Kan det virkelig passe?

Sådan kan man sammenfatte den undren, mange fotografer står tilbage med, efter at Journalisten har skrevet, at freelancefotografer ikke må dele journalistiske billeder på Instagram uden særskilt samtykke.

For eksempel anbefalede DJ, at freelancefotografen Lasse Kofod fjernede et billede fra sociale medier, der var blevet bragt i Politiken, men som kvinden på billedet ikke havde givet samtykke til at få publiceret på sociale medier.

Forklaringen er, at en visning på en professionel fotografs sociale medier bliver kategoriseret som markedsføring, og det kræver et særligt samtykke.

Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX, har kaldt reglen for ”verdensfjern”.

I forvejen skal fotografer bruge oceaner af tid på tusindvis af samtykkeerklæringer om året til kommercielle opgaver.

Nu vil formand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen gå til politikerne for at spørge, om det virkelig er meningen, at de nye persondataregler skal ramme fotograferne på den måde.

”Der er indført nogle regler, som gør arbejdet for nogle af vores medlemmer mere besværligt. Det var måske ikke hensigten med reglerne, så vi vil over for lovgiverne pege på, at der er behov for, at der bliver rettet op,” siger Tine Johansen.

En glidebane

Formand for Pressefotografforbundet Sisse Stroyer mener, at GDPR-reglerne har udløst en glidebane, som lægger alt for store begrænsninger på fotografernes arbejde.

”Vi har tidligere haft en frihed, men nu bliver vi hele tiden præsenteret for worst case scenario, og det er ikke sundt,” siger hun.

Ifølge DJ’s jurister og mediejurist Peter Lind Nielsen fra Bech-Bruun er der for eksempel tale om markedsføring, når fotografer deler journalistiske billeder på sociale medier.

”Vi forstår godt, hvordan jurister kigger på det, men vi har behov for, at der bliver talt om, hvordan virkeligheden ser ud for fotograferne. Kan det virkelig passe, at vi ikke må have en hjemmeside eller dele billeder på sociale medier? Er det virkelig meningen med reglerne?” spørger Sisse Stroyer.

Sisse Stroyer synes, det er en god idé at præsentere politikerne for problemerne med persondatareglerne.

”Det skal ske med udgangspunkt i nogle konkrete eksempler fra fotografernes hverdag.”

Forbundet har sovet i timen

Jens Astrup, freelancefotograf og medlem af Freelancegruppens bestyrelse, undrer sig over, at fortolkningen af persondatareglerne betyder, at der stilles større krav om skriftligt samtykke til professionelle freelancefotografer end til almindelige mennesker med et kamera.

”Vi er jo først og fremmest journalister, der laver fotojournalistik, og det bør vi kunne gøre på de platforme, der er til rådighed,” siger Jens Astrup.

Jens Astrup mener, at Dansk Journalistforbund har været for sent ude med at sætte sit præg på fortolkningen af GDPR-reglerne.

”Det er vigtigt, at det i reglerne bliver defineret, hvad journalistisk arbejde er, og det bør ske med DJ i ryggen, men forbundet har sovet i timen,” siger Jens Astrup.

Tine Johansen siger, at nu, hvor DJ er blevet gjort opmærksom på problemerne, handler man på det.

”Det er svært at reagere, når jeg ikke er blevet gjort opmærksom på problemet før,” siger hun.