På en dag, hvor krisen også ramte Ritzau med en spareplan på 6 mio. kroner og op til måske 12 fyringer, er der også godt nyt på vej til landets største nyhedsbureau. På DJ's delegeretmøde onsdag blev det nemlig besluttet at arbejde for en direkte statslig støtte til Ritzau. (Opdateret kl. 8.50).
Støtten til Ritzau skal gives for at sikre, at der også fremover kommer danske nyheder til de danske læsere, seere og radiolyttere, mener Dansk Journalistforbund. I sin netop vedtaget mediepolitiske strategi står der således:
»Vi skal tænke Ritzau ind i mediestøtten, fordi det betyder meget, at vi fortsat har et nationalt nyhedsbureau. Jeg mener også, at man skal sørge for, at der er en så bred ejerkreds omkring Ritzau som muligt,« siger DJ's formand Mogens Blicher Bjerregaard til Journalisten.dk.
Hvordan gives støtte til Ritzau uden at være konkurrenceforvridende i forhold til andre nyhedsbureauer?
»Man skal have mod til at tænke nogle modeller igennem, som er rigtige. Der er støtteordninger i andre sammenhænge, men det er vigtigt at have public service-tankegangen i baghovedet. For at sikre det har medierne brug for et stort nationalt nyhedsbureau,« siger Mogens Blicher Bjerregaard.
DJ skriver i sin netop vedtagede mediepolitiske strategi:
"Det er DJs holdning, at det har afgørende betydning for alsidigheden i den danske nyhedsformidling, at der eksisterer mindst et nationalt landsdækkende nyhedsbureau som Ritzau, der ser det som sin opgave at tilbyde dansk nyhedsstof til medierne."
Læs hele den mediepolitiske strategi her
Læs også: Ritzau skal spare seks millioner – op til 12 fyres.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Well. Første gang i en årrække, hvor jeg ikke deltager ved delegeret møde, og så bliver man forbigået. Jeg vil sgu også have statsstøtte. Mine facebook-opdateringer er til gavn for demokratiet, de er nationale (i hvert fald lige så statsejede som Ritzau og samtid skrevet på dansk), og så er jeg ikke en gang ejet af nogen, der i forvejen får statsstøtte. (Min bank er stadig ikke havnet i hænderne på Finansiel Stabilitet)
Jeg synes, at det er mærkværdigt, at mit forbund begynder at have holdninger, der helt bevidst går ud på at ramme de spæde konkurrenter til det monopolbureau, der jo reelt er tale om. Og dermed de DJ'ere, som er ansat her.
Det kan ikke være godt for hverken demokrati eller arbejdsløshedstal, at man vil sikre giganten statsstøtte, mens konkurrenter - Netposten, newspaq og det finansielle nyhedsbureau Direkt må nøjes med at tjene de penge, kunderne har til dem. Og jeg synes faktisk, at det er uklædeligt, at DJ på den måde tilsidesætter nogle medlemmer frem for andre.
En nyhed fra newspaq eller Direkt har vel samme værdi for demokratiet som en, der kommer fra Vesterløkkes kæmpe? Eller misforstår jeg noget? Og et DJ medlem, der arbejder for Netposten er vel det samme værd i Mogens og Freds øjne, som en reporter fra RB. Min antagelse synes fejlagtig med den netop vedtagne mediestrategi.
Der er sgutte meget solidaritet over at gå efter ordninger, der reelt betyder, at det vil være umuligt at opbygge konkurrenerende medievirksomheder til en monopollignende institution. Og solidariet er altså grunden til, vi har jer.
mvh
Niels Pinborg, medlem af DJ
Det kan på ingen måde være i hverken DJ's eller journalistikkens bedste interesse at give Ritzau statsstøtte. Hvis vi skal have en løbende forbedring af produkter, journalistik og for den sags skyld indtjening må der være plads til konkurrence. Den fjernes helt med statsstøtte.
Bør spørgsmålet ikke mere være, hvorfor Ritzau ikke er sig selv værd længere, og må køre med underskud? Hvis vi begynder at kaste statsstøtte ud til højre og venstre kan vi godt se frem til årtiers middelmådig, uinspireret journalistik lavet af folk, der holdes kunstigt i arbejde for statens midler. Og hvis det er formålet med min fagforening, så er ambitionsniveauet så lavt, at jeg må genoverveje mit medlemskab.
Set på længere sigt vil statsstøtte underminere udviklingen af mediebranchen til nye platforme, nye arbejdsformer og en plads i det moderne samfund. Vi må selv klare vores problemer og genfinde vores eksistensberettigelse.
@ Henrik Lind Jørgensen
Dit synspunkt er lidt underligt. Hvis jeg f.eks. ser på børnehaver, startede de som private i forrige århundrede og er nu blevet en offentlig opgave. I dag løses opgaven af både offentlige og private, hvor de private modtager offentlige midler.
Der er bare tale om en ny offentlig opgave qua det forhold, at mediemarkedet har ændret sig, så der er fare for at kvalitet overtages af noget der ikke er hensigtsmæssigt for et effektivt demokratisk samfund.
Nu er det naturligvis lidt sent at fremkomme med synspunktet i forhold til DJ, når strategien er vedtaget, men naturligvis skal private virksomheder ikke have statsstøtte.
Danmark har i årtier tordnet mod de lande, der har understøttet skibsværfter og bilfabrikker, og skulle det blive bedre, fordi der er tale om nyhedsbureauer eller aviser?
Jeg kan godt have respekt for folk, der er nødt til at hente hjælp på bistandskontoret, men hr. og fru Danmark vil næppe finde det sympatisk, at JP, Berlingeren eller Fyens Stiftstidende hæver en fast månedlig check hos finansministeren. Da slet ikke i en tid, hvor nogle koncerner er ejet af udenlandske pengemænd (uden penge...).
Argumenterne for at gøre det, vil være mange - men nogle milliarder kroner er også en pæn portion.