DJ om medieforliget: ”Vi tabte kampen om dagsordenen”

De næste fem år falder den offentlige støtte til danske medier med et trecifret millionbeløb på grund af det nye medieforlig. DJ-formand Lars Werge beklager, at journalistforbundet ikke er lykkes bedre med at påvirke udfaldet. Kulturministeren derimod mener, at medieforliget sætter medierne et skridt nærmere virkeligheden. Læs hvad de og seks andre centrale aktører vurderer, medieforliget vil betyde
  • Foto: Benita Marcussen
    ”Vi må med beklagelse sige, at vi tabte kampen om dagsordenen. Man kan ikke udelukke, at det har været med til at gøre vejen til at beslutte de her ting i medieforliget lidt lettere. Der har ikke været den samme modstand imod det,” siger Lars Werge, formand, DJ.
07.09.2018 · 11:32

Før sommerferien gav Dansk Folkeparti (DF) og regeringen hinanden håndslag på et femårigt medieforlig. I disse uger forhandler DF og regeringspartierne i Kulturministeriet om en kommende public service-aftale for DR, og Kulturministeriet er i fuld gang med at forberede udbudsmateriale for FM4-kanalen, den nuværende Radio24syv, en ny tv-kanal og en ny radio-kanal.

Mens de sidste detaljer files på plads, står det klart, at der de næste fem år vil blive barberet et trecifret millionbeløb af den samlede offentlige mediestøtte.

Ifølge medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen er der tale om et fald på samlet små 400 millioner kroner årligt fra 2023. Det skal ses i forhold til en samlet mediestøtte på 6,1 milliarder kroner i 2018. Frands Mortensen har beregnet tallene for Journalisten på baggrund af et skøn over værdien af momsfritagelsen. Samtidig er der usikkerhed om størrelsen af den offentlige støtte til FM4-kanalen, indtil den har været i udbud.

Werge: ”Der er ikke nogen, der synes, det er synd for medierne”

DJ-formand Lars Werge har et andet skøn. Han siger, der bliver tale om årlige besparelser på 6-700 millioner kroner og lægger ikke skjul på, at medieforliget er et nederlag for Dansk Journalistforbund. Især på tre punkter: At mediestøtten samlet set beskæres, at DR rammes så massivt af besparelserne, og at politikerne på flere punkter dikterer, at mediearbejdspladser skal placeres vest for Storebælt.

”Vi må med beklagelse sige, at vi tabte kampen om dagsordenen. Man kan ikke udelukke, at det har været med til at gøre vejen til at beslutte de her ting i medieforliget lidt lettere. Der har ikke været den samme modstand imod det,” siger Lars Werge.

”Politikerne er jo på hjemmebane i det her spil i forhold til den offentlige holdning. Der er ikke nogen, der synes, det er synd for journalisterne, der er ikke nogen, der synes, det er synd for medierne, og der er ikke nogen, der ikke synes, at medierne er en lille smule selvhøjtidelige og forkælede. Dermed tror jeg, at mange synes, det er helt fint, ”gør bare sådan, så kan de lære det”. Der er ikke anmeldt store demonstrationer mod medieforliget foran Christiansborg. Desværre.”

Beskæringen af mediestøtten er alvorlig, mener han, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor danske medier kæmper mod internationale aktører om annonceindtægter og abonnenter.

”Det svarer til en boksekamp, hvor den ene bokser er megapresset, han er presset op i ringhjørnet. Den anden bokser skal bare have to slag mere ind, så vinder han. Det er ikke lige tidspunktet, hvor ham, der er presset op i hjørnet, skal sænke paraderne. Vi har åbnet et medieområde yderligere for angreb udefra,” siger Lars Werge.

 

”Ejendommelige geografiske prioriteringer”

Forud for selve medieforliget indgik regeringen og Dansk Folkeparti en politisk aftale om at beskære DR over en femårig periode, så DR i 2023 skal klare sig for 675 millioner kroner mindre end i 2018. Sådan gik det ifølge Lars Werge på grund af en årelang, vellykket lobbyindsats fra især Danske Medier om, at et mindre DR vil give bedre plads til private uafhængige medier som dagbladene.

”Politikerne har begrundet besparelserne i DR med, at der skal være en anden balance mellem private og offentlige medier. Det kunne man jo også have fået ved at flytte rundt på nogle penge i stedet for at spare i det samlede billede,” siger Lars Werge.

Han tror ikke på, at mindre offentlig mediestøtte giver bedre plads til andre medier.

”Der findes jo toneangivende mediechefer, som mener, at vi dybest set bare skal fjerne al støtten, eller så meget som muligt af den, og så lade falde, hvad ikke kan stå. Det er ikke der, jeg er. Grundlæggende må vi acceptere, at der er et dansk medielandskab, som ikke kan klare sig uden støtte,” siger Lars Werge.

Det svækkede journalistforbundets rolle i forhandlingerne, at der blev forhandlet om de økonomiske rammer for medierne i Finansministeriet, parallelt med forhandlingerne om selve medieforliget i Kulturministeriet. Hos finansminister Kristian Jensen sad partiformændene Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) med ved bordet.

”Dem, vi primært har haft kontakt med, har været medieordførerne og kulturministeren. Og rammerne for det her forlig er lavet i Finansministeriet. Der har vi som en relativt lille aktør ikke den samme adgang,” siger Lars Werge.

Han kritiserer også, hvad Dansk Journalistforbund i sit høringssvar til Kulturministeriet har kaldt ”ejendommelige geografiske prioriteringer”: Det politiske diktat om, at tre medier skal have hovedsæde vest for Storebælt. Lars Werge mener, det er på kant med armslængdeprincippet.

”Man kan have alle mulige ambitioner om at udflytte og om at skabe lokal vækst i andre dele af Danmark, men hvis man vil det, så er det nok ikke mediepolitikken, man skal bruge til det, samtidig med at man beskærer medietilskuddet med 6-700 millioner kroner. Det er noget populisme,” siger Lars Werge.

Radio24syv er så utilfreds med diktatet om at placere stationens hovedsæde i Vestdanmark, at mediet har klaget til EU.

 

Kulturministeren er ikke bekymret

Kulturminister Mette Bock siger åbent, at udflytningen af FM4 til Vestdanmark ”ikke er en blomst, der er groet i regeringens have”. Hun er til gengæld varm fortaler for, at den nye tv-kanal og den nye radiokanal begge får hovedsæde vest for Storebælt. Begge skal i deres indhold have fokus på dansk kultur.

”Når man laver nye stationer, synes jeg, det er rimeligt at sige, at vi har massivt mange medier i København, så når vi nyetablerer, så prøver vi at gøre det uden for hovedstaden. Der er altså et meget rigt kulturliv uden for København,” siger Mette Bock (LA).

Hun peger på, at både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønskede, at Radio24syv flyttede til Vestdanmark.

Kulturministeren er ikke bekymret for, at en mindre samlet offentlig støtte til dansk medieproduktion også vil give et mindre udbud af dansk medieindhold. Tværtimod vil det give mere plads til private uafhængige medier, mener hun og peger på, at public service-puljen udvides fra et årligt niveau på 35 millioner kroner i 2018 til 100,6 millioner kroner årligt i 2023.

Mette Bock tror ikke på, at et mindre DR gør det danske mediemarked mere sårbart i konkurrencen mod internationale aktører.

”Vi ved jo, at danskerne efterspørger dansk kvalitetsindhold. Det er jo ikke sådan, at fordi der kommer andre tilbud, så holder danskerne op med at efterspørge det gode danske kvalitets­indhold,” siger Mette Bock.

Hun er enig i, at medieforliget langtfra løser udfordringerne med konkurrencen fra de internationale aktører, men siger, at udfordringen skal løses i internationalt regi.

Lars Werge har ikke noget præcist tal for, hvor mange medarbejdere i DR besparelserne får konsekvenser for. Men Dansk Journalistforbund skønner mindst 2-300, og oven i det kommer formentlig en stor gruppe freelancere.

 

Hvilke konsekvenser får forliget?

 

Foto: Steen Brogaard

Morten Marinus, medieordfører, DF – som er med i medieforliget, har blandt andet argumenteret for et mindre DR, og for at flere journalistiske arbejdspladser skal ligge uden for København:

”Jeg kan ikke acceptere, hvis man bare siger, at dansk medieproduktion bliver mindre, fordi den offentlige støtte bliver mindre. Det kan også give plads til, at private aktører kan investere flere penge uden at blive mast af en stor, dominerende, statslig aktør.”

”Jeg er overbevist om, at vi vil få mere mangfoldige radioprogrammer, når halvdelen af programmerne på Radio24syv skal laves i Vestdanmark.”

 

Foto: Steen Brogaard

Mogens Jensen, medieordfører, Soc.dem. – står uden for medieforliget. I Socialdemokratiets medieudspil lagde partiet op til at flytte en del af den offentlige mediestøtte fra DR til andre medier. Socialdemokratiet har som Dansk Folkeparti ønsket Radio24syv udflyttet. Partiet har desuden blandt andet ønsket, at udenlandske streamingtjenester skal betale en afgift, som skal gå til puljer med dansk mediestøtte:

”Danskerne kommer til at få mindre danskproduceret radio- og tv-indhold. Så vil udenlandsk medieindhold få en større plads på det danske marked.”

”Generelt synes vi, at Radio24syv har gjort det godt. Vi tror, de kan gøre det endnu bedre, ved at de også får muligheden for at se Danmark med et andet perspektiv end et københavnerperspektiv.”

”Hvis vi måtte blive betroet regeringsmagten efter et valg, så vil vi indkalde til nye forhandlinger. Men jeg kan ikke stå og udstede garantier for, hvor mange penge vi vil kunne tilføre public service.” 

 

Foto: Henrik Ploug/Ritzau Scanpix

Jørgen Ramskov, chefredaktør for Radio24syv, der har klaget til EU over, at radiostationen skal placere hele sin administration og halvdelen af sin redaktion vest for Storebælt fra næste udbudsrunde i 2019. Vinderen af udbuddet skal klare sig for mindre mediestøtte – den falder fra 94,8 mio. kr. i 2019 til 83,9 mio. kr. i 2023.

”Vi indbringer sagen, fordi vi er interesserede i at byde på kanalen igen. Vi kigger på en aftaletekst, som er meget, meget konkret om driften i det her udbud, og det mener vi er en ny form for detailstyring. Man kan selvfølgelig have et politisk ønske om en bedre dækning af hele landet, men at det skulle have nogen som helst betydning for mediedækningen og kulturen i Danmark, hvor vi får lavet vores lønregnskab og har reception, det er mig helt fremmed.”

”Hvis det viser sig at være helt i overensstemmelse med EU-reglerne, så er det sådan, det er. Men selvfølgelig har vi lov til ligesom alle andre borgere i landet at sige: Kan det her være rigtigt?”

 

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Henrik Vilmar, formand for journalistgruppen, DR, som står foran store omlægninger, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har besluttet at skære 20 procent af mediestøtten over fem år:

”Besparelser på 20 procent er mere end 20 procent, for DR har ligesom alle andre virksomheder en række faste udgifter, og dem kan vi ikke umiddelbart spare på. Det betyder, at vi skal lukke programmer for måske en tredjedel af de penge, vi har i dag.”

”Ud over beskæringerne i DR så vil det også have nogle negative konsekvenser for den øvrige presse, altså aviserne og måske også de øvrige producenter af elektronisk indhold. For der vil blive produceret mindre dansk indhold og også mindre interessant dansk indhold, frygter jeg. Hvem går folk så over til? De går jo over til de udenlandske tv-udbydere som Netflix og HBO.”

 

Foto: Danske Medier

Morten Langager, direktør i Danske Medier, som i den offentlige debat i årevis har argumenteret for, at Danmarks Radio og til dels også TV 2’s regioner havde for dominerende en stilling på mediemarkedet i forhold til private medier:

”Det er for tidligt at sige, hvad et mindre DR kommer til at betyde, men forhåbentlig giver det vores medlemmer mulighed for at vokse og i hvert fald fastholde læserskaren, også bag betalingsvægge. Men vi har stadig til gode at se, hvad DR vil lave, og hvad de ikke vil lave i lyset af medieforliget.”

”Danske Medier synes stadig, det er interessant at kigge på public service-mediernes online-aktiviteter. Der er lige kommet et forslag i Sverige, så svenske stats-tv og stats-radiokanaler skal koncentrere sig primært om lyd og billeder på deres onlinemedier.”

”Du kommer til at se Danske Medier sætte fokus på mere fair konkurrence også i forhold til de udenlandske aktører. Fordi konkurrencen er så ulige, og især skatteindbetalingerne er så ulige.”

 

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Connie Hedegaard, formand for daværende public service-udvalg, som af den forhenværende regering blev bedt analysere, hvordan public service skal være i fremtidens medielandskab. Udvalget afrapporterede i november 2016:

”Medieforliget er meget kommet til at handle om nogle økonomiske krav og nogle geografiske krav. Men jeg mangler, at nogen står på mål for: Hvad skal vi have mindre af?”

”Familien Danmark har i det her årtusind brugt penge som aldrig før på medier, altså på abonnementer, på Netflix og på telefoni og apparater. Problemet er bare, at stadig flere af de penge forsvinder ud af Danmark.”

”Der foreligger en gigantisk demokratisk udfordring: Hvordan får du en ung generation af borgere til at kunne tage kvalificeret del i den fælles samtale? Det er en hamrende svær problemstilling, og den synes jeg ikke er rigtigt løst med medieforliget.”

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

Kommunikationsdirektør

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 24.09

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10