DJ taber knap en halv million i annoncestrid

Forbundets tidligere annoncepartner er gået konkurs – med en gæld til DJ på knap en halv million kroner. ”De fik for lang snor,” erkender DJ. ”Alle taber på det her forløb,” siger Bettina Engell fra det forliste annoncebureau, som retter kritik mod forbundet
  • Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
11.04.2019 · 08:57

En langstrakt strid med en tidligere samarbejdspartner ender med at koste DJ knap en halv million kroner plus advokatomkostninger.

Dansk Journalistforbunds samarbejde med annoncebureauet Engell & Ko ophørte i 2016. Dengang skyldte Engell & Ko ifølge et gældsbrev, som begge parter har underskrevet, knap en halv million kroner til forbundet. Det er de penge, som DJ ikke har fået.

I 2016 var DJ’s direktør, Linda Garlov, overbevist om, at DJ ville få alle de penge, som Engell & Ko skyldte. I en artikel i Journalisten blev direktøren spurgt, om hun var sikker på, at DJ ville få ”alle sine penge”. ”Ja. Det er klart,” svarede hun. I dag erkender Linda Garlov, at det var forkert.

”Jeg kunne slet ikke forestille mig, at de ikke ville betale, hvad de skyldte os,” siger Linda Garlov. Hun erkender, at DJ har ”været for langmodig”.

”I for lang tid havde vi tillid til, at Engell & Ko selvfølgelig ville afregne, hvad de skyldte. De fik for lang snor. Men der har vi strammet op på vores procedure," siger hun.

Omvendt mener Bettina Engell, som var den ene halvdel af Engell & Ko, at DJ skylder penge den anden vej. Hun anklager også forbundet for at have presset det lille tomandsfirma og ændret vilkårene i aftalen. Engell & Ko er i dag konkurs.

”Alle taber på det her forløb. DJ får ikke de penge, de mener at have haft til gode. Dem var vi klar til at betale, hvis vi kunne. Vi får ikke de penge, vi mener at have til gode. Vores firma er gået konkurs. Og alle har haft astronomiske advokatomkostninger,” sammenfatter Bettina Engell.

Sagen er kompliceret, for parterne er ikke enige om ret meget i forløbet.

Uenighed om afregning

Engell & Ko indgik samarbejde med DJ i 2013 om at sælge annoncer, primært til Journalisten. Men parterne blev undervejs uenige om afregningen. Ifølge Engell & Ko skyldtes det, at DJ sendte både forkerte og forsinkede fakturaer, som gjorde det umuligt at holde styr på faktureringen. Fakturering foregik ved, at annoncører betalte til Engell, som derefter afregnede med DJ. Men ifølge DJ var problemet, at Engell & Ko ikke afregnede på den måde, som økonomiafdelingen ønskede.

Det endte med, at parterne satte sig sammen i 2015 og regnede ud, hvem der skyldte hvad. Begge parter underskrev et gældsbrev på, at Engell & Ko skyldte DJ i alt 700.000 kroner. Efter gældsbrevet blev underskrevet, indgik parterne en aftale om, at Engell & Ko løbende kunne afbetale det skyldige beløb. Det endte med, at bureauet betalte cirka en kvart million af. Men da samarbejdet ophørte i 2016, stoppede afbetalingen.

Bettina Engell fortæller, at bureauet ikke havde andre væsentlige kunder end DJ. Derfor var man villig til at gå langt for at tilfredsstille sin eneste kunde. Men Bettina Engell understreger, at man mente, at DJ stillede urimelige krav. Hun fortæller, at Engell & Ko aldrig var enige i beregningen bag gældsbrevet og fortryder, at bureauet nåede at afbetale en kvart million kroner.

”Vi burde nok have ladet DJ erklære os konkurs dengang. Men vi valgte at dukke nakken og gøre, hvad der blev sagt," siger hun.

Modkrav fra Engell & Ko

Da afbetalingen stoppede, satte DJ advokater til at kræve pengene ind. Engell & Ko rejste via bureauets advokat et modkrav på 920.000 kroner. Ifølge Bettina Engell skyldes modkravet, at DJ ikke overholdt kontraktens krav om at opsige aftalen med ordentlig varsel. Men sagen blev aldrig afgjort ved retten, idet Engell & Ko gik konkurs. Det ærgrer Bettina Engell, som er overbevist om, at bureauet ville have vundet i retten. Men hvis sagen skulle føres til ende, skulle hun personligt overtage sagen – og hæfte, hvis man tabte.

Hvis du er så sikker på, at I har ret, hvorfor har du så ikke ført sagen til ende?

”Jeg ville rigtig gerne have set den sag afgjort. Men både ud fra et økonomisk og et mentalt synspunkt, så kunne det ikke gå. Dette er blevet en principsag for DJ. De kunne føre den sag så længe, at jeg gik sukkerkold. Det har allerede kostet os nok," siger Bettina Engell.

DJ’s tidligere direktør, Linda Garlov, der 1. marts blev direktør for a-kassen AJKS, har haft det overordnede ansvar for samarbejdet. Hun ærgrer sig over, at sagen ender med et tab. Men hun afviser, at DJ har behandlet bureauet uretfærdigt.

”Hvis de havde haft krav på noget, kunne de have ført sag. Alt er blevet gjort op med advokaters mellemkomst,” siger Linda Garlov.

DJ står midt i en sparerunde, hvor huset skal barbere cirka 1,5 millioner kroner af budgettet. Trods sparerunden tegner 2019 til at blive endnu et år med underskud. Men annoncesagen vil ikke svække budgettet yderligere, da DJ allerede i 2017 og 2018 har afskrevet gælden, forklarer Linda Garlov.

”Vi kunne se en risiko for, at vi ikke ville få alle pengene tilbage,” siger hun.

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05