Udgifterne vælter ned over Journalistforbundet. Derfor så det ud til at koste en kontingent-stigning i år. Men så fandt forbundsledelsen på noget smart.

Først var næstformand Christian Kierkegaard på talerstolen for at fortælle om sikringskasser og budgetrammer. Det handlede om et nyt forslag, lod han forstå.

Så stillede medlem af hovedbestyrelsen Carsten Lorenzen sig op for at fortælle, hvorfor Kierkegaards forslag var dårligt.

De talte begge længe og gjorde sig begge umage for at forklare, hvad det handlede om.

Men det krævede en tidligere bankmand, journalist Søren Verup fra DR, før tallene blev forståelige.

"Hvis jeg skal prøve at give en forklaring på, hvorfor jeg støtter det her: I stedet for to kasser i forbundet, så får vi en kasse. Den model betyder, at pengene bliver i vores lommer så længe som muligt. Mine penge hører hjemme i mine lommer. Og den dag, forbundet har brug for det, er det ok, at forbundet kommer og kræver 150 kroner ekstra," sagde Søren Verup.

Dansk Journalistforbund lever med et stort dilemma. På grund af mange arbejdsløse medlemmer skal der bruges ekstra penge til kurser og efteruddannelse samtidig med, at der kommer færre kontingentkroner. Sidste år blev det et underskud på 200.000 kroner. I år er der budgetteret med et underskud på 1,1 millioner kroner. Der mangler penge i driftskassen.

Men samtidig har DJ en anden pengekasse, og den bugner. Den kaldes sikringsfonden eller strejkekassen. Her ligger millionerne til den dag, der udbryder strejke. Medlemmerne betaler til kassen hver måned, og den vokser derfor i modsætning til forbundets driftskasse.

Problemet er imidlertid, at man ifølge reglerne ikke må røre ved strejkekassen. Derfor er man nu havnet i den situation, at man må hæve kontingentet for at få driftskassen til at hænge sammen, mens strejkekassen har rigeligt med penge.

Det vil Christian Kierkegaard og et flertal i hovedbestyrelsen lave om på. Derfor foreslog de på delegeretmødet, at man sætter loft over strejkekassen.

Smertegrænsen er nået
"Vi er ved at nå smertegrænsen kontingentmæssigt – ja, nogle vil mene, vi har passeret den. Skal der gennemføres kontingentstigninger, skal det være, fordi det er helt nødvendigt for, at vi kan løse vores faglige opgaver. Det er ikke tilfældet, selv om arbejdsløsheden er hård ved vores økonomi," sagde Christian Kierkegaard.

Han forklarede, at hvis man ser på driftskassen og strejkekassen samlet, så giver det et overskud på 2,3 millioner kroner i år. Hvis man derimod bare kigger på driftskassen, så havner man med et underskud på 1,1 millioner kroner. Den afgående næstformand argumenterede derfor for, at man skulle begynde at se de to kasser under et og dermed undgå kontingentstigninger.

Baggrunden for hele ideen er, at strejkekassen har fået lov til at vokse meget længe og derfor er stor nok til at imødegå selv lange og omfattende strejker nu, mener flertallet i hovedbestyrelsen.

Carsten Lorenzen, der kritiserede sammenkoblingen af de to kasser, var bange for, at regnskaberne ville blive mere uigennemskuelige.

"I år er der stort underskud. Hvis man vedtager budgetforslaget, vil man ikke kunne se den slags underskud længere. Det vil blive skjult. Det er rigtigt, at vi har store udgifter til arbejdsløshed i øjeblikket, men lad os gøre det synligt, så man kan se, hvor mange penge vi bruger," sagde Carsten Lorenzen, der også var bange for at sætte loft over strejkekassen i en meget "uforudsigelig tid".

De delegerede valgte dog at følge flertallet i hovedbestyrelsen. Måske var det, fordi Carsten Lorenzen samtidig foreslog kontingentforhøjelse, at han mistede opbakningen.

Det betyder, at der nu er vedtaget et minimum for, hvor mange penge der skal være i strejkekassen, men også for hvor mange penge, der skal være i driftskassen. I øjeblikket er der 14,1 millioner kroner i driftskassen, hvilket er fem millioner kroner over minimum.

Hvis både strejkekassen og driftskassen ligger over minimumstregen, så går overskud i strejkekassen. Hvis strejkekassen er over minimum, og driftskassen ligger under, så går overskud i driftskassen. Hvis begge kasser ligger under minimum, så har strejkekassen førsteprioritet.

Og endelig, hvis forbundet skulle ryge ind i et underskud, mens begge kasser er under minimum, så er der kun en ting at gøre: Hæve kontingentet.

JOURNALISTEN nævner ikke strejkekassens størrelse for at undgå, at arbejdsgiverne misbruger oplysningen. Af samme grund skriver vi heller ikke, hvor loftet på strejkekassen skal ligge.