DJ ville ikke medvirke til undersøgelse af selvcensur

Undersøgelsen er for politisk, mente Journalistforbundet, da JP bad forbundet medvirke i undersøgelsen om selvcensur blandt journalister. Godt eksempel på selvcensur i forbundet, mener JP.

Undersøgelsen er for politisk, mente Journalistforbundet, da JP bad forbundet medvirke i undersøgelsen om selvcensur blandt journalister. Godt eksempel på selvcensur i forbundet, mener JP.

I marts måned forsøgte Jyllands-Postens nyhedschef Pierre Collignon at få Journalistforbundet til at medvirke til den undersøgelse om selvcensur blandt journalister, som netop er offentliggjort. Collignon ville have DJ til at hjælpe med at distribuere spørgeskemaet til medlemmerne.

Sagen var så kontroversiel, at forbundsledelsen valgte at tage det op på hovedbestyrelsesmødet, og her valgte man at afvise JP's forespørgsel.

Grunden var, at man frygtede at blev en del af en politisk dagsorden.

»Vi får mange forespørgsler om, om vi vil indgå i undersøgelser, der involverer opmærksomhed fra vores medlemmer. I dette tilfælde valgte en enig hovedbestyrelse i DJ, at vi ikke skulle lægge medlemsdata til undersøgelsen fordi den efter vores opfattelse har en dagsorden med politisk slagside,« siger DJ's formand Mogens Blicher Bjerregård.

Men Pierre Collignon afviser, at JP skulle have en politisk dagsorden, og han undrer sig såre over DJ's afvisning.

»Vi spurgte, om DJ ville hjælpe til at undersøge selvcensur og fik nej. Så tilbød jeg, at JP kunne trække sig ud af undersøgelsen, hvis det var vores navn, der var problemet, så det kun var Foreningen for Undersøgende Journalistik, der stod bag, men det hjalp ikke noget,« fortæller Collignon.

Han betragter DJ's afvisning af undersøgelsen som et eksempel på den selvcensur, undersøgelsen handler om.

»De er bange for at blive del i en Muhammed-debat. Så det er angsten for at gå ind i debat, som man synes er ubehagelig,« siger han.

Det afviser Mogens Blicher Bjerregård.

»Selvfølgelig tør vi og skal vi kunne diskutere censur og selvcensur, og det oplever jeg også der bliver gjort på redaktionerne og ved forskellige lejligheder i DJ,« siger han.

Ideen til undersøgelsen opstod i Foreningen for Undersøgende Journalistik, og her forsøgte man i første omgang at få fagbladet Journalisten til at være samarbejdspartner. Journalisten takkede dog nej af redaktionelle årsager.

»Vi var glade for at få tilbuddet, men vi kunne ikke se timingen i historien og var usikre på, om der ville komme en stærk historie ud af rundspørgen. Når jeg ser rapporten, så har jeg ingen problemer med beslutningen,« siger redaktør Jakob Elkjær, som var på orlov, da beslutningen blev taget.
I stedet henvendte FUJ sig til Jyllands-Posten, som altså gik med ind i arbejdet og betalte halvdelen af udgifterne til firmaet Kaas & Mulvad, der foretog undersøgelsen.

Formanden for FUJ Jakob Mollerup føler ikke, at hans forening efterfølgende er blevet spændt foran en JP-kampagne.

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan JP skriver deres artikler og vinkler deres rubrikker. Udgangspunktet for FUJ var, at vi gerne ville bidrage til at kvalificere debatten ved at få lavet en rundspørge. Vi har en tradition for at samarbejde med alle medier, der deler vores interesse. Senest har vi samarbejdet med Politiken og DR,« fortæller Jakob Mollerup.

Han hæfter sig selv ved, at undersøgelsen viser, at der reelt er meget få historier, der bliver stoppet af angst for vold, og at dette problem således ikke er særlig stort. Han mener dog, det er bekymrende, at mere end 40 procent på et mere generelt niveau føler at ytringsfriheden er presset.

FUJ holder i forbindelse med deres generelforsamling torsdag d. 15. april et debatmøde om temaet 'selvcensur blandt journalister'. Det er i Politikens Foredragssal kl. 17.