search

DJ om strengere mediestraffe: Et angreb på pressefriheden

Et politisk flertal er klar til at straffe medierne hårdere for at bryde loven, bl.a. at tredoble bøder. DJ’s formand Mogens Blicher Bjerregård kalder det helt ude af proportioner: »Jeg er ærlig talt målløs over det her. Det kan kun betyde én ting: Mindre pressefrihed«

Et klart angreb mod de frie medier. Så bastant lyder reaktionen fra DJs formand Mogens Blicher Bjerregård, efter Folketingets fire borgerlige partier har foreslået at straffe medier hårdere, hvis de bryder loven. Socialdemokraterne støtter forslaget, og dermed tegner der sig et politisk flertal, skriver Berlingske.

Partierne – med Venstre i spidsen – kræver, at bøde- og erstatningsniveauerne for danske medier og journalister som minimum tredobles. Partierne mener også, at redaktører og journalister, der flere gange gør sig skyldige i eksempelvis grove privatlivs- eller æreskrænkelser, skal smides i fængsel.

»Helt grundlæggende er det her en meget gal vej at gå. Det kan kun betyde én ting: Mindre pressefrihed – og det har vi slet ikke brug for i Danmark. Jeg er ærlig talt målløs over det her forslag fra politikerne. Det er et angreb på pressefriheden,« siger Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten.

Helt ude af proportioner

Forslaget kommer i kølvandet på afsløringerne af, at Se og Hør angiveligt over en årrække har bestukket sig til kendte og kongeliges kreditkortinformationer. En kriminel fremgangsmåde, som DJ på det kraftigste har taget afstand fra, understreger Morgen Blicher Bjerregård.

»Men at lave lovgivning på baggrund af sådan en enkeltsag, det har jeg slet, slet ingen forståelse for. Det er helt ude af proportioner. Se og Hør-sagen ligger så langt ud over, hvad vi ellers ser. Det er jo en sag om lovbrud, som vi har et retssystem, der fanger, og hvor der i forvejen er en straframme på op til 6 år. Det ligger langt ud over, hvad der har med almindelig presseetik at gøre,« siger Morgen Blicher Bjerregård.

Han tøver ikke med at pege på, at strengere straffe vil få alvorlige konsekvenser for journalistikken:

»Konsekvensen vil være, at der er medier, som af frygt for at få de her straffe ikke tør lave vigtige samfundskritiske historier. At der vil være medier, som på grund af risikoen for store bøder og fængsel vil lade være med at lave den slags historier. Det har frie medier slet ikke brug for.«

DJ: Intet behov for strengere straffe  

Mogens Blicher Bjerregård peger på, at DJ i de seneste år har arbejdet meget med netop mediernes etik og troværdighed. Set i det lys kommer politikernes forslag nu særligt bag på ham.

»Vi har gjort rigtig meget på det her område. Vi har holdt høringer på Christiansborg, vi har lavet nye, opdaterede presseetiske retningslinjer, og vi har haft rigtig god dialog med politikerne om det hele. Men nu er vi nået til et punkt, hvor man må sige, at systemet må virke. Og det gør det også,« siger han.

Men viser Se og Hør-sagen ikke, at systemet ikke virker, som det er?

»Nej – det selvregulerende system og den helt unikke medieansvarslov, som vi har i Danmark, virker. Det er ikke så længe siden, at fire DR-journalister blev idømt bødestraffe, og i netop Se og Hør-sagen er der jo en straframme på op til seks år. Jeg har svært ved at se behovet for strengere straffe. Og nu må de her angreb på medierne simpelthen stoppe,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Kommentarer
4
Max Kim Tobiasen
15.05.14 15:04
Efter som medierne ikke
Efter som medierne ikke formår at holde selvjustits er det bestemt rimeligt at der kommer strammere regler på området.

Se og Hør sagen er jo ikke en enlig svale, der er mange andre historier der enten er fabrikeret på ulovligt eller tyndt grundlag eller er utroligt skadelige for organisationer og enkeltpersoner der ikke har musklerne til at svare igen.

Ekstra bladets gidselssag er et godt eksempel. Vi har pressenævnets ord for at Ekstra bladet gik langt over stregen, og derfor blev de idømt den tort at de skulle bringe et dementi på forsiden. Det klarede de med at "vende avisen om" og dermed gøre tykt grin med pressenævnet. Formentligt solgte de godt den dag. Formentlig ville de gøre det samme igen.

Et andet eksempel er BT's læk af Helle Thorning's skattepapirer lige før valget. Bragende ulovligt, og helt uden konsekvenser for BT. De solgte også masser af aviser og vil formentlig gøre det igen.

Hvis ikke der kommer fængselsstraffe eller bøder i en størrelsesorden der kan mærkes, evt. i form af en procent af omsætningen, vil det ikke gøre nogen forskel. Som tingene er nu er den økonomiske kalkule for en chefredaktør let: Ingen eller små konsekvenser lige meget hvad jeg trykker. Til gengæld bliver der solgt en masse aviser hver gang der er en skandale.



Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
15.05.14 15:46
Kære Mogens

Kære Mogens

Tak for meldingen.

Man kan være uenig med dig i mange ting.

Men her træder du i karakter som DJ-formand.

Tak for det.

Venlig hilsen
Bodil Rohde


Fremhævet af Journalisten
Lotte Dahlmann
16.05.14 23:05
Glædeligt at formanden også
Glædeligt at formanden også mener at set er nok med journalist- bashingen nu. Men hvad har DJ tænkt sig at stille op?Desværre er det en kamp op ad bakke - se blot den nye journalistgruppe, der foreslår en mærkningsordning for nogle journalister, mens andre holdes udenfor. Tror journalistgruppen at man vinder større troværdighed ved at isolere sig i journalisthavet på en lille mærkningsø?
Det største problem er dog stemningen og den larmende uvidenhed i befolkningen som Kim Max Tobiasen ovenfor er eksponent for. De færreste kender noget til - eller interesserer sig for den justits, der rent faktisk føres af pressenævnet. Det er uinteressant, fordi det er meget sjovere at slå end at lytte.
Fremhævet af Journalisten
Max Kim Tobiasen
17.05.14 11:54
Lotte - jeg tror at jeg har
Lotte - jeg tror at jeg har den fordel at jeg ikke er en del af processen og dermed kun ser det endelige resultat. Og det er ikke kønt, jeg kom med et par eksempler ovenfor og kan sagtens komme med flere.

Jeg tror at en stor del af problemet er at mange journalister bruger lang tid på at snakke om etik,retningslinier, kildekritik, m.v. men når det så kommer til stykket og historien skal ud bliver der ikke tænkt så meget over det. Der er som sagt talrige eksempler. Der er selvfølgelig nogle medier der er værre end andre, men en branche der vil regulere sig selv bliver nødt til også at holde justits med bunden.

Når man som almindeligt velinformeret menneske ser det udefra er det ret tydeligt at pressen ikke formår at regulere sig selv under de nuværende regler. Jeg har svært ved at se justitsen i at Ekatra Bladet gør grin med en sag der har ødelagt menneskers liv, eller at BT uanfægtet prøver at påvirke den demokratisk process ved at lække Thornings skattepapirer ugen før et valg. Som jeg skrev er gevinsten stor, og repressalierne fra pressenævnet små eller ikke-eksisterende. Det understreges også af at jeg fra flere kommunikationsfolk har hørt at det bedste råd hvis man bliver uretfærdigt behandlet i pressen som regel er at lade det drive over - det kan alligevel ikke betale sig at gøre noget ved det.

Det sagt, hvis der som du skriver er noget jeg er uvidende om vil jeg gerne høre hvad det er. Det er da muligt at jeg har misforstået noget.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen