Hvis du spadserer forbi Dansk Journalistforbunds domicil på Gammel Strand i København, kan du næsten ikke undgå at opdage, at forbundet har skiftet stil.

På facaden hænger et stort sort-hvidt banner med slagordet "Stem for åbenhed". Banneret kan blandt andet ses fra statsministerens vinduer, pointerer den nyvalgte formand Lars Werge.

Banneret er del af en stor kampagne, som DJ kører under valgkampen. Kampagnen skal vise modstand mod den offentlighedslov, der blev vedtaget i 2013. DJ er kritisk over for blandt andet paragrafferne, der undtager ministerbetjening og dele af kommunikationen mellem ministre og folketingsmedlemmer for aktindsigt.

Kampagnen rummer også en rundspørge blandt politikerne, trykte badges, medlemsambassadører og en massiv indsats på sociale medier.

Hvad er DJs mål med kampagnen "Stem for åbenhed"?

»Det ultimative mål er, at loven bliver lavet om. Men realistisk set er målet på den korte bane at fastholde synlighed for medlemmerne, politikerne – og her vælgerne – om, at loven er et demokratisk problem,« siger Lars Werge.

Nyt formandskab – ny stil

Han kalder selv kampagnen »aktivistisk" og tilføjer, at den også handler om at signalere et kursskifte, efter DJ i april fik et nyt formandskab bestående af Lars Werge og næstformand Tine Johansen.

»Tine og jeg vil også gerne markere over for medlemmerne, at vi har en anden tilgang til tingene i den nye forbundsledelse, og derfor prøver vi at være mere friske i tonen,« siger Lars Werge.

Nemlig! #stemforåbenhed #offentlighedsloven #fv15 @DJintweets pic.twitter.com/GbVsreNwA9

— Tine Johansen (@JohansenTine) June 3, 2015

Han fortæller, at DJ har udset sig to mærkesager ved folketingsvalget: Dagpenge og offentlighedslov. Dagpengene har DJ blandt andet forsøgt at få på dagsordenen ved at holde en konference.

»Men der er andre fagforeninger, som har en del flere muskler end os, som også vil have dagpenge på dagsordenen. Derfor har vi valgt at føre kampagne på offentlighedsloven.«

Vi peger ikke på konkrete partier

"Stem for åbenhed" skal ikke forstås som en opfordring til at stemme på de partier, som er imod offentlighedslovens indskrænkninger, understreger Lars Werge. De kritiske partier er Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Lars Werge henviser til den rundspørge, DJ har lavet i forbindelse med kampagnen.
»Det er faktisk derfor, vores rundspørge er så god. Den viser, at du ikke kan ramme et parti, hvor ingen kandidater synes, loven skal laves om. Så kan vælgerne jo forhøre sig hos den lokale kandidat: Hvad synes du? Det handler ikke om, at du skal stemme på et bestemt parti,« siger han.

I rundspørgen har DJ spurgt de godt 600 folketingskandidater fra alle Folketingets partier samt Kristendemokraterne, hvad de mener om offentlighedsloven. 30 procent har svaret, og blandt dem mener 79 procent, at loven bør laves om.

»Et stort flertal har svaret, at det er en rigtig dårlig lovgivning. Derfor er der faktisk en mulighed for, at der kommer mange kandidater i Folketinget, som på tværs af partierne synes, loven skal laves om,« siger Lars Werge.

Flest kritikere har svaret

I undersøgelsen har langt flere svaret fra de partier, der er kritiske, end de partier, der har stemt for loven. Der er eksempelvis kun otte socialdemokrater og syv venstrefolk, der har svaret. Omvendt har 25 fra Liberal Alliance, 19 fra Alternativet og 39 fra Dansk Folkeparti svaret.

Du siger, at "et stort flertal" er kritiske. Men omvendt afviser et flertal – via deres ordførere – over for Journalisten, at de vil lave loven om. Hvad kan jeres rundspørge egentlig bruges til?

»Det er rigtigt, at de otte socialdemokrater sagtens kan være otte, som ikke har nogen chance for at komme i Folketinget. Det kan også sagtens være, at nogle statistikere vil hive totter af hår ud af hovedet over vores metode. Formålet med den rundspørge har først og fremmest været at skabe opmærksomhed om loven. Hvis vi kan få nogle af kandidaternes øjne op for, at det er en elendig lov, så har vi et godt udgangspunkt for dialog efter valget,« siger Lars Werge.
Han mener også, det giver mening at "stemme for åbenhed", selvom man stemmer på en kandidat i et parti, der er for offentlighedsloven.

Skyder sig selv i foden?

Da loven blev vedtaget, var der også folk i baglandet i flere partier, som var kritiske. Partitoppen fik den igennem alligevel. Nytter det noget at stemme på en kandidat i fx Radikale, som er imod loven, hvis partitoppen alligevel er for?

»Der er den vigtige forskel, at da loven blev vedtaget, kunne vi kun sige, hvad vi forventede, der ville ske. Nu kan vi desværre se, at mange af de profetier, vi havde, har holdt stik. Loven lægger alvorlige hindringer i vejen for vores medlemmer – og dermed i sidste ende for borgerne. Vi ved jo, at eksempelvis de radikale var internt meget uenige om loven. Det kan godt være, de kan ændre opfattelse med de eksempler in mente, som vi har set,« siger Lars Werge.

Hvis man skal følge jeres opfordring, er det for eksempel nærliggende at stemme på DF. De er skarpe modstandere af offentlighedsloven. Men samtidig går DF ind for strengere straffe til medierne. Risikerer I ikke at skyde jer selv i foden, fordi man kan "stemme for åbenhed", men samtidig stemme imod andre mærkesager?

»Jo, det er jeg langt henad vejen enig i. Du nævner DF, og jeg ville da være ked af, hvis vores medlemmer stemmer på partier, der ikke går ind for den danske model. Det gør DF ikke, og det gør LA ikke. Men jeg vil hellere, at vi måske rammer os selv i foden, end at vi slet ikke skyder. Vi er ikke et politisk parti, som skal mene noget om det hele. Vi har nogle mærkesager, og dem skal vi kæmpe for.«

Werge: Jeg har skiftet mening

I 2010 var DJ i intern splid om offentlighedsloven. Striden handlede kort sagt om, at forbundet i et høringssvar støttede en revideret paragraf 24 om ministerbetjening. Hovedbestyrelsen stod bag høringssvaret. Men mange medlemmer  mente, at DJ burde tage klart afstand fra en ministerbetjeningsregel i enhver form.

Striden førte til, at alle forbundets kredse undtagen Grønland udtalte åben kritik af DJ's hovedbestyrelse, som Lars Werge dengang var medlem af.

Ligeledes var der stor kritik af DJ's ledelse i 2013, da den nuværende offentlighedslov stod for at blive vedtaget i Folketinget. En række medlemmer søgte økonomisk støtte fra DJ til en demonstration imod loven. De havde ansøgt om 100.000 kroner, men fik afslag fra DJ-toppen. Dengang var Lars Werge næstformand og sad i Forretningsudvalget. Han skrev i afslaget:
"DJ er ikke og har ikke tradition for at være en ’aktivistisk’ organisation."

Nu bruger I metoder, som du selv kalder "aktivistiske". Kan du forstå, hvis de medlemmer, der dengang fik afslag, synes det virker usammenhængende?

»Jeg kan i hvert fald forstå, hvis de kan se, at vi har lagt en anden linje nu. Dengang var vi i Forretningsudvalget enige om en linje. Nu har Tine og jeg valgt en anden linje. Vi har ikke spurgt Forretningsudvalget, så hvis de er uenige, så må de skælde os ud, og så må vi lægge linjen om igen.«

Var du personligt enig i beslutningen dengang om, at DJ ikke er aktivistisk?

»Ja, det mente jeg dengang. Der er ikke tradition for aktivisme i DJ. Men så kan man jo skabe en tradition. De faglige organisationer, der står klarest for folk, er dem, der deler vandene. Dengang syntes jeg, det gav mening, og nu mener jeg noget andet,« siger Lars Werge og fortsætter:

»Jeg skiftede mening ret hurtigt og løb for eksempel kort efter et maraton, hvor jeg havde en T-shirt på med et budskab imod offentlighedsloven. Jeg synes, vi begik en fejl. Og jeg synes, det er et godt signal, at vi kan tage ved lære af den protest, der kom fra medlemmerne.«

Aktivisme giver god mening for DJ

Var det i bagklogskabens lys ikke bedre, om DJ så havde gjort det her, før loven faktisk var blevet vedtaget?

»Jo, i bagklogskabens lys. Men når vi ser på den magtfuldkommenhed, der har været i regeringen i forhold til at lytte til os og offentligheden, så kan man spørge, om det ville have gjort en forskel? Det er jeg ikke sikker på. Men det er muligt, vi havde haft en anden diskussion internt i DJ,« siger Lars Werge og fortsætter:

»Når man gør sådan noget, som vi gør nu, så bliver man husket for det. Dengang vi gav afslag på at støtte demonstrationen, mente jeg, at vi kunne blive taget mere alvorligt på Christiansborg og blandt andre organisationer, hvis vi undlod at være for friske i tonen. Nu har jeg erkendt, at det kan godt være, det har omkostninger at være aktivistiske, men sådan må det være. Det giver rigtig god mening for DJ, hvor vi står nu.«

Hvordan synes du, kampagnen er gået?

»Jeg synes, det går rigtig godt. Vi har fået god synlighed. Man kan da godt diskutere, hvad det reelt kommer til at betyde? Men for at bruge det samme sprogbillede igen, så synes jeg ikke, vi har ramt os selv ret meget i foden,« siger Lars Werge.