Arbejdsløse medlemmer skal nu betale kontingent. Delegeretmødet har besluttet, at den tid er ovre, hvor ledige er med gratis. Samtidig bliver det mere end dobbelt så dyrt for pensionister at være medlemmer af forbundet.

NYBRUD. Rige talte imod, mens fattige talte for.

På årets delegeretmødet udviklede debatten om at omlægge kontingent-systemet sig til en omvendt Robin Hood, og det hele endte med, at de delegerede flyttede en hegnspæl: De ledige skal som noget nyt til at betale kontingent.

Det var et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer og de studerende ved Danmarks Journalisthøjskole og journalistuddannelserne i Roskilde og Odense, der foreslog en omlægning af kontingentsystemet.

De ønskede, at alle medlemmer af Journalistforbundet som minimum betaler en sjettedel af det fulde kontingent til forbundet og til strejkekassen, også kaldet Sikringsfonden. Det forslag blev vedtaget. Dermed er det fra første juli i år slut med, at efterlønsmodtagere, arbejdsløse og værnepligtige slipper for at betale kontingent.

Samtidig bliver det dyrere for pensionister at være medlemmer og billigere for de studerende.

Pensionisterne går fra at betale en tolvtedel kontingent til at skulle betale en sjettedel kontingent, mens de studerende fremover slipper små 20 kroner billigere.

Tim Visti Olsen fra journalistuddannelsen på Syddansk Universitet begrundede forslaget med, at alle skal bidrage til fællesskabet:

»Hvis man ikke bidrager til fællesskabet, minder det mest af alt om social bistand og ikke om et ligeværdigt medlemskab. Jeg føler mig stødt over, at en hel del medlemmer er med i det her fællesskab på noget, der minder om en fribillet,« sagde han.

Samtidig pointerede Tim Visti Olsen, at det er svært at hverve medlemmer, når han skal forklare det fornuftige i, at studerende med en SU på 4.519 kroner skal betale 94 kroner om måneden, mens en arbejdsløs, der får 13.888 kroner om måneden, slipper for at betale kontingent.

Næstformand Fred Jacobsen gav de studerede ret i skævheden. Derudover pointerede han, at det koster at prioritere arbejdet for de arbejdsløse.

»Jeg skal derfor hellere ikke lægge skjul på, at vi godt kan bruge de ekstra penge, som vi får ind, hvis delegeretmødet stemmer for forslaget,« sagde Fred Jacobsen.

Sidste år gik omkring en femtedel af forbundets samlede omkostninger til udgifter, der relaterer sig til de arbejdsløse og indsatsen for at skabe beskæftigelse.

Debatten om, hvem der skal betale hvor meget i kontingent blev, så følelsesladet, at der blev krævet hemmelig afstemning. Samtidig var den så lang, at talerlisten blev lukket.

Rundt omkring på Hotel Nyborg Strand gjorde spisesedler fra Ekstra Bladet de delegerede opmærksomme på modstanden mod forslaget.

En Ekstrablads-forside – konstrueret til lejligheden – proklamerede: »Spar 7 kr. og lad de arbejdsløse betale«.

»Det her handler om syv fradragsberettigede kroner. I stedet for at vi betaler syv kroner ekstra, vil de delegerede så hellere, at de arbejdsløse skal betale ti gange så meget?« spurgte Ekstra Bladets René Simmel.

Ekstra Bladets Thomas Szlavik, der er medlem af hovedbestyrelsen, rasede også mod forslaget:

»Der er ikke penge nok i kassen. Hvad kan man så gøre? Man kan hæve kontingentet, eller man kan skære serviceydelser væk. Ingen af delene er populære. Derfor har hovedbestyrelsens flertal sammen med de studerende vendt blikket mod de arbejdsløse. De kan nemlig ikke melde sig ud i protest. De er afhængige af forbundet. Derfor skal de også betale,« sagde han.

Thomas Szlavik talte for det fornuftige i at lade de studerende på SU betale uændret kontingent, mens han ønsker at lade de ledige slippe.

»At være studerende er starten på en karriere. Det er et planlagt forløb, hvor man kan indrette sig. Det er ikke en social katastrofe. Det er det at blive arbejdsløs,« sagde han.

Villy Dall fra De Bergske Blade citerede fra talerstolen tilhængere af forslaget for at sige, at det gav de ledige livskvalitet at betale kontingent:

»Hvis det er livskvalitet at betale en sjettedel kontingent, hvorfor så ikke lade de arbejdsløse betale halvt kontingent?« sagde Villy Dall.

Flere ledige mente dog, at det gav mening at betale kontingent af dagpengene.

Blandt andet fordi arbejdsløse for øjeblikket betaler fuldt kontingent, hvis de tjener mere end 2.000 kroner om måneden. Kommunikationsgruppens Nanna Mielche, der er på supplerende dagpenge, sagde desuden:

»Jeg er fattig som en kirkerotte, og jeg vil gerne betale kontingent.«

Nanna Mielche ville have lov til økonomisk at bidrage til, at forbundet kan føre mediepolitik, kæmpe for ophavsretten og arrangere fagfestival.

Derudover var der delegerede, der mente, at forbundet allerbedst støtter de arbejdsløse ved at have råd til at gøre et stykke arbejde for dem.

»Vi viser solidaritet med de ledige ved at tilføre beskæftigelsesarbejdet de nødvendige ressourcer,« sagde Lene Sarup fra Fyens Stiftstidende.

De nye kontingentregler blev vedtaget med 223 ja-stemmer mod 81 nej-stemmer. Reglerne træder i kraft 1. juli og giver i år forbundet rundt regnet yderligere 700.000 kroner at arbejde med.

Planen er, at Journalistforbundets hovedbestyrelse og kredsene skal beslutte, om de ledige, efterlønsmodtagerne, de studerende og de værnepligtige ud over at skulle betale en sjettedel kontingent til forbundet og strejkekassen også skal betale en sjettedel kontingent til deres kreds og specialgruppe. Skal de også bidrage til grupper og kredse, løber det samlede kontingent op i små 90 kroner, viser en gennemsnitsberegning.

Sidste år nedstemte delegeretmødet et forslag om at gøre Journalistforbundets kontingentsystem indtægtsgradueret.

Læs også de øvrige artikler om delegeretmøde 2004:

*
En strejke koster
*
Klemt ud af HB
*
Store skiftedag.
*
Færre journalister vil have indflydelse * 15 kroner mere om måneden * Støtte til barselsfond * Død debat om gruppeliv.
*

Jysk talknuser afløser familiefar * Tabutanker sluppet løs * Solidariske journalister * Nye spilleregler * Tove Hygum Jakobsen udnævnt til æresmedlem * Blomster til Bluhme.