Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:50 03.08.2023 Sebastian Goos

Djøf går i rette med Lizette Risgaard-interview

Fagforbundet Djøf går i rette med dele af det interview, som Lizette Risgaard gav til Finans tidligere på ugen. Det skriver Politiken.

”Det medlem, som Djøf fører en sag for, kan ikke genkende den tidligere formands udlægning af forløbet,” oplyser Djøfs pressechef Torben Gross til Politiken.

I interviewet går den tidligere FH-formand til angreb på anklagerne om, at hun skulle have opført sig upassende og krænkende over for flere unge mennesker i selskabeligt lag. Dermed går hun også i rette med sit eget opslag fra Facebook i april, hvor hun erkendte upassende og krænkende handlinger.

Journalisten kunne i går fortælle, at Finans ikke forelagde flere passager i interviewet for de relevante parter, hvilket har fået Berlingske til at overveje at bringe sagen i Pressenævnet. Chefredaktør Steen Rosenbak fra Finans ønskede i den forbindelse ikke at kommentere, hvorvidt man havde forelagt Lizette Risgaards udlægning af virkeligheden for FH.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder