Ved middagstid den 27. april blev Dansk Journalistforbund med ét 5.000 kroner rigere. Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen: »Det er bare super, super, super,« udbryder han spontant. Og Anne Louise Schelin, sekretariatschef i DJ, sidder med løftede arme, mens hun vifter med afgørelsen. Jublen skyldes ikke pengene. Men derimod, at DJ har fået medhold i en klage over Konkurrencerådet – det betyder, som en lille sidegevinst, at ankegebyret på 5.000 kroner returneres. Den meget principielle sag handler om, at Konkurrencerådet i december 1997 slog fast, at freelancere er at betragte som selvstændige. Konsekvensen var, at DJ mistede retten til at forhandle for freelancerne. Konkurrencerådets afgørelse er nu omstødt af Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet støtter 100 procent DJs argumentation og fastslår, at freelancere ikke uden videre er selvstændige. »Den pågældende afgørelse havde derfor ikke hjemmel i den pågældende konkurrencelov og vil derfor være at ophæve …,« lyder konklusionen. Freelancerene styrket Afgørelsen modtages i DJ med stor lettelse og et åbent blik for perspektiverne. Kristian Melgaard: »Nu er det slået fast, at vi er lønmodtagere, og at DJ for eksempel kan forhandle på vores vegne. Afgørelsen har meget vide perspektiver – også for andre, der arbejder uden overenskomst.« Anne Louise Schelin: »Nu kan DJ som forbund frit vejlede freelancerne om deres løn- og arbejdsvilkår, sådan som vi også gør for fastansatte. Vi kan støtte et kollektivt kampskridt, hvis freelancerne og DJ synes, det er det, der skal til. Afgørelsen er meget, meget vigtigt.« Skåret til benet drejer sagen sig primært om den lille, lidt undseelige blå folder »Vejledende vilkår for freelance journalistik«, som DJ i mange år har sendt til debuterende freelancere. Lige indtil den dag i december 1997, da Konkurrencerådet fastslog, at folderen – der blandt andet nævner konkrete forslag til timeløn – havde karakter af en ulovlig prisaftale, der »medfører skadelige virkninger for konkurrencen«. Rådet mente ikke, at pjecen kunne frifindes med den argumentation, at den omhandler løn- og arbejdsforhold. »Freelance journalister kan ikke anses for lønmodtagere generelt,« hed det. Konkurrencerådet konkluderede, at freelance-journalister er selvstændige erhvervsdrivende, og at deres arbejde er omfattet af konkurrenceloven. Og rådet mente tilmed, at »Vejledende vilkår …« havde såkaldt ‘dominerende indflydelse’ på freelancemarkedet. »Absurd!« lød det fra daværende formand Lars Poulsen. Forbundet følte ganske enkelt, at en stor, offentlig myndighed umuliggjorde, at DJ værnede om en udsat gruppe, der ikke er beskyttet af overenskomster. DJ ville godt anerkende, at visse freelancere er egentlige selvstændige erhvervsdrivende, men det er ikke dem, der har brug for den vejledning, den blå folder står for, påpegede DJ. »En freelancer står typisk meget alene i forhandlingerne med arbejdsgiverne,« argumenterede DJ blandt andet i forsvaret for folderen. Til efterretning Ordene er blevet hørt. Konkurrenceankenævnet lægger blandt andet følgende til grund for ophævelsen af Konkurrencerådets afgørelse: En gruppe DJ-medlemmer laver journalistisk arbejde for medie-virksomheder af samme karakter som de fastansatte medarbejdere – men på løsarbejdsvilkår. Den slags løsarbejde er hos nogle virksomheder dækket ind af særlige freelanceoverenskomster. DJs »Vejledende vilkår for freelance journalistik« indeholder en vejledning vedrørende ‘løsarbejdsopdrag’, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Højesteretsdommer Børge Dahl, der har afsagt kendelsen, vil ikke uddybe eller kommentere den – men siger dog: »‘Vejledende vilkår …’ er ikke en prisliste, men har snarere karakter af en substitut for en overenskomst,« siger Børge Dahl. »Det er en fallit for Konkurrencerådet. En klar besked om, at rådet ikke skal rende og spilde sin tid på småfolk som os,« siger Kristian Melgaard. »De skal bruge energien på el-kartellerne og så videre«. Hans Kierkegaard, Kontorchef i KonkurrenceStyrelsen, der har forberedt sagen for Konkurrerådet, har i dag kun få kommentarer. »Der er ikke så meget at sige. Afgørelsen går os imod. Det tager vi til efterretning og retter ind efter. Det betyder også, at vi vil se på, om den har betydning i forhold til andre sager. Men umiddelbart drejer det sig om en enkeltsag.«