search

DJ skeptisk over for journalistløfte

Forslaget om et etisk journalistløfte for nyuddannede journalister blev mødt med stor skepsis i DJs hovedbestyrelse i dag.

Forslaget om et etisk journalistløfte for nyuddannede journalister blev mødt med stor skepsis i DJs hovedbestyrelse i dag.

Er det en god ide, at journalister afgiver et højtideligt løfte om at lave ambitiøs og etisk journalistik ved endt uddannelse? Det mener de på Syddansk Universitet (SDU).

Men den ide mødte stærk skepsis fra et stort flertal på Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsesmøde, da de drøftede emnet i dag.

De fleste røster i hovedbestyrelsen talte for en generel debat om journalistisk etik, men imod ideen om et fælles journalistløfte i stil med de løfter, man kender fra advokater og læger.

»Kvalitet kan ikke måles op i et løfte. Forslaget virker både populistisk og selvoptaget,« sagde hovedbestyrelsesmedlem Lars Lindskov.

Til mødet blev der også stillet spørgsmålstegn ved, hvad man kan gøre, hvis folk ikke overholder løftet.

»Det her er ikke andet end grinagtig selvglæde. Der er ingen mulighed for sanktioner over for dem, der overtræder sådan et løfte. Det er spild af tid,« sagde et andet medlem af hovedbestyrelsen, René Simmel.

På mødet blev det besluttet, at DJ vil tage officiel stilling til det journalistløfte, som SDU offentliggør til april i forbindelse med deres journalistlinjes 10 års jubilæum.

Roskilde Universitetscenter støtter ideen om et journalistløfte, mens Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles rektor er afvisende over for ideen.

Kommentarer
25
Chris Hansen
05.02.08 11:51
Hvad er journalistik?

For nogensinde at kunne gøre sådan et løfte til virkelighed, må man samtidig skrapt definere, hvad journalistik er?

Er det journalistik at rådgive sin partiformand i bedst muligt at få sine synspunkter frem i dagens nyhedsstrøm?

Er det journalistik at rådgive sin administrerende direktør i, hvordan han bedst muligt slipper udenom spørgsmål om virksomhedens udledning af spildevand?

Er det journalistik at skrive nyheder for en organisation, der ofte er part i en større samfundsrelevant sag? Forbrugerrådet eller DA, for eksempel?

Er det journalistik at skrive blogs, klummer eller bagsider for en avis?

Eller er det kun journalistik, når man skriver tilstræbt objektive artikler til et medie, der er underlagt Pressenævnet?

Og hvad med alle de journalister, der enten ikke har en uddannelse, eller som er uddannet andre steder end i Odense?

Jeg er på linje med hovedbestyrelsen. Et journalistløfte er en kende for populitisk, og det er moralsk forkert, at man ophøjer journalistfaget til niveau med læger og advokater.

Journalister redder ikke liv, og de praktiserer ikke lovgivning. Tvært imod, så bryder journalister gerne loven for at afprøve den.

Er det sidste etisk og i overensstemmelse med et eventuelt løfte? Nej. Er det nødvendigt? Ja.

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
05.02.08 14:27
Rygmarvsreaktioner

Det er ærgerligt, at der er mange mennesker, der har en mening ud fra antagelser og forkerte informationer.

Jeg er journalistikstuderende på Syddansk Universitet, og jeg sidder i øjeblikket og arbejder på at udforme journalistløftet i praksis. Det er en kompliceret proces, som afstedkommer debatter om, hvad journalistik er, og hvem der er journalister. Derfor glæder jeg mig til at tage diskussionen om det indholdsmæssige i løftet, når det er lavet færdigt.

Allerede nu kan jeg dog konstatere, at Chris Hansen er galt afmarcheret i sin afsluttende konklusion. Vil en lovovertrædelse samtidigt være en overtrædelse af journalistløftet? Nej, det vil det ikke være. Og desuden er der jo en lang række love, som journalister i embeds-medfør kan overtræde uden at blive straffet. Menneskerettighedernes paragraf 10 er et godt redskab, som senest er blevet stadfæstet af højesteret i forbindelse med Urbans knivsag. Jeg kan ikke helt gennemskue, om Chris Hansen mener, at det er en række lovovertrædelser herudover, som er nødvendige. Men uanset hvad så fokuserer journalistløftet ikke på, hvilken lovgivning journalister skal overholde, men på hvad der er etisk forsvarligt overfor modtageren af journalistiken.

Der er ligeledes en stor kritik af formen. Lars Lidskov anfægter, at man kan afgøre, hvad der er god journalistik. Her er jeg lodret uenig. På studiet bliver vi bedømt på den nye 7-trins-skala, ud fra om vi har lavet god journalistik. På landets medier bliver der hver dag diskuteret, hvad der er god journalistik. Det må være muligt at destillere det ned til en nogenlunde homogen holdning om, hvad der er god journalistik. Ellers er det vel også umuligt at undervise i faget.

René Simmel kritiserer de manglende sanktionsmuligheder. Jeg ville personligt også have nogle sanktionsmuligheder, men vi er jo nødt til at starte et sted. Autorisationsloven blev jo ikke vedtaget samtidigt med lægeløftet. Det er noget, der er komet til af åre, fordi lægeløftet har en bred opbakning blandt lægerne. Derfor tror jeg alligevel ikke, at læger gennem tiden her ment, at lægeløftet var spil af tid.

Men den eneste måde, et journalistløfte kan få fodslag i den danske journaliststand, er, hvis det bliver generelt accepteret. Derfor er det mit håb, at danske journalister vil kigge på løftet, når det er færdigt, og se om det er i overensstemmelse med deres journalistik. Mit gæt er at 99 % vil kunne tilslutte sig. Og de der ikke vil kunne tilslutte sig er kommentatorer, kommunikationsarbejdere og andre, der ikke bruger de journalistiske arbejdsmetoder, de lærte i løbet af deres uddannelse.

Derfor mener jeg, at de reaktioner, der kommer nu, er rygmarvsreaktioner mod nytænkning, og jeg håber, vi kan tage en kvalitativ debat, når løftet er færdigt.

Fremhævet af Journalisten
Kurt Johansen
05.02.08 14:54
Uetisk argumentation.

Såvidt jeg kan læse, så er Lars Lindskov (med n)  citeret for, at "Kvalitet kan ikke måles op i et løfte" og ikke for "at anfægte, at man kan afgøre, hvad der er god journalistik" - og han finder forslaget populistisk og selvoptaget.

"God journalistik" er  bla. at citere/refere folk korrekt - og jeg har desuden svært ved se, hvordan Rasmus Mark Pedersen har belæg for at konkludere at de, der er kritiske/negative overfor et etisk journalistløfte, bygger deres holdning på antagelser og forkerte informationer. 

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
05.02.08 15:38
Der er forskel på debat og journalistik

Nu er dette jo netop ikke journalistik men debat. Derfor er det da skidt, hvis jeg misforstår, hvad Lars Lindskov mener, men det står mig frit for at tolke, det han siger.

"Kvalitet kan ikke måles op i et løfte," tolker jeg derhen, at han mener, at man i journalistløftet ikke kan afgøre, hvad der er god og dårlig journalistik. Det er jeg uenig i. Og det er det min pointe går på. Hvis Lars Lindskov mener noget andet, så beklager jeg.

Men selv i debatter skal man kunne stave andres navne rigtigt, og derfor er det selvfølgelig tyndt, at jeg ikke lige fik fanget min tastefejl.

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
05.02.08 19:17
Diskussionen og udmeldingerne fra SDU og RUC er skræmmende

Vi har en række love og bestemmelser, f.eks. injurielovgivningen og datattilsynet.dk. Desuden har vi pressenævnet, der efterhånden får samlet en masse eksempler - og som alle medier faktisk har meget stor respekt for.

Jeg har svært ved at se, at der mangler noget.

Skulle det være noget ala lægeløftet, der alene siger noget om at gøre sit bedste, bidrager det ikke stort i det daglige.

Er der en følelse, en fornemmelse, af at være en rigtig journalist, når man siger ja til rektor på spørgsmålet om man overholde journalistløftet, synes det alene som noget højtravende ævl, der kun kan bruges til at underholde familien; særligt tanterne og bedsteforældrene.

 Det er et sjovt indslag, men fagligt set en fuser.

Fremhævet af Journalisten
Chris Hansen
05.02.08 21:38
Degraderende

Hej Rasmus,

Du falder fuldstændig i den fælde, som jeg frygter vil følge med et journalistløfte. Jeg citerer:

"Og de der ikke vil kunne tilslutte sig er kommentatorer, kommunikationsarbejdere og andre, der ikke bruger de journalistiske arbejdsmetoder, de lærte i løbet af deres uddannelse."

Nu er jeg selv uddannet i Århus og kan derfor ikke vide helt præcis, hvad I Iærer ovre i Odense, men jeg kan med sikkerhed fastslå, at journalistiske arbejdsmetoder til brug som kommentator, anmelder, radio- og tv-vært og spindoctori er noget, man kan lærer på journalistuddannelsen.

Metoderne er nemlig et langt stykke henad vejen dem, som alle journalister - uanset speciale - bliver undervist i i løbet af det første år som spirende journalist.

Men det ligner en slags apartheit, hvis man med et journalistløfte peger fingre ad  ikke-dagblads-nyheds-journalister, fordi de "ikke bruger de journalistiske arbejdsmetoder, de lærte i løbet af deres uddannelse."

Ligesom med mange andre fag, så er der mange nuancer af journalister, og der er garanteret mindst lige så mange nuancer af opfattelsen "etisk journalistik", som du jo selv kommer lidt ind på.

Derfor vil det også være relevant at diskutere, hvad der sker, når en journalist har aflagt ed, og så vælger at blive pressechef for "Global Forurening Nu A/S" eller "Anti-jødisk Folkeparti". Og hvad så hvis den samme journalist vælger endnu et karriereskift og går fra pressechef til nyhedsjournalist på "Moralsk Folkeblad".

Jeg vil desuden stille mig skeptisk overfor, at det er studerende på journalistuddannelserne, der definerer et eventuelt journalistløfte. Den journalistiske virkelighed ser unægteligt noget anderledes ud uden for institutionerne.

Hvad med at drage et par chefredaktører ind i arbejdet med løftet? Eller hvad med nogle journalister ude fra virkeligheden?

Jeg slynger lige nogle navne ud på nogle mennesker med erfaring fra virkeligheden, som man kunne spørge til råds: Bent Falbert, Klaus Bundgård Povlsen, Hans Pilgaard, Morten Spiegelhauer, Christopher Guldbrandsen, Flemming Rose, Henrik Qvortrup og Morten Lund, for bare at nævne nogle få, der beskæfter sig med journalistik og som ikke er kommentatorer, anmeldere eller pressechefer.

Min pointe er, at journalistik er mere end at stå på Danmarks højeste punkt og slå magthaverne i hovedet. Journalistik handler også om at sælge aviser, og om at skaffe lyttere, læsere og seere. På nogle medier kalder man oven i købet læsere, lyttere og seere for dét , de reelt er, nemlig kunder.

Og nogle gange gider kunderne ikke nøjes med farveløse tv-udsendelser om parkeringsvagter, der udsteder p-afgifter på et forkert grundlag. Nogle gange vil kunderne gerne høre, at værten bliver fornærmet og nok så kontant siger til p-vagt-direktøren: "Ja, så må vi jo høre, hvad forbruger ombudsmanden siger til det!"

Med de foreløbige oplysninger, der ligger, så er det svært at se et journalistløfte som andet end populistisk og til en hvis grad degraderende for de mange journalister, der ikke sidder på et dagblad og skriver nyheder.

Fremhævet af Journalisten
Kurt Johansen
06.02.08 07:26
Hvor er den reelle gevinst

Af en eksponent for samt en af kreatørerne bag et et etisk journalistløfte kan man med rimelighed forvente, at en debat om samme sker med en høj grad af akkuratesse - også overfor de, som måske bare er af en anden mening. Og ikke forfalde til rygmarvsreaktioner så som at sende spredehagl ud om, at andre har deres meninger ud fra antagelser, forkerte informationer og er imod nytænkning.

Det er for mig det stik modsatte af en kvalitativ debat.

Bortset fra det har jeg svært ved at se den samfundsmæssige relevans og gevinst i praksis af et etisk journalistløfte. Et etisk løfte i en subkultur risikerer at blive opfattet selvhøjtideligt, ja måske endda latterligt, udenfor standen - og i sidste ende skade journalistikken mere end det vil gavne. 

Fremhævet af Journalisten
Christine Isager
06.02.08 09:19
Ævl? Det kan vel komme an på en prøve

Hvis det, du forestiller dig som en gang højtravende ævl, faktisk bliver formuleret, så det afspejler en fælles faglig selvforståelse, skulle det gerne give ekko i det daglige arbejde også længe efter, at det højtidelige underholdningsindslag er overstået.

Journalister redder hverken liv eller lovgiver (som Chris Hansen skriver længere oppe), men de har dog en daglig og direkte indflydelse på mange menneskers liv og mindre direkte på lovgivningsprocessen. Hvorfor ikke eksplicit besinde sig på det ansvar? I første omgang blot ved at deltage i tankeeksperimentet: Hvad kan og vil man egentlig love offentligheden, tanter og bedsteforældre inkluderet, når man skal arbejde som journalist?

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
06.02.08 14:35
Journalistikken og samfundet

Jeg er helt enig med Kurt i, at diskussionen bør føres på et noget højere niveau end eksemplerne her giver udtryk for - men nuvel: det synes som om, at det er rektors idé på SDU, som nogle studerende har fundet spændende at arbejde med.

 Derfor vil jeg så sige følgende:

Jeg mener, at journalister fra SDU og RUC har noget tilfælles, nemlig, at de har deres daglige gang med en masse studerende, der læser diverse retninger inden for samfundsvidenskab - og der er et eller andet galt med universitetsuddannede og den selvforståelse, der følger.

For at være konkret, drejer det sig om forståelsen for systemets argumenter.

Her oplever jeg, at journalister fra SDU og RUC er meget tilbøjelige til at give systemet ret - og i det daglige sige "javel", når en kontorchef eller en anden ping, beretter om, hvordan verden ser ud.

Set med disse briller, drejer det her sig om meget mere end et lille uskyldigt løfte.

I disse år vokser systemerne med rasende fart, kommunerne er større og amterne er blevet til regioner. Uddannelser fusioner , og både lærere og elever skal i højere og højere grad navigere ift systemets vilkår og betingelser.

Den enkelte - borgere og studerende - får stadig vanskelige ved at komme til orde, øve indflydelse, overfor de stadig større enheder. Den enkelte kan meget let blive trådt under fode, hvor journalistikken jo gerne skal være der som et søm.

Får vi så et løfte, hvor journalisten siger at man søreme nok skal være et dydsmøsnster, så er alliancen med systemets top meget synligt - og så må borgere og studerende sejle deres egen sø.

Hvis vi spoler tilbage i historien, er der al mulig grund til at "nogen" råber vagt i gevær, når magten og den medfølgende etik bliver urimelig.For når urimelighederne bliver dagligdag, er næste step ganske forfærdelig. Jeg tør næsten ikke tænke tanken.

Derfor skal vi passe på - vi må i alt fald ikke udvande journalistikken.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
06.02.08 16:49
Sagens alvor

Hvis I, kære studerende på SDU, vil have indblik i nogle af de problemer, der faktisk er i dagens Danmark - som det opleves i dag - skulle I tilmelde Jer dette arrangement om, hvordan det går med offentlige medarbejderes ytriingsfrihed.

 http://www.journalistforbundet.dk/sw61526.asp 

 

Fremhævet af Journalisten
Jens Yde
06.02.08 17:26
En speciel hat for journalister?

Journalistløftet er en fortsættelse af udviklingen fra  1984. Før da kaldtes de unge mennesker på journalistuddannelsen elever, senere blev de forfremmet til at være studerende.

En form for eksamen var indført efter 1968, og omkring år 2000 gjorde uddannelsen sit indtog på universiteterne, hvorefter de færdiguddannede kunne smykke sig med en ægte akademikertitel -  cand. publ.? - er det sådan det skrives?

Et journalistløfte kunne indeholde en edsaflæggelse om, at den eksaminerede journalist vil kæmpe for Demokrati og Fred på Jorden - og måske vil ordene falde på engelsk, "Peace in the World".

Med tiden vil journalisterne sikkert få deres egen klædedragt inklusiv en speciel hat. Hvad med en skinnende høj sort hat som H.C. Andersens, der kan ses på museet i Odense? På den måde vil beslutningstagere og almindelige borgere altid let kunne genkende en eksamineret, edfæstet og edsvoren journalist.

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Kjølby
06.02.08 18:12
Skudt forbi Bjørnbak

Kære Michael Bjørnbak Martensen

Jeg tilhører flokken af journaliststuderende i Odense. Men ikke flokken af "løfte-tilhængere". Jeg ser - som mange andre her på debatten - problemer ved sådan et løfte - og kan ærligt talt ikke helt se relevansen. Vi opfører os som udgangspunkt alle etisk? Og hvis ikke banker vores redaktør os i nakken.

 MEN!

 Når du på den måde går efter manden i stedet for bolden (undskyld klicheen), så bliver jeg nødt til at blande mig. Lad os starte fra en ende af:

Jeg vil uden at blinke påstå, at journalister fra SDU og RUC går præcis lige så kritisk til en kontorchef som vores kolleger fra DJH. Hvorfor skulle vi det? Vi bliver undervist i hvordan samfundet hænger sammen her på SDU - ikke indoktrineret i, at systemet altid har ret!

I forhold til kritisk sans kan du jo tage med i din bedømmelse af journalister fra SDU, at ganske mange af dem søger både DJH og SDU. Den masse af mennesker, der er udgangspunktet for de journalister, der produceres, er altså præcis den samme.

Sekundært handler løftet jo ikke om at være et "dydsmønster". Jeg aner ikke hvor du har den ide fra, men med lidt research ville du finde ud af, at de tanker der er i gang på SDU handler om et etisk løfte! Som sidebemærkning hertil vil jeg kraftigt anbefale deltagerne i arbejdsgruppen til at offentliggøre nogle af deres forslag til løftet, så Bjørnbak og andre kan se hvad det er de skyder på....

 Som afslutning vil jeg benytte lejligheden til at give dig ret. Selvfølgelig skal journaliststikken ikke udvandes og magthaverne have fuld kontrol over medierne! Det er der vel ingen - heller ikke på SDU - der ønsker?

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
06.02.08 18:45
@ Rasmus Kjølby

Jeg synes dit forslag om at offentliggøre forslagene til et etisk løfte er udmærket - og på samme vis SDU´s og RUC´s motivattion for at stemme for, og DjH´s motivation for at udtrykke forbehold.

Jeg opfatter det her som et meget vigtigt emne, fordi jeg er noget nervøs ud fra det jeg har set og hørt om emnet - men det kan jo være, at alt sammen er mindre katastrofalt, når vi ser forslagene og motiveringerne.

Altså - en fin idé.

Fremhævet af Journalisten
Jens Guldborg
06.02.08 22:55
Et løfte til journalisten selv

Jeg er én af de efterhånden forjættede deltagere i arbejdsgruppen omkring løftet på SDU. Og jeg er journaliststuderende. Hvilket man åbenbart skal være for i dag at have blot de mindste ambitioner på dette fags vegne. 

Debatten om hvorvidt løftet blot vil blive et vittigt indslag synes jeg helt klart har sin relevans. Det kunne jo ske, at folk ville omkomme af grin. Men kernen i det løfte, jeg arbejder for, er et bud på et værdisæt, som alle typer journalister burde kunne blive enige om. På tværs af medier og allerede eksisterende etiske regelsæt på redaktionerne landet over. Et sådan værdisæt er ikke særligt vittigt - det er på alle måder grav alvorligt.

Hvor tit hører man ikke om journalister, der glider i de fundamentale etiske retningslinjer? Injurielovgivning, datatilsyn og pressenævn slår da, javel, ofte ned på disse, men har da også alt for meget at lave. Som journalist med bare et gran af faglig stolthed og integritet må man da være enig i, at det teknologiske slaraffenland har gjort noget ved vores rolle som journalister - titlen er jo ikke engang beskyttet. Halvandet århundredes udvikling har nemlig givet os en profession uden en klar bevidsthed om sin afgørende rolle som samfundsmagt. "Den fjerde statsmagt" er til eksempel efterhånden blevet en parodi på sig selv, fordi konceptet bruges mere over mængder af øl i de journaliststuderendes fredagsbar end klokken ni nul dut på dagens redaktionsmøder - ude i virkeligheden. Ansvaret over for offentligheden bør derfor blive et vigtigt element i et kommende løfte.

Jeg tror, at et journalistløfte, der er et løfte direkte over for journalisten selv, er vigtigere end nok så mange institutioner, der pådutter TV2 en ligegyldig rullende formiddags-undskyldning på skærmen eller blotlægger en kommentator, der masseproducerer injurier. Hvor kunne det simpelthen bare være fedt for vores fag, hvis vi med dette løfte, eller blot denne debat, kunne starte en selvjustits inden i journalisten selv, og få nogle af de ædle dyder i faget frem i lyset - frem for offentligheden. Det er trods alt dem vi skylder for vores hverv.

Dagens journalister skulle derfor tage et blik på vores resultat, når den tid kommer, og i stedet for skildpadde-manøvren hellere bruge ventetiden på forslag og debat om muligheden for en fremtidig verden, hvor journalister gennem mange år har fremelsket et etisk kodeks - som et løfte engang kickstartede...

Så se ikke løftet som en løftet pegefinger, en lovgivning eller et vittigt indslag. Dette løfte kan først og fremmest blive et værdisæt de studerende kan tage med sig ud i livet til eftertanke - og starter vi nu, burde der kun gå en generation, før de fleste journalister vil huske den dag de afsagde 'Journalistløftet' (til sig selv, vel at mærke).

Jens Guldborg

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.02.08 10:43
@ Jens Guldborg

Du ønsker, at de nye journalister skal blive meget bedre end de nuværende, hvor en generations tid synes at være ok. (25 år)

Hvis I har en pointe, skal vi tage fat NU og ikke vente.

De begrundelser du kommer med er diskussioner, der fortløbende vil være der - så du må komme frem med nogle stærkere.

 Tag f.eks. fat i "Hvor tit hører man ikke om journalister, der glider i de fundamentale etiske retningslinjer? " - hvad er eksemplerne? -  og jeg har faktisk aldrig hørt om fundamentale etiske retningslinier. (vil du være sød at sende et link)

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.02.08 11:17
Her er lidt etik-foder

http://www.djh.dk/pub/etikijournalistik/pdf/etik04.kap01.kruuse.pdf

Det bliver vist svært at formulere et løfte på fornuftig vis. Jeg tror ikke på projektet.

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
07.02.08 11:45
Bredt inkluderende, ikke ekskluderende

Hej Chris

Jeg forstår godt din bekymring i forhold til at løftet bliver ekskluderende og dermed degraderende. Det har også været en af mine bekymringer, og derfor jeg er gået ind i arbejdet med at udforme et løfte. Men helt kort kan jeg sige, at dine og mine bekymringer på ingen måde har hold i virkeligheden.

Sådan som jeg læser de signaler, der er i gruppen, så handler det om, at vi gerne vil lave et løfte for alle de, der gerne vil fairness (den opdaterede udgave af objektivitet). Uanset om det er studievært, fodboldkommentator, livsstilsreporter eller musikanmelder.

Her mener jeg så for egen regning, at folk, der skriver kommentarer, og spindoktorer ikke altid vil fairness, men det kan du lade fare, som du vil. Jeg tror blot, at næsten alle journalister går ind for fairness og dermed kan tilslutte sig løftet.

Jeg forstår også godt, at du synes, det er mærkeligt, at det er studerende, der skal udforme journalistløftet. Og her håber jeg parentesisk bemærket, at du ikke gør forskel på hvilken uddannelsesinstitution vi studerende er fra.

Men jeg kan berolige dig med at gruppen ledes af Mette Davidsen-Nielsen, som har indhentet journalistløftet fra en lang række pinger i branchen. Pudsigt nok ikke nogle af dem du nævner, men vi sidder med femten forskellige forslag til et journalistløfte fra blandt andet nyhedschefer, journalistikforskere og chefredaktører.

Alt i alt så tror jeg, at DJs hovedbestyrelse ikke har alle disse informationer om, hvordan vi laver løftet, og derfor min kommentar om, at det var rygmarvsreaktioner.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.02.08 14:11
@ Rasmus Mark Pedersen

Så vidt jeg kan læse i artiklen i Kritsteligt Dagblad handler det om at sikre fokus på læsernes behov - og det tror jeg da alle er helt enige i.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/274509:Danmark--Kommende-journalister-skal-aflaegge-loefte-om-etik

Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
08.02.08 10:24
Jeg tror på det

Når Michael Bjørnbak ikke tror på et journalistløfte, så giver det bare mig grund til at tro  endnu mere på det.

Der er for helvede da brug for langt mere etisk debat og gerne med konkrete sager, for grænserne glider hele tiden. Lad mig nævne et par eksempler:

- nyhedsavisen trykker navn/halv adresse på en læge, der har videregivet personlige oplysninger på patienter til Blekingegadebandens medlemmer. Hun er ikke dømt.

- tv-station vil til at sende amerikansk pædofili-program, hvor pædofile hænges ud ved hjælp af agent provocateurs/skjult kamera.

- hvor mange spisesedler om x-factor og varm på is og vild med dans skal der til, før vi indrømmer, at det er pengene, salget der er afgørende for avisens udformning og ikke et eller andet idealiseret bullshit. 

- begravelsesdækningen er hot. Jeg skal både til Kjetils forældres begravelse, til forsvarsministerens kones begravelse og til alle de andre kendtes venners venners venner, mener visse medier. Hvilke nyhedskriterier lever det lige op til? Ren salsggimmick?

- hvornår er noget fiktion, og hvornår er noget sande erindringer? Fx. Jørgen Leth eller Morten Sabroe.

Det kan journalistløftet være med til at sætte andre ord på. Og det handler ikke om RUC/SDU mod DJH. Det handler om tale om det, der er væsentligt for, at vi kan værne om de gode værdier i vores fag, prøve at holde stien lidt renere og i hvert fald diskutere, hvordan den kunne se ud, og ikke ende som det nederste lag i en mudderkastning på en mødding sammen med de andre svin. Med munden fuld af l...

Hvad er god journalistik? Begravelser af kendte menneskers pårørende? Dementierne på side 2? Udeladelserne og den skarptvinklede fremstilling? Politisering af alle stykker papir, trykpressen rører ved?

 

Med venlig hilsen

Lene Rimestad

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
08.02.08 11:22
@ Lene Rimestad

Eksemplerne er da også noget, der får mig op af stolen (omend jeg tror vi skal tale lidt mere om det odiøse i skjult kamera ift pædofilisager, etc.) - hvor jeg bare ikke tror ret meget på, at en succesdreng eller pige fra SDU eller RUC siger nejtak til et job ved Se & Hør, Ekstra Bladet eller hvor disse historier nu måtte laves.

Det løfte, der tales om, skal gerne favne bredt og alle, store som små, uanset tid og sted - og ikke bare journalister, der ikke kunne drømme om at arbejde andre steder end hos Information eller Weekendavisen.

Som jeg ser fagets udvikling med de unge, der nu kommer til, er det i meget grove træk (og nu trækker jeg det lidt groft op) forkælede unge, der har fået stort set alt hvad de har peget på i hele opvæksten. Krige og nød for dem handler ikke om tropper på dansk jord eller forholden sig til en østblok - nej, mere de 5-10 minutter der går med sult inden de når nærmeste McDonald.

Er de ikke tilpas med det ene job, tager de bare et andet - hvis de da ikke lige vil en tur eller to rundt om jorden.

Jeg tænker meget på, hvordan sådanne journalister kan løfte en sag om en vestjysk families kamp for deres slægtsgård, samtidig med at de skal sørge for børnene - hvor også de offentlige mener, der skal ske et eller andet.

 Jeg er nervøs for, at disse unge journalister ikke gider rejse fra fra deres magelige stol i København, for bare så meget som at sætte sig ind i hvad der sker uden for storbyens puls.

Inden for de seneste par år har jeg mødt denne indstilling i uhyggelig udpræget grad.  

Derfor bruger jeg en del kræfter i denne diskussion.

Jeg ser et løfte som en udvikling i den helt gale retning - og skal de unge endog sidde med et løfte med en latterlig hat på hovedet, er det helt uudholdeligt!

Fremhævet af Journalisten
Jeppe Nielsen
08.02.08 16:22
"Dumme unge mennesker"

Godt Michael, vel talt.

 Du lyder jo ikke som en gnaven gammel mand. Er det ikke i virkeligheden der din modstand kommer fra?

 Er du lidt misundelig på de unge, som tilsyneladende kan få job på et prestigefyldt medie i hovedstaden? Du ved der, hvor man aldrig vil se din byline.

 Hold op, hvor er dit seneste indlæg er selvudleverende.

 Hilsen
Jeppe

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
08.02.08 16:53
@ Jeppe Nielsen

Kære Jeppe, uden at kende dig, udtrykker du egentligt meget godt det, jeg er noget nervøs for.

Hvis journalistik alene bliver sådan noget hvad-vi-bliver-enige-om-i-staden med stærk inspiration fra nattelivet og cafeerne, ja, så går der noget meget tabt for den forpligtelse journalstikken skal tilbyde.

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
08.02.08 18:40
Et opklarende spørgsmål

Hej Michael

Kan du kort forklare mig, hvad "hvad-vi-bliver-enige-om-i-staden med stærk inspiration fra nattelivet og cafeerne" og journalistløftet har med hinanden at gøre?

mvh
Rasmus Mark Pedersen

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
08.02.08 20:04
@ Rasmus Mark Pedersen

Det var såmænd svar til Jeppe, der gerne vil til København, fordi der her er sus, dus og gode lønninger.

Tak for en spændende snak - jeg har fået et godt indtryk af aktørerne omkring det kommende løfte.

Alt muligt held og lykke med initiativet!

Fremhævet af Journalisten
Elías Christian Lundström
04.08.08 23:51
Re: @ Lene Rimestad

-Michael Bjørnbak Martensen

Nu er jeg kommende journalist studerende på RUC, og har derfor ikke så meget at sige om sagen endnu, udover at den minder mig en del om det løfte vi giver, når vi bliver konfirmeret. Jeg har været så heldig at blive konfirmeret i en alternativ kirke, kaldet Kristensamfundet, som har specielt én grundlæggende forskel fra Folkekirken.

I folkekirken siger konfirmanden "Ja, jeg tror på Gud", mens vedkommende i Kristensamfundet siger: "Ja, jeg vil søge Gud".

Altså, forskellen er, at selvom vi ikke tror på Gud, så vil vi tilstræbe os at søge ham. På den måde lover vi ikke noget vi ikke kan holde, og jeg kan personligt kun tilføje jeg heller ikke havde en holdning til Gud på daværende tidspunkt.

På samme måde synes jeg at dette løfte burde udformes. Etikken er vel noget vi søger, i hvert projekt og i hver situation? Jeg spørger om vi nogen sinde vil være i stand til at udtale os: "Ja, sådan er den endegyldige etik, og den skal altid overholdes". Det må efter min mening være op til den enkelte journalist at "finde" sin sti- jeg vil i hvert fald være tilfreds med at sige efter endt uddannelse: "Ja, jeg vil søge den etiske journalistik". Men jeg skriver ikke under på noget, eller sælger min mor i løftet om at overholde et regelsæt, skrevet af helt andre personer, med deres personlige holdning til journalistik.

 Udover det, så var det jeg oprindeligt gerne ville, at kommentere det Michael siger om "de unge nu til dags". Jeg er tilfældigvis en af de her unge, der har hvad jeg har brug for, ikke i overflod, men nok til at rejse. Ikke verden rundt, men jeg har da boet i Madrid i et år i skrivende stund, og ser det bestemt ikke som spild af tid. Jeg ser det som en stor gave, som jeg er dybt taknemmelig for at have fået, og synes det er mere spild at lade muligheden passere forbi. Man lærer meget om både sig selv og andre (fremmede) mennesker, ved at møde andre kulturer, og jeg synes at du selv skal prøve at lave din egen rejse ind i de unges verden, og se om der måske alligevel ikke er nogle ting til fælles :-)

Angående McDonalds, så skulle du prøve at læse "Fastfood Nationen" af Eric Schlosser. Det er glimrende læsning, men kræver en hård mave (altså ikke noget med at spise på McD inden), og afslører en del om, at McDonalds generelt er usundt for både samfundet og kroppen.
Jeg er ked af at vi har skuffet dig, men jeg tror ikke på at gode og dygtige journalister udelukkende er børn vokset op med problemer til op over halsen. Jeg tror faktisk mange af os er blevet begavet med et overskud, vi nu kan give videre.

Ok, nu bliver det spændende at se om løftet og alle os kommende journalister er blevet til noget om 5 år. 

Jeg giver gerne mit løfte på at jeg gør mit bedste :-) 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen