Dansk Journalistforbund har i dag suspenderet direktør Linda Garlov. Det fremgår af en intern meddelelse til medarbejderne.
Direktøren suspenderes midlertidigt, imens hendes rolle og viden undersøges i det forløb, som Journalisten afdækkede tirsdag. Her fortalte to tidligere studentermedhjælpere, at de har følt sig udsat for seksuelle krænkelser som ansatte i DJ. De anklagede har afvist.
Beslutningen om at suspendere direktøren er truffet af formandskabet – altså formand Lars Werge og næstformand Tine Johansen.
Dermed har DJ suspenderet tre ansatte i forbindelse med sagen, hvor DJ ud over anklager om seksuelle krænkelser også får kritik fra en række tidligere medarbejdere for at have haft en usund kultur.
“Jeg ser frem til, at der laves en uvildig undersøgelse i forhold til hvilken viden, jeg har haft om chikane i DJ. Det vil rense enhver tvivl om, at jeg skulle have haft viden om chikane, som jeg ikke har handlet i forhold til. Jeg er fuldstændig enig i suspensionen,” skriver Linda Garlov i en mail til Journalisten.
Ikke en sanktion
Formand Lars Werge understreger, at suspension ikke er en sanktion.
“Det er alene en understregning af, at vi ønsker at få sagen opklaret og klarlagt på et så objektivt grundlag som muligt,” fastslår han i den interne mail, som Journalisten har fået lov at referere.
To tidligere studentermedhjælpere har som sagt fortalt til Journalisten, at de blev udsat for seksuelle krænkelser, imens de arbejdede i DJ. Samtidig fremsatte tidligere medarbejdere en kritik af en usund kultur, hvor de blandt andet mener, at der blev set igennem fingre med, at en chef i huset havde et forhold til en studentermedhjælper.
Den pågældende chef – som i Journalistens afdækning er anonymiseret og kaldes “Martin” – blev suspenderet i går. Forbundet har desuden suspenderet en tredje ansat i DJ, som af en studentermedhjælper bliver anklaget for at have råbt upassende bemærkninger efter hende.
Hvad vidste ledelsen?
Lars Werge forklarer, hvorfor direktøren nu også suspenderes.
”Vi er blevet gjort opmærksom på forhold, vi har taget så alvorligt, at vi har hyret en ekstern advokat til at lave undersøgelsen. I første omgang af forløbet omkring ”Martin”, som I kalder ham. Men på baggrund af historierne har der også være en livlig debat. Mange har i kommentarspor og i mails sagt til os, at vores forbundsledelse har vidst, hvad der foregik, men så igennem fingre med det. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Derfor har vi udvidet undersøgelsen til også at omfatte det ledelsesmæssige ansvar i perioden,” forklarer Lars Werge til Journalisten.
Man vil konkret undersøge, hvad ledelsen vidste i perioden efter 2010-11, fremgår det af meddelelsen til medarbejderne.
Ledelsen har over for Journalisten afvist at have haft kendskab til de to sager om krænkelser. Den ene studentermedhjælper, Sigrid Benedikte Strøyer, fortæller om krænkelser i 2010-11, og den anden studentermedhjælper beskriver krænkelser fra 2016.
Er der kommet nye oplysninger frem?
”Summen af reaktioner har gjort, at der er grund til at udvide undersøgelsen og få klarlagt hvad der er op og ned,” siger Lars Werge.
Hvad er tidshorisonten for undersøgelsen?
”Det har jeg heldigvis ikke så stor erfaring med. Vi er startet et sted og i dag besluttet at udvide. Men den bliver lavet så grundigt og så hurtigt som muligt,” siger Lars Werge.
Direktør var målløs
Kritikken af kulturen er blevet afvist af direktør Linda Garlov og næstformand Tine Johansen.
”Jeg er målløs over, at nogen kan have haft den oplevelse. Der er ikke antydningen af en sexistisk kultur i DJ, og jeg er rystet over, at nogen siger det,” har Linda Garlov sagt til Journalisten.
”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ,” har næstformand Tine Johansen sagt.
Formand Lars Werge har sagt, at han ikke kan genkende den kultur, der bliver kritiseret.
Kritik fra HB-medlem
Men ledelsens udtalelser om kulturen, hvor kritikken afvises, har igen vakt kritik fra hovedbestyrelsesmedlem Rasmus Mark Pedersen. Han henviser til, at Dansk Journalistforbund på baggrund af sagen har igangsat en ekstern undersøgelse, både af anklagerne om seksuelle krænkelser og af kulturen i huset i de seneste år.
”Det er et problem, at vi har folk i forbundsledelsen, som er skråsikre på resultatet af en ekstern undersøgelse, som først skal sættes i gang nu. Der er mange tvivlsspørgsmål i Journalistens artikel. Men der er fire faktuelle forhold, som alle er enige om, og som i sig selv viser, at der desværre er en usund kultur i DJ,” sagde Rasmus Mark Pedersen til Journalisten i går onsdag.
Opdateret klokken 16.37: Citat fra Linda Garlov tilføjet.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er gode grunde til at afvente de undersøgelser, der er sat i gang efter sexchikane-anklagerne. Men der er et punkt, der ikke behøver at afvente en afklaring og som medlemmerne og dermed hovedbestyrelsen med god grund og ret kan og bør diskutere: Næstformand Tine Johansens målrettede angreb på dem, anklagerne kommer fra, og hendes forhåndsdom om, at der ikke er en sexistisk kultur i DJ.
Her er sagen fuldt oplyst gennem følgende citat i Journalisten, der ikke ses trukket tilbage eller ændret af næstformanden:
”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”
Dertil er kommet følgende opfølgende citat fra næstformanden til Journalisten i forbindelse med HB-medlem Rasmus Mark Pedersens kritik af forbundsledelsen:
”Rasmus og jeg er helt enige om, hvad en usund kultur er: Det er én, hvor man hvisker om problemerne i stedet for at tale højt om dem. Sådan en kultur vil jeg ikke have i den organisation, som jeg er næstformand for.”
”Vi har i forbundsledelsen besluttet at sætte en undersøgelse i gang, der skal kortlægge, om ansatte i organisationen oplever en negativ kultur. Den vil jeg meget gerne have lov til at afvente, før Rasmus eller jeg som arbejdsgivere konkluderer noget som helst.”
Men næstformanden afventede ikke noget, før hun dømte de tre, der rejste sagen, og samtidig afviste eksistensen af det, der bl.a. skal undersøges. Hvis nogen eventuelt går og overvejer at fortælle om andre eller tilsvarende sager, ved de nu, hvad i hvert fald et medlem af ledelsen mener om dem og deres klage.
Der er mange, der med rette har kritiseret næstformanden skarpt, og hun har haft flere dage til at få beklaget en alvorlig politisk og administrativ brøler, uden at det er sket. At ledelsen har udvidet undersøgelsen, mener jeg ikke kan opfattes som en beklagelse fra næstformandens side. Dertil kræves en klar og explicit tilkendegivelse fra hende.
Jeg vil kraftigt opfordre til, at man også får undersøgt andre former for chikane end seksuelle krænkelser, herunder mobning.
Det vil være ærgerligt at lave en for snæver afgrænsning, når nu man heldigvis har valgt at betale for en ekstern undersøgelse.
Så undersøgelsen er ene og alene en der skal undersøge, om ledelsen/Linda var bekendt med “chikane”. Det er meget afgrænset.. Hvad er begrundelsen for den afgrænsning? Hvordan vil det svar hjælpe til at afdække, om ledelsen har reageret rettidigt på øvrige advarsler om uhensigtsmæssige forhold - med henblik på at skabe trygge og klare rammer for rapportering af den slags fremadrettet? Eller det er måske ikke formålet?
Som tidligere ansat i kreds 1 vil jeg udtrykke min opbakning til Linda Garlov. Hun var ikke min chef men mine kollegers i dj. Linda bakkede altid sit personale op og hjalp hvis problemer. Tror på Linda .
Hmmm - så direktøren mener, at hun er en god leder, såfremt det kan bevises, at hun ikke var bekendt med chikanen.
Det er jeg helt uenig i.
En god leder har fornemmelse for arbejdsklimaet og sikrer, at medarbejderne vil blive hørt, hvis de kommer med kritik af kollegaer og chefer.
En god leder er helt klar over, at giftige medarbejdere som regel er fantastisk gode til at lede op ad. Dvs. indynde sig i lederlaget højere oppe. En god leder vil derfor ikke instinktivt afvise klager over en Martin eller andre, blot fordi lederen har sådant et godt samarbejde med dem og "det ville Martin aldrig nogen sinde kunne finde på".
To af studentermedhjælperens kollegaer fraråder uafhængigt af hinanden, at hun går videre til ledelsen. De råd kommer ikke ud af ingenting. De må tidligere have erfaret, at ledelsen ikke er lydhør.
Så lige meget hvad der kommer ud af den undersøgelse, har direktøren fejlet og ikke levet op til sit ansvar. Enten har hun afvist klager uden at undersøge dem ordentligt, eller også har hun været (bevidst?) døv og blind.
Flere