Journalistikken er i modvind, og 2014 er året, hvor politikere, meningsdannere og folkets stemme har understreget, at journalister har lav troværdighed og nyder lav tillid.
Sådan lyder det i en indstilling, som Dansk Journalistforbund – medier & kommunikations hovedbestyrelse i dag har drøftet på et møde. Drøftelserne gik på at iværksætte en kampagne, som skal vise, at faget generelt er troværdigt, men belastet af enkeltsager, der fylder meget.
Det er planen, at der skal afsættes cirka 500.000 kroner, og at kampagnen til efteråret skal gå under mottoet:
”Tid til journalistisk eftertanke.”
Debat i hovedbestyrelsen
DJ's kommunikationschef, Troels Johannesen, sagde til hovedbestyrelsen:
»Der er mange medlemmer, der spørger, hvorfor DJ ikke gør noget, når folk siger, at de er trætte af journalistik. Vi skal tale medlemmerne op. Og der skal vi spille en rolle.«
Generelt var der opbakning til at lave kampagnen.
»Vi skal fokusere på arbejdsvilkår,« sagde Henrik Friis Vilmar fra DR, der nævnte, at tidspres kan udløse fejl – især for løst tilknyttede, der skal præstere for at blive forlænget.
Der blev dog også peget på elementer, som der skal arbejdes videre med.
»500.000 er mange penge, men det er det måske ikke, når vi taler om kampagne,« sagde fotograf Peter Thornvig, der mente, at der skal arbejdes med oplægget.
Op ad bakke på Folkemødet
DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård mente også, at der er behov for at fokusere på journalistikkens troværdighed.
»Jeg synes, det er vigtigt at fortælle den undrende offentlighed, at vi tager presseetikken alvorligt. Jeg skal hilse og sige, at det var op ad bakke, når vi på Folkemødet skulle deltage i debatter om vores virke,« sagde han.
»Det er dybt nødvendigt at vi gør noget,« sagde Allan Boye Thulstrup, Herning Folkeblad, der har oplevet kritikken, når han viser en 7. klasse rundt på avisen.
Han fastslog:
»Vores popularitet går op og ned. Men det er værre den her gang.«
Holdningskampagne gør det ikke alene
Flere stemmer advarede imod at tro, at en holdningskampagne i sig selv udrydder problemet med journalistikkens omdømme.
»Jeg er nervøs for, at vi laver et produkt, før vi har en strategi. Når man går til et bureau, så ender det tit med annoncer og smarte slogans: ”Vi er til for dig!”. Men vi kan ikke brande os ud af, at vi har et dårligt rygte,« sagde Per Roholt, kommunikationschef.
»En halv million kroner er mange penge, men det er det ikke i den her branche, medmindre man ikke får meget ud af det. Du rykker ikke en syvende klasses holdninger for en halv million kroner. Det er en lang proces,« sagde Lars Lindskov, freelancefotograf.
Lars Werge, næstformand i DJ, rundede af:
»Skal vi ikke sige, at konklusionen er, at vi siger tak for input, og nu arbejder vi videre med oplægget og bliver mere skarpe på, hvad der skal være i en kampagne. Så vender vi tilbage til august.«
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalisterne bør iværksætte en kampagne rettet mod redaktørerne, der fremstår som elitens håndplukkede sorterere af journalister og nyheder.
Her til morgen indløber nyheden om, at en dansker med titel af freelance-fotograf har været gidsel i Syrien i over et år, og det virker som om, at centralt placerede redaktører valgte at holde den sag hemmeligt - akkurat som med Nybroe.
Også det kommer al landsens journalister til at høre for.
Danske medier har netop i dag en chance for at vise, at man prioriterer det væsentlige fremfor en Thorning-Merkel frokost, et cpr-nummer stunt, ny konge i Spanien, tys-tys-kilden etc. Bak op om Informations afdækning af FE/NSA-samarbejdet. Øg presset.
Journalistikkens krise er ikke et kommunikationsproblem, men et produktproblem. I sådanne tilfælde vil en kampagne bare gøre ondt værre.
Det mener I simpelthen ikke alvorligt?
Journalistikken i Danmark befinder sig i en kulturkrise, hvor årets største skandalehistorie i medierne handler om et andet medie, der har lavet ulovlig overvågning - og hvor tilliden til standen er historisk lav.
At hovedbestyrelsen ikke har andre ideer i værktøjskassen end at lave en kampagne er jo decideret deprimerende.
I opfører jer som en bestyrelse for en virksomhed i 80'erne, som per definition antager, at når folk ikke forstår, hvor troværdige vi er, så er det fordi, vi ikke har fortalt dem det.
Har I nogensinde hørt om "show it - don't tell it"?
Ideen med at lave en kampagne svarer til, at man forsøger at overbevise publikum i teateret om, at man ikke er morderen i stykket, selvom man står med en blodig kniv i hånden. Eller sagt på en anden måde: Man kan ikke opbygge troværdighed i projektørlyset.
Hvis DJ virkelig vil genopbygge fagets troværdighed, så skal den første bevægelse være stik modsat. I skal starte med at trække jer tilbage fra rampelyset, og tage nogle initiativer, som kan genopbygge troværdigheden bag tæppet og uden at I står med kniven i hånden gennem processen. Når initiativerne er nået tilstrækkeligt langt, så kan I reintroducere jer selv på scenen, og forsøge at forklare publikum om, hvorfor I stod med kniven i hånden i første akt.
Enhver virksomhed eller organisation vil gerne undgå en situation, hvor man har høj synlighed og lav troværdighed. Men løsningen er da ikke at få endnu mere synlighed.
Den kalkyle bygger på en antagelse om, at der slet ikke er et troværdighedsproblem, men at det er befolkningen, der har fået galt fat i noget ...
Jeg husker ikke det præcise årstal men det var i slutningen af halvfemserne hvor en forening der engagerede revisorer skulle "arbejde" med deres image. De sad to håndfulde mænd klædt i ikke alt for dyre jakkesæt og havde ensrettede interesser men forskellige forslag og forskellige anker. Én af dem foreslog på et tidspunkt at hyre nogle der hverken havde noget at gøre med hverken revision eller kommunikation. Og således skete det at revisorer der jo, de facto, står bag samtlige erhvervsskandaler i de sidste tyve år har formået både at holde sig under den journalistiske og politiske radar og derfor scorer relativt godt når danskerne skal vurdere faggruppers troværdighed.
Øjvind..., journalistik, publicisme, medier og journalister er i dyb krise. Hovedbestyrelsen består af den gruppe der, om ikke er årsag til, så som minimum medvirkende årsag til at journalistik, publicisme, medier og journalister er i dyb krise. Det giver i sig selv ganske god mening at forbundets egne medlemmer tegner bestyrelsen. Men det giver absolut ingen mening at bestyrelsen, der jo er en del af problemet, udstikker rammerne for hvordan problemet løses.
Havde journalister, herunder hovedbestyrelsen, haft evnen til at trække stikket på de emner de netop ikke forstår sig på, så ville de søge efter svar alle andre steder ind der hvor de leder. Og de ville naturligvis ikke selv påtage sig ansvaret for at løse en opgave som de helt indlysende ikke magter at løse.
Læger helbreder ikke i egen landsby (jeg kan ikke i skrivende stund huske den autentiske version) men journalister kan alt.
Skal i nære håb om at ændre på den anseelse i nyder i befolkningen bør i ændre på jeres selvopfattelse. Baseret på referatet fra hovedbestyrelsesmødet er der intet der tyder på at at noget ændrer sig.
"Tid til journalistisk eftertanke... Bare ikke for journalister"
Selvom aktiv dødshjælp i Danmark er ulovligt så er DJs hovedbestyrelse trods alt en kærkommen reminder om at regler er til for at blive brudt.
Good luck and good night! ;-)
Flere