Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:43 03.03.2022 Anna Sol Jørgensen

DJ udnævner Aller-chef som årets leder

Mediechefen i New Media hos Aller Media, Camilla Kjems, modtager titlen som Årets Leder i medie- og kommunikationsbranchen, som bliver udpeget af Specialforeningen Ledere DJ.

Det skriver Dansk Journalistforbund på sin hjemmeside.

Det er fjerde gang, specialforeningen kårer en årets leder i branchen. Det sker for at ’fremme den gode ledelse ved at sætte fokus på det, der virker’.

I indstillingen af Camilla Kjems stod der blandt andet:

”Camilla ser på det hele menneske og er ikke bange for at dele ud af sig selv i processen for at få medarbejderne til at føle sig trygge i at være lige netop dem, de er. Hun har hjertet med i sin ledelse, er ikke bange for at afprøve nye forretningsmæssige opgaver eller at udfordre sig selv og kigge indad.”

”Nogle af de ord, medarbejderne sætter på Camilla, er: Faglig dygtig, kærlig, lyttende, inkluderende. Hun fremhæver ikke sig selv – som leder går hun både foran, står last og brast ved siden af og går også gerne bag ved.”

SENESTE NYT

Flere nyheder