Dansk Journalistforbund (DJ) udsender i denne uge et spørgeskema for at kortlægge eventuel mobning og krænkelser blandt forbundets frivillige.
Det skriver forbundet på sin hjemmeside.
Spørgeskemaet sendes i denne uge til alle, der har været fagligt aktive i DJ inden for de seneste tre år.
Undersøgelsen skal ifølge næstformand Allan Boye Thulstrup sikre et trygt miljø i det frivillige lag.
Af hjemmesiden fremgår det, at DJ ikke har nogen mulighed for at sanktionere eventuelle tilfælde af krænkelser af mobning, men at forbundet vil bruge undersøgelsens resultater til at komme med bud på, hvordan frivillige kan blive klædt bedre på til at sikre et godt arbejdsmiljø.