Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge synes umiddelbart, det lyder som en god ide, at netmedier automatisk skal falde under medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. I dag skal netmedierne aktivt tilmelde sig.

»Det er fornuftig tale fra ministeren. Det virker barokt,at man med den ene hånd kan modtage mediestøtte og med den anden hånd skrive artikler, der ikke skal leve op til god presseskik. Jeg synes, kulturministerens tilkendegivelse er et godt signal. Det er en børnesygdom med mediestøtteordningen. Sådanne nogle skal man opdage i tide og gøre noget ved,« mener Lars Werge.

Udspil fra kulturministeren

Kulturminister Marianne Jelved skrev tidligere i dag til Journalisten, at hun vil drøfte med justitsministeren, om man skal lave medieansvarsloven om, så netmedier automatisk er omfattet af den. Udmeldingen fra ministeren kommer efter Journalistens historier om, at medier kan modtage mediestøtte fra staten uden at være tilmeldt Pressenævnet – og dermed uden at kilder kan klage over mediets etik, medmindre de vil gå via domstolene.

Eksempelvis fik Den Korte Avis i år 64.000 kroner i mediestøtte fra staten, men avisen er ikke tilmeldt Pressenævnet. Samtidig har to eksperter over for Journalisten vurderet, at avisen har handlet imod god presseskik.

Danske Medier er skeptiske

I mediernes interesseorganisation Danske Medier er man mere skeptiske over for en mulig ændring af Medieansvarsloven.

»Erfaringen viser, at den lov, vi har i dag, har fungeret godt. Det store problem ved at lave loven om er afgrænsningsspørgsmålet. Hvad skal der til, for at et netmedie med rimelighed falder under medieansvarsloven. Er det eksempelvis et netmedie, hvis landsretten på deres hjemmeside lægger en journalistisk udformet tekst, som viser sig at være i strid med god presseskik? Det er bare ét eksempel. Der kan være hundredvis af dem,« siger direktør i Danske Medier Ebbe Dal.

Han påpeger også, at der er et ressourcespørgsmål i, at Pressenævnet på forhånd skal tage stilling til, om et netmedie falder under medieansvarsloven.

Professor: Ikke noget problem

Juraprofessor på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller mener ikke, at afgrænsningen er et stort problem:

»Umiddelbart synes jeg, det lyder som en god ide, og jeg tror godt, det kan lade sig gøre. I Norge har man et lignende system. Selvfølgelig ville der indimellem være afgrænsningsproblemer. Men sådan er det. Man kan ikke lave regler, hvor der ikke er afgrænsninger,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Sidste år skrev han en artikel til det videnskabelige tidsskrift Juristen, hvor han foreslog en formulering, så den også ville dække netmedier:

”Loven gælder for medier, der løbende udbreder tekster, billeder eller lydprogrammer til offentligheden her i landet, såfremt indholdet i væsentlig grad består af nyheds- eller informationsformidling, og materialet har en særlig tilknytning her til landet,” lyder den definition.

Sten Schaumburg-Müller forklarer, at definitionen er inspireret af straffelovens paragraf 9a, der giver danske domstole mulighed for at straffe, uanset hvor serveren står, så længe nyheds- og informationsformidlingen er rettet mod et dansk publikum. Altså ville alle medier – også netmedier – være dækket af medieansvarsloven og dermed Pressenævnet, hvis de kunne siges i væsentlig grad at være nyheds- eller informationsformidlende.