Mogens Blicher Bjerregård kalder regerings-forliget et angreb på de ledige og på de faglige organisationer. DJ-formanden kalder det 'forstemmende'.
Regeringen og Dansk Folkeparti blev tirsdag enige om en økonomisk genopretningsplan, der medfører en række besparelser i de offentlige udgifter, herunder en nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. (Læs alt om konsekvenserne for danske mediefolk her.)
DJ's formand, Mogens Blicher Bjerregård, der samtidig er formand for A-kassen AJKS, er dybt frustreret over aftalen.
»Det er en helt forkert og forfejlet politik. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det den ene gang efter den anden er de ledige, der skal holde for. Man får ikke flere i arbejde ved at gøre deres situation mere usikker. Jeg synes, det er forstemmende med regeringens angreb efter angreb på dagpengesystemet,« siger han.
Men vil det ikke kunne motivere folk til at komme i arbejde, når dagpengeperioden forkortes?
»De arbejdsløse er meget motiverede for at tage arbejde. De har ikke brug for trusler og for at blive forfulgt. De har brug for hjælp og støtte, og det skal vi give dem i A-kassen, men vores muligheder bliver hele tiden forringet af den politik, der føres,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
DJ anslår, at der er cirka 200 medlemmer, der i dag har været på dagpenge i mere end 2 år.
Halveringen af dagpengeperioden var ikke den eneste nedslående nyhed for de faglige organisationer i dagens udmelding fra regeringen. Et andet punkt i spareplanen er nemlig, at det faglige kontingent maksimalt kan fradrages med 3000 kroner om året, og at det således bliver dyrere for folk at være medlem af en fagforening.
»Igen et angreb på de faglige organisationer, og det er et angreb, der bunder i fuldstændig manglende forståelse for, hvorfor man har det fradrag. De faglige organisationer udfører et stort stykke arbejde for demokratiet. Man kan se på udlandet – lande med svage organisationer er også svage demokratier. Det er blandt andet derfor, at der gives fradrag for faglige kontingenter,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Hvad vil dette betyde for DJ's medlemstal?
»Ingenting. Jeg tror på, at vores medlemmer stadig har brug for deres faglige organisation, og at det ingen nævneværdig betydning får.«
Så det gør det ikke aktuelt at overveje et lavere kontingent?
»Nej. Vi har været i stand til at holde vores kontingent i ro i 6 år, hvor vi har effektiviseret meget. Vi skal være omkostningsbeviste, og det skal vi fortsat være,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
En anden besparelse, der også skaber harme i DJ, er dimmitenders ret til feriedagpenge, der nu forsvinder. Det betyder altså, at journalistuddannede ikke vil kunne holde betalt ferie, når de forlader uddannelsen.
»Der er ingen, der kommer i arbejde, ved at man fjerner deres feriepenge. Det er en ren besparelse, der afskærer nogle nyuddannede fra at holde ferie i op til halvandet år. Det kan man ikke byde folk på et moderne arbejdsmarked,« udtaler Per Nielsen, der er udviklingschef og leder af DJ's uddannelses- og karriere-enhed.
Læs her, hvordan spareplanen rammer dig.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er der ikke efterhånden gået for meget inflation i ordet "raser"?
Snart sagt enhver, der er "bekymret", "frustreret" (som Mogens Blicher Bjerregård her) eller blot "uenig" med nogen/noget, bliver, uden yderligere belæg for påstanden, i medierne igen og igen udlagt som "rasende".
Det er ikke blot utroværdigt men også ved at være rasende trættende.
Manglende rettidig omhu, det er de ord, der falder mig ind. Da vi havde økonomisk krise i forbundet i 2003, foreslog jeg besparelser i stedet for kontingentstigning, men selvfølgelig endte det med kontingentstigning. Og siden er DJ's udgiftsbudget vokset fra ca. 55 til ca. 85 mio. kr., hvis jeg husker ret. Det har kunnet lade sig gøre uden kontingentstigning, fordi medlemstallet er steget kraftigt. Men den går ikke længere. Når vi mister en del af fradragsretten på fagforeningskontingentet, vil en del medlemmer melde sig ud, især de lavtlønnede.
Vejen frem er besparelser og effektiviseringer. Samarbejdet med de erhvervssproglige (kan ikke huske deres ny navn p. t.) må genoplives. For eksempel kan der sagtens være en juridisk afdeling i stedet for to. Vort fagblad skal holde op med at lege konkurrent til Mediawatch og andre erhvervsmedier og i stedet blive til et forbundsblad. Lad næstformanden få lavere løn end forbundsformanden (ved næste skifte), hold op med at give toplønninger. Der er masser af sparemuligheder. Få kontingentet ned på 250 kr.Det er forbundet bedst tjent med.