Næstformand i DJ Lars Werge opfordrer til dialog om nye regler frem for at straffe de medier, der snyder til panikdagen. Læs her hvorfor.
Det fører ingen steder at begynde at straffe medier, der snyder til panikdagen. Det vil kun gå ud over de studerende selv, som kommer til at mangle praktikpladser. Det mener næstformand i journalistforbundet Lars Werge, efter Danske Journaliststuderende i går gik ud med et krav om at straffe de medier, der snød til den netop overståede panikdag.
»I stedet for at tale om straf skulle dekomme med et bud på, hvordan man kan lave systemet bedre,« siger Lars Werge til Journalisten.dk.
De studerendes krav om straf retter sig specifikt mod DR og Børsen. I Journalisten.dk's web-tv-reportage fra panikdagen blev det dokumenteret, at DR kontaktede studerende før det aftalte tidspunkt. De undskyldte dog efterfølgende. Det gjorde Børsen ikke. De valgte i stedet at stå frem og sige, at de snyder hver gang.
»Jeg kan godt blive lidt forundret over forløbet, og den måde de ligefrem bryster sig af at snyde. Men når de stiller sig frem på den måde, er der for mig noget der tyder på, at der er behov for en seriøs og fordomsfri diskussion om, hvordan reglerne skal ændres. Man kunne for eksempel kigge på hvordan praktikpladser bliver fordelt i andre brancher « siger Lars Werge.
Han påpeger, at forbundet ikke har nogen sanktionsmulighed ud over den, der er i praktikudvalget. Her valgte man, at give B.T. karantæne, efter at de havde forbrudt sig mod reglerne i 2009. En sanktion som senere blev underkendt af Undervisningsministeriet.
Kunne I teoretisk set ikke sige til de studerende medlemmer, at de ikke måtte søge et bestemt praktiksted – lidt ligesom en strejke?
»Det er ren teori og slet ikke vejen frem. Mig bekendt er der ikke nok praktikpladser i forvejen, og vores vigtigste arbejde er, at arbejde på, at der er nok praktikpladser med et godt indhold. Lad os lade være med at gå efter manden, men i stedet arbejde på en løsning sammen,« siger Lars Werge.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Egentlig er det en sær måde at komme anstigende på. Sådan at vise ringeagt for, at der på området for længst og med enighed er vedtaget et sæt regler og sanktioner. Som moderforbundet selv har været med til at vedtage sammen med viftens øvrige repræsentanter: skolerne, de studerende og arbejdsgiverne. Nu udtrykker du så, at det ville tåbeligt at håndhæve disse regler.
Hvilken uforståelig og inkonsekvent slappermentalitet.
Når du affejer de gældende regler med, at systemet burde laves om - at vi burde finde frem til noget bedre, så er det også ringeagt for, at det har vi alle i årevis forsøgt at gøre i fællesskab, og det er ikke så nemt, som du foregiver, det er. Jeg tvivler på, at der i nogen branche findes et praktiksøgningssystem, der er udsat for så meget kritisk revision som vores.
Det her er en nonchalant og ukonstruktivt udmelding fra DJs top, som der ikke er brug for. Der er brug for, I tager helt konkret stilling til panikdagen på jeres medlemmers vegne. Det kan I gøre ved at bakke op, når vi studerende eksempelvis peger på samtalevinduet som en løsning. Og ved at fordømme snyderiet, som truer det system, der skal tage hensyn til uddannelseskvaliteten. Vær dog vores advokat, ikke djævlens.
David Wedege, stud. v/Journalisthøjskolen
Kære Troels og andre,
I årevis har praktikdagen haft det ikke særlig flatterende tilnavn panikdagen. Og i lige så mange år har bestræbelserne på at forandre dagen været udfoldet i al sin mangfoldighed.
Der er da også sket forandringer med tiden. Panikdagen i dag er ikke, som den var i 1993, da jeg søgte praktikplads, eller som den var for få år siden. Det skyldes i høj grad, som Troels også skriver, at de studerende i et konstruktivt oplæg og forløb har været dygtige til at forbedre forholdene.
DJ har to klare sigter i forhold til praktikken. Det ene er, at indholdet i praktiktiden skal være godt og forsvarligt, og at de studerende i praktiktiden er ansat på aftalte løn- og arbejdsvilkår. Det andet er, at der skal være praktikpladser nok til, at de studerende kan få et forløb som et led i deres uddannelse.
Men DJ har ingen holdning til, om praktikstedet ligger i København, Odense og Aarhus, eller om det ligger i Karup, Odder og Aalsgaarde. DJ har heller ingen holdning til, at nogle få praktiksteder er mere søgte end de fleste, men vi er meget opmærksom på, om en del af opfattelsen omkring panikdagen handler om, at de store kan vælge og vrage.
Når praktikudvalget holder sit næste møde 7. juni, må man forvente, at forløbet omkring dette forårs praktikdag bliver evalueret. Her vil DJ’s repræsentant i udvalget understrege de primære formål med praktikken set fra vores synspunkt.
Men DJ er naturligvis ikke et tonedøvt forbund. Derfor er vi åbne for, at en forandring af forløbet kan blive aktuelt, og hvis det vurderes i udvalget, at det bedste vil være at forsøge sig med et ’samtalevindue’ i stil med ’læsevinduet’, kan DJ sagtens støtte dette.
For DJ handler det i bund og grund om, at hensynet til alle praktikanterne går forrest.
Med venlig hilsen
Lars Werge, næstformand - DJ
Tre ting er værd at bemærke her:
1. Lars' argument mod at straffe snydende praktiksteder er blevet fremført af andre før ham, og man skal normalt ikke beklage sig, når folk er så flinke at gøre sig bekymringer på ens vegne. Men præmissen for argumentet er tynd.
Ja, det er rigtigt, at hvis et praktiksted bliver udelukket fra at tage praktikanter ved den efterfølgende Panikdag, så er der færre pladser til rådighed for den næste hold praktiksøgende. Men nu er en af de vigtigste årsager til at have et system, hvor regelbrud bliver sanktioneret med straf, at straffen jo gerne skulle holde folk fra at overtræde reglerne i første omgang.
Panikdagen er i bund og grund et stort kapløb, og her har alle praktiksteder (og -ansøgere) en interesse i at tyvstarte. Folk, der har været til stede og kender forløbet på en Panikdag, ved også, at snyderiet er langt mere udbredt end de par eksempler, der bliver bredt eksponeret hver gang. Derfor er der brug for, at der en gang i mellem bliver statueret et eksempel, så praktikstederne tænker sig om en ekstra gang, når de står med mobiltelefonen i hånden et par minutter i halv ti. Jeg er ikke så blåøjet at tro, at det vil fjerne alt snyderi for altid, men det er med til at holde det i ave. Alternativet er en negativ spiral, hvor snyderiet formentligt vil begynde endnu tidligere.
Så det kan godt være, at det har nogle mindre omkostninger at sanktionere de regelbrud, der finder sted lige nu. Omvendt er det heller ikke gratis at drive et fængselsvæsen. Og af og til er man desværre nødt til at demonstrere, at regelbrud får en konsekvens, hvis den afskrækkende effekt skal virke.
2. De studerende i forbundet har for længst markeret deres vilje til at komme med konstruktive forslag til Panikdagen. Det nuværende læsevindue blev indført efter et fælles forslag fra DJStud, Bastard FIlm og DJ-næstformandens tidligere arbejdsplads - og forslaget var endnu mere vidtgående: Det lagde op til, at der også skulle være tid til at holde samtaler, inden aftalerne blev indgået.
Den del af forslaget blev skudt ned, fordi praktikstederne ikke var villige til at skulle afsætte en hel uge til at ansætte deres praktikanter, når de nu kunne afvikle det på en enkelt dag (af samme grund er Ulrik Haagerups forslag helt i skoven - Kerstin Bruun-Hansen opsummerer det fremragende i en kommentar til interviewet med Haagerup). Derfor er det også sjovt at se, at en del praktiksteder nu alligevel benytter sig af Åbent Hus-ugen til at få sig en snak med de potentielle ansøgere. Det er en fantastisk udvikling, og jeg håber virkelig, at den breder sig.
3. Hvis man vil fordele praktikpladserne, som de gør i andre brancher - fx via lodtrækning, som det er blevet foreslået flere andre steder i debatten her på sitet - så er man nødt til at forholde sig til, hvor mange forskellige discipliner der gemmer sig under den paraply, vi kalder "journalistik".
Der er fandens til forskel på, hvilke typer journalistik man lærer på de forskellige praktiksteder, så hvis man endelig ville lave et lodtrækningssystem, ville det som minimum være nødvendigt at kategorisere praktikpladserne, fx efter platform eller indhold (nyhed, baggrund, underholdning e.lign.). Så ville man som ansøger i det mindste have mulighed for at prioritere kategorierne, og så måtte man til gengæld leve med, at man risikerede at skulle lære at lave tv-nyheder i Kolding og ikke i København, som man ellers havde håbet. Så slemt er der efter sigende ikke i Kolding, og det ville heller ikke udelukke, at man kunne søge job i København, når man engang var blevet færdig med sin uddannelse. Hvem ved, måske er det ligefrem en fordel til den tid, at man er uddannet på en regionalstation?
Mvh Troels
så træk dog lod, og lad evt. de studerende bytte/handle rundt efterfølgende
Jeg er helt enig med Agnete.
Jens: Der er en del porblemer med din løsning. Hvis du vidste, hvor mange nerver jeg havde på Store Match dag i år. Mit hjerte bankede, og nervøsiteten bredte sig kroppen. Jeg ved personligt, at jeg aldrig kunne finde på at slukket til telefonen indtil start. Tænk, hvis den ikke kunne tænde! Tænk, hvis forbindelsen ikke kom i tide! Tænk, hvis jeg var en de folk, der ikke fik en plads!
Jeg tror, at en del studerende har det, som jeg har. Derfor vil det aldrig kunne finde fungere med den simple løsning. Jeg tilslutter mig Lars Werge idé om at gå dialog om en løsning på problemet, men det er ikke, at de studerende slukker telefonen.
Jeg har dyb respekt for, at DR indrømmer deres fejl.
Med Venlig Hilsen
Asbjørn Andersen
Formand for KaJ - Kredsen af Journaliststuderende
Flere