være en privatperson ved siden af sit arbejde. Når journalister opsøger os på vores privatadresse, så er det at gå over grænsen.«

Hvad kan man gøre ved det?

»Det har jeg også gået og tænkt meget over. Jeg kunne godt tænke mig, at man fik en form for forståelse mellem embedsmænd og journalister om, hvem de går til. At journalisterne går til den øverste ledelse. Den enkelte medarbejder er en del af systemet, ja, men de har begrænsede muligheder for at belyse noget, du ikke kan få frem med aktindsigt,« siger Lars Qvistgaard.

Lars Qvistgaard mener, at sagen har de samme principielle elementer som den debat, der har fået megen opmærksomhed i journalistkredse på det seneste om, hvorvidt DR har været hjemsted for såkaldte 'røde lejesvende'.

»Med det forbehold, at det ikke er en perfekt sammenligning, så synes jeg, det ligner den debat, I har haft om de røde lejesvende. Når man opsøger en medarbejder på privatadressen, så overskrider man grænsen mellem det private og myndigheden, og jeg synes, det er lidt det samme, der sker med de røde lejesvende – skal man som journalist stå til ansvar for noget, der egentlig lå i institutionen eller i tidsånden? Det er igen sammenblandingen af det institutionelle og det personlige,« siger Lars Qvistgaard.