DJ har statsobligationer i blandt andre Tyrkiet og Peru, selv om DJ samtidig kritiserer Tyrkiet for manglende pressefrihed og har hjulpet en eller flere peruvianske journalister med at flygte. Menneskeretsekspert kalder dobbeltrollen utroværdig. DJ-top vil revurdere investeringerne.
For en måned siden skrev formand Mogens Blicher Bjerregård på Journalisten.dk, at "pressefriheden lider" i Tyrkiet:
"Med 100 journalister i fængsel i Tyrkiet og mange flere, der venter på at komme for retten, har vi alt for længe vendt det blinde øje til et af de alvorligste problemer for den frie og uafhængige journalistik lige på grænsen til EU," skrev Mogens Blicher Bjerregård.
Men Tyrkiet er samtidig det land, hvor DJ har tredje flest statsobligationer. Det fremgår af næste nummer af Journalisten. Samlet er cirka 1,8 procent af pengene i DJ's sikringsfond – strejkekassen – placeret i statsobligationer. Heraf er halvdelen i lande, der ligger i den tunge ende af Reportere Uden Grænsers liste over pressefrihed, viser Journalistens opgørelse.
Sikringsfondens samlede størrelse holdes hemmelig, fordi arbejdsgivere ikke skal vide, hvor længe DJ har råd til at holde gang i en strejke. Det er dog offentligt, at beløbet er over 100 millioner kroner.
DJ ser på sagen
Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge vil tage sagen op i hovedbestyrelsens forretningsudvalg. Men han mener umiddelbart ikke, at regeringskritik udelukker investeringer i statsobligationer:
»Det er ikke nødvendigvis sådan, at man kun har noget at sige over for et lands magthavere, hvis man ikke har nogen andre interessefællesskaber med dem.«
»Vi forsøger at påvirke Tyrkiet til at leve op til basale demokratiske rettigheder. Det samme sker på EU-niveau og andre internationale niveauer. Det er ikke sådan, at Tyrkiet er en isoleret diktaturstat, som vi støtter med nogle penge, vi ikke vil fortælle nogen om. Det er et demokrati, som i visses øjne har noget at lære om demokrati, men som samtidig repræsenterer en ret stor del af Europas befolkning. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om det ville blive en stærkere eller svagere påvirkning, hvis vi siger, at "nu trækker vi pengene fra jer",« siger Lars Werge.
DJ investerer i statsobligationer via Danske Capital under Danske Bank. Lars Werge fortæller, at han og resten af ledelsen ikke har været opmærksomme på, at statsobligationer kunne være problematiske:
»Vi har nogle, der sidder og forvalter vores kapital. Det er ikke mig, der sidder og bestemmer, hvad vi skal investere i. Der har vi en aftale med nogle samarbejdspartnere, som vi stoler på. Men vi vil nu tage en snak med vores bankforbindelse og høre, om man muligvis kunne gøre det på en anden måde.«
Eksperterne er delt
DJ's økonomiske engagement i disse lande modtager kritik fra Jacob Mchangama, chefjurist i Cepos og medstifter af ytringsfrihedsorganisationen Fri Debat.
»Der er store problemer med ytringsfriheden i Tyrkiet. Det er utroværdigt, at man som organisation kritiserer en regering, men samtidig gerne vil tjene penge på den. Det svarer til, at Amnesty lukrerede på nordkoreanske statsobligationer,« siger Jacob Mchangama.
Steen Vallentin, lektor med speciale i virksomheders sociale ansvar, er mindre skeptisk. Han siger, at det er normalt for fagforeninger at adskille deres investeringer fra resten af deres virke:
»Hvis man skal politisere over investeringerne, er det meget nyt, at man er begyndt at politisere over statsobligationer. Det har før været noget, man har gjort med aktier i for eksempel våbenindustrien. Hvis man fravælger statsobligationer på grund af etikken, hvor skal man så stoppe? Kan man kun investere i rene demokratier?« spørger Steen Vallentin, der arbejder på Copenhagen Business School.
Erik Kloppenborg Madsen fra Aarhus Universitet mener omvendt ikke, at der er forskel på investeringer i virksomheder og lande:
»Man har et ansvar for, hvad man støtter i kraft af sine handlinger. Og journalistforbundet støtter lande og regeringer, når de opkøber statsobligationer. Det er meget inkonsistent, at man som journalisternes forbund støtter lande med så ringe en håndtering af presse- og ytringsfrihed,« siger Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor med speciale i virksomheders samfundsansvar.
Penge i flugtlande
DJ har også statsobligationer i Peru og Rusland, som samtidig er lande, hvor pressefriheden har så trange kår, at DJ har hjulpet en eller flere journalister fra begge lande med at flygte fra dem. Det sker med midler fra den såkaldte Safety Fond, der består af penge, indsamlet blandt DJ's medlemmer.
International Media Support administrerer Safety Fonden for DJ. De kan af hensyn til de flygtende journalisters sikkerhed ikke oplyse om, hvad de er flygtet fra. Men kigger man på Reportere Uden Grænsers trusselsvurdering fra Peru, er det ikke usandsynligt, at den eller de journalister, som DJ har hjulpet, er flygtet fra de samme myndigheder, som forbundet har lånt penge til:
"Fysiske angreb, der begås ved højlys dag af embedsmænd, politifolk, fagforeningsfolk eller endda folkevalgte, er stadig udbredt i Peru. Det forværres ved censur og intimidering fra regeringens side, som ofte forsøger at bebrejde medierne for uro og vold," skriver Reportere Uden Grænser på deres hjemmeside.
Lars Werge anerkender det umiddelbare paradoks i, at DJ med den ene hånd låner penge til Peru, samtidig med at DJ med den anden hånd hjælper journalister med at flygte fra landet.
»Jeg kan godt forstå det, hvis nogen synes, at det umiddelbart virker mærkeligt. Det er også derfor, jeg siger, at vi vil diskutere det i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har - som åbenbart også andre - ledt efter referater fra DJs hovedbetsyrelsesmøder på journalisten.dk og på journalistforbundet.dk.
Men uden held, og håber, at nogen i forbundet kan guide mig videre.
Efter at have læst historien om DJs investering i tyrkiske statsobligationer i samarbejde med Danske Bank, vil jeg gerne vide, om hvad det går ud på. Hvis der er tale om renteswap, så er det jo en meget usikker affære. Både for DJ og Sikringsfonden.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Ikke blot pressefriheden har det skidt for tiden i Tyrkiet, det gælder også ytringsfriheden i al almindelighed. Derfor sidder en række politiske modstandere af AK-regeringen bag tremmer. Mærkeligt nok har ingen danske aviser omtalt den skandale at det partiuafhængige parlamentsmedlem Leyla Zana i forrige uge endnu en gang blev idømt 10 års fængsel for sine synspunkter. Udover at hun er internationalt kendt for sin ikke-voldelige grundholdning - i den forbindelse har hun modtaget Sakharov-prisen - har hun også visse relationer til Skandinavien. Hendes mand har boet mange år som flygtning i Sverige, og hendes søn har arbejdet på Roj TV i København.