search

DJ skal mene noget om journalistik

Når arbejdsmiljøet bliver dårligere for journalister, risikerer journalistikken også en gevaldig nedtur. Derfor er dele af DJ ved at gøre op med et dogme: Vi skal til at snakke om god og dårlig journalistik.

Når arbejdsmiljøet bliver dårligere for journalister, risikerer journalistikken også en gevaldig nedtur. Derfor er dele af DJ ved at gøre op med et dogme: Vi skal til at snakke om god og dårlig journalistik.

NYE TIDER. Mens kredsene begynder at udpege delegerede til delegeretmødet i april 2009 og dermed valget til hovedbestyrelsen, kan Journalisten allerede nu berette om et varmt politisk emne: kvaliteten af journalistikken.
»De dybdeborende ting er væk, og tempoet er sat enormt i vejret. En historie lever kun en halv dag. Den starter på nettet og er død, inden avisen udkommer. Derfor tør redaktionen ikke satse på at have researchen i orden,« lyder samfunds- og medieforsker Frands Mortensens hårde dom over journalistikken.
De ord rammer lige i Dansk Journalistforbunds hjerte. For DJ er mere end en fagforening, der sikrer klingende mønt og billige sommerhuse. Historisk set er forbundet oprindeligt en standsforening, der står på skuldrene af de idealer, Henrik Cavling grundlagde med Københavns Journalistforening i 1904.

DET FRIE ORD LIDER under sparerunder og accelererende deadlines. En rundringning til samtlige af hovedbestyrelsens (HB) medlemmer viser, at mange godt ved, at skoen trykker.
»Jeg har længe ment, vi skulle have holdninger til ytringsfrihed og journalistisk kvalitet,« siger freelancefotograf og formand for pressefotograferne Lars Lindskov, der forklarer, at klimaet i DJ har været imod den diskussion:
»Det er ikke et velkomment emne.«
Morten Bergholt, journalist, DR Midt & Vest, uddyber:
»Hvis der en dag stod på dagsordenen, at vi skulle drøfte forholdene for kritisk journalistik i Danmark, så ville jeg godt nok undre mig meget,« sammenfatter han.
Formanden for DJ's mediepolitiske udvalg, DR-journalist Morten Uhrenholdt, bekræfter, at emnet hidtil har haft trange vilkår blandt DJ's medlemsvalgte top.
»Sagerne fra Mediepolitisk udvalg betragtes som abstrakte og luksuriøse. Det er mere tågede tanker. Det er meget mere konkret, når Fagligt udvalg kommer med ophavsret og overenskomster.«
Journalisten har læst samtlige HB-referater siden seneste delegeretmøde i april 2007. Det konkrete højdepunkt, hvor DJ mener noget om ytringsfrihed og journalistik, er et meddelelsespunkt om en kronik i Information, der blev bragt på Journalistikkens Dag arrangeret af Det Europæiske Journalistforbund.
Da SDU lancerede sit stærkt omdiskuterede journalistløfte, påpegede næstformand Fred Jakobsen på HB-mødet, at mange efterspurgte, at DJ mente noget om kvaliteten i journalistikken.
"Derfor kan der være grund til at stoppe op og fremme en diskussion om journalistisk kvalitet," som han udtalte.
"Vi skal have en holdning og en stemme i debatten," nuancerede han.
Formand Morgens Blicher Bjerregård og store dele af HB var dog lodret imod, og DJ meldte sig aldrig ind i debatten, men nøjedes med at orientere SDU om, at man havde haft drøftelsen.

SITUATIONEN ER I DAG SÅDAN, at flere HB-medlemmer ikke på stående fod kan nævne én eneste sag, hvor HB har forbedret vilkårene for kritisk journalistik.
»Bom, bom, bom. Jeg kan ikke komme med en bestemt sag. Det er et løbende påvirkningsarbejde,« siger Lars Lindskov, der også er medlem af Forretningsudvalget.
Det paradoksale er, at også journalister i HB oplever, at den journalistiske kvalitet udfordres alvorligt i disse år.
»Jeg knokler selv 50 timer i ugen for at følge med, men jeg kan lide det og har ikke en familie at se til. Jeg kan godt forstå, hvis mine ældre kolleger føler, at det går ud over dem, at presset er så hårdt,« siger Sisse Sejr-Nørgaard, journalist, B.T.
»Det kan påvirke journalistikken. Og det burde vi tale mere om,« siger hun.
Også Rene Simmel, journalist, Ekstra Bladet, mener, at de mange arbejdsmiljødiskussioner fremover ikke kun skal handle om personlige konsekvenser – men også om faget.
»I andre brancher er det sådan, at når farten sættes op ved samlebåndet, producerer man mere. Men for journalister er det sådan, at når vi både skal lave print, net og tv, så vil det gå ud over kvaliteten. Derfor er tidspres et angreb på kvaliteten i vores arbejde, og det bør DJ have en klar mening om.«

UD OVER AT JOURNALISTER i dag skal levere hurtigere og i flere versioner, har mange medier også skåret ned på de formater, hvor den klassiske kritiske journalistik kunne boltre sig. Også dét udfordrer den samlede journalistiske ytringsfrihed.
»Jeg er selv ansat i DR og er bimedial. Det er længe siden, jeg har fået lov at gå i dybden med en sag. De programmer, hvor jeg kunne gøre det, er simpelthen nedlagt,« siger Morten Bergholt.
Efter seneste store sparerunde på grund af budgetoverskridelser lukkede DR blandt andet radioprogrammet Domino på DR Midt & Vest. Her gav journalisterne baggrund og fordybelse om ét emne.
»Vi kunne få noget frem, som ellers ikke kom frem,« siger Morten Bergholt.
Programmet blev nedlagt, fordi radiojournalister sagtens kan fylde en time eller mere alene. Kvaliteten falder bare drastisk.
»Som fagforening er vi meget tilbageholdende med at blande os i, hvordan medierne disponerer. Så skal vi jo til at forholde os til, om der er forskel på Se og Hør eller Weekendavisen,« siger Morten Bergholt – der alligevel vover sig ind i debatten.
»Jeg er oprørt over, at montagegruppen på DR er nedlagt. Dér kunne man måske have forestillet sig at DJ som forbund havde støttet Dansk Radiofonisk Selskab, men…«

SITUATIONEN ER LANGTFRA NY. I 1977 udgav otte journaliststuderende under vejledning af to lærere fra Journalisthøjskolen den debatskabende bog »Ikke et ord om ytringsfrihed«. Dens bekymrende konklusion var, at journalister reelt ikke selv bestemmer, hvad de skriver om. Tidspres og knappe ressourcer – allerede dengang! – og redaktørernes krav til bestemte genrer styrede journalisterne. DJ's daværende næstformand Hans Larsen fremhævede, at det var fornyende og befriende, at bogen tog udgangspunkt i journalistikkens hverdag.
En af de to lærere bag bogen er samfunds- og medieforsker Frands Mortensen, Århus Universitet. Han påpeger, at den journalistiske ytringsfrihed – retten til selv at vælge vinkler og historier – i dag er udsat for et endnu mere massivt pres.
»Der er rigeligt at tage fat i, hvis man interesserer sig for, hvordan de journalistiske dyder har det,« siger Frands Mortensen.
Han fremhæver som eksempel, at Nyhedsavisens ejer, Morten Lund, gled ud af hænderne på ellers kritiske journalister, ikke mindst fordi han var medietrænet.

KRITISK JOURNALISTIK SKAL VÆRE FAIR. Og man behøver ikke gennemlæse HB-referater for at vide, at DJ som organisation ofte har faget i fokus. DJ uddeler Danmarks vigtigste journalistpris; DJ arrangerer Danmarks største journalistfaglige festival; DJ udgiver Danmarks eneste mediekritiske magasin på papir, fagbladet Journalisten. Men disse aktiviteter medfører ikke journalistiske kvalitetsdebatter i DJ's top – højst hos medlemmerne.
Der er dog kilder i HB, der med næb og kløer mener, at DJ til fulde opfylder hele formålsparagraffen – med fynd og klem.
Signe Terkelsen, journalist, Holbæk Amts Venstreblad, blæser nærmest hovedet af Journalistens spørge-Jørgen med sit modsvar.
»Altså: Når vi i HB diskuterer mediestøtte, så diskuterer vi da for pokker også god journalistik. I min hjerne er det sådan, at vi sørger for, at bestemte medier ikke skal leve på sultegrænsen. Og dét handler da om journalistik – kan du ikke se det?!«
Signe Terkelsen får i alsidighedens og ytringsfrihedens navn lov at runde af:
»Jeg er ikke i tvivl om, at HB beskæftiger sig med kvaliteten i journalistikken. Det er en vigtig del af alle vores diskussioner om borgerjournalistik, bimedialitet og et godt arbejdsmiljø.« •

 

 

DANSK JOURNALISTFORBUNDS FORMÅL

Stk. 1. Forbundets formål er at varetage medlemmernes faglige interesser, særligt
at fremme fagets uddannelsesforhold,
økonomiske og sociale vilkår og at arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse
af presse- og ytringsfriheden over for
arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og
myndighederne.

HB'S MÆRKESAGER

Ordene ytringsfrihed eller journalistik blev
slet ikke brugt, da de nuværende medlemmer af hovedbestyrelsen i april 2007 lancerede deres kandidatur. Her er en oversigt over
mærkesagerne:

rådgivning af medlemmerne
fag- og mediepolitik
aftaledækning
ophavsret
udenlandske organisationer
efter- og videreuddannelse
rettigheder til medlemmer uden
overenskomst
videreudvikle DJ
ligestilling
ny pensionsordning
lytte mere til hinanden
arbejdsmiljø
etnisk integration
løn- og arbejdsvilkår
mere fagforening, mindre snakkeklub
solidaritet med de arbejdsløse
bedre medlemskommunikation

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen