Freelanceaftalen på Information er historisk, men de store dagblade kommer næppe til at kopiere den, vurderer DJ-konsulent: »Argumentet er, at freelancere er selvstændigt erhvervsdrivende, og dem indgår man ikke kollektive aftaler for.«
Informations fastansatte DJ-medlemmer har valgt at give afkald på en lønstigning på 600 kroner hver måned i to år. Alle pengene – samlet lidt over en halv million – skal gå til at give Informations freelancere bedre vilkår.
Beslutningen kommer efter en månedlang debat om freelancernes vilkår på dagbladene. Journalisten kunne blandt andet fortælle, at freelancere på Information gik til en løn på mellem 62 og 155 kroner i timen.
Aftalen på Information er historisk, fastslår konsulent i Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard.
»Jeg har ikke set noget lignende. Vi har ikke andre eksempler på, at de fastansatte er gået fra en overenskomst med nul kroner, fordi de har foræret det, der var, til freelancerne. På den måde er det exceptionelt, og det er så oven i købet for to år, hvis de fastansattes lokallønsforhandling næste år ikke fører til lønstigninger,« siger Flemming Reinvard til journalisten.dk.
Men den historiske aftale på Information kan ikke bane vejen for lignende offervilje fra fastansatte til freelancere på andre dagblade som eksempelvis Politiken og Berlingske.
»Nej, det er ikke sandsynligt, for der er jo en arbejdsgivermodpart også. Information er ikke medlem af Danske Mediers Arbejdsgiverforening, så de er helt uideologiske i forhold til den slags aftaler. Men på de aviser, der er medlemmer af DMA, siger de principielt nej.«
Hvorfor er det ikke muligt?
»Argumentet er, at freelancere er selvstændigt erhvervsdrivende, og dem indgår man ikke kollektive aftaler for. Det er jo netop en kollektiv aftale, man på Information har indgået på freelancernes vegne.«
Men Flemming Reinvard understreger, at der er andre måder at sikre bedre vilkår for freelancerne.
Som journalisten.dk har skrevet tidligere, har Berlingske skrevet en særlig freelanceaftale ind i avishusets overenskomst. Der står helt konkret, at en freelancer ikke må lønnes dårligere end den samlede aflønning for en sammenlignelig fastansat.
»Den aftale indgik de på Berlingske i 2004. Siden har vi fået den model eksporteret til MetroXpress og Søndagsavisen. Teoretisk set kan man også godt på andre dagblade lave aftaler som den, der gælder på Berlingske. Men det er nok så tæt, vi kommer på ligestilling mellem freelancere og fastansatte,« siger Reinvard.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Finn,
Hvor dejligt for dig, at du er tilfreds. At du får feriepenge og ATP. Og en god løn. Det betyder jo så bare ikke, at andre også får det.
vh Ulrikke
Kære Flemming Reinvard
Mange tak for dit svar.
Og undskyld, hvis jeg har tillagt dig et forkert - altså arbejdsgivernes - synspunkt vedrørende kollektive aftaler for freelancerne, som skattemæssigt arbejder som selvstændige.
I dit svar får du også gjort meget klart, hvorfor arbejdsgiverne er så glade for de selvstændige.
Nemlig, at man gerne så alle freelancere gjort til selvstændige erhvervsdrivende, "for sådan nogle er så dejligt uden for en hver form for beskyttelseslovgivning, og man har dem ”helt alene nede i gården” i et for arbejdsgiverne bekvemt styrkeforhold– koncernen mod den enkelte lille freelancer."
Tak fordi, at du som faglig konsulent i DJ har modet til at sige det.
Og jeg undrer mig over, at DJ kører kurser, som går ud på, at få lønmodtagerfreelancere til at blive selvstændige. Forhåbentlig fortæller man så også, at DJ ikke kan lave kollektive lønaftaler for selvstændige, og at man ikke kan bakke dem op i en konflikt.
Jeg har arbejdet som lønmodtagerfreelancer i mange år, og jeg har aldrig mødt et krav fra mine arbejdsgivere om, at jeg skulle være selvstændig.
Så hvis ærinde er det, at DJ går?
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Jeg vil gerne støtte op om Flemming. Jeg har selv et job som deltidspressechef, og jeg har forlangt og fået den timeløn, der svarer til det, jeg fik i mit tidligere job som fastansat pressechef inkl. pension. Når jeg er på job, får jeg frokost, en arbejdsplads og internet. Så må jeg jo selv finde ud af at indbetale til pension. Oveni får jeg ATP og feriepenge. Til gengæld er jeg sikret et minimumstimetal per måned, så jeg har en bund i min forretning. 2.000 om dagen er jo immervæk også 44.000 kr. om måneden med 22 arbejdsdage. Ikke mange nyansatte på BT får det. Så tak til Uffe Gardel og Co., der fik lavet den enestående aftale.
I andre tilfælde skal jeg lave salgsarbejde, lave research, lægge kontor til og så videre. Her forlanger jeg freelancetaksten og lidt til. Er det en større opgave, giver jeg rabat.
Sådan tror jeg, at mange freelancere/selvbeskæftigede arbejder.
Hej Ulrikke
Du har helt sikkert ret i, at der er arbejdsgivere, der ikke tolker reglerne sådan. Og jeg er hverken jurist eller højesteretsdommer, så jeg vil ikke påstå, at jeg uden for enhver tvivl har ret – det er under alle omstændigheder en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Hvis arbejdsgiveren i nogle af dine konkrete eksempler (som vi da rigtig gerne vil høre om, så ring til mig J ) f.eks. ikke er omfattet af en overenskomst, er det selvsagt meget nemmere at omgå lovgivningen, for der er kun en klageberettiget: Freelanceren, der skal gå i byretten med sin fejlagtige kontrakt – hvad man jo ikke gør, hvis man vil beholde sit arbejde/samarbejde.
Hvis arbejdsgiveren derimod har ansatte på overenskomst inden for samme arbejdsområde, er tillidsrepræsentanter og forbund jo berettiget til at tage sagen op. Men det forudsætter naturligvis, at vi hører om det fra freelanceren, og at freelanceren i givet fald er parat til at lægge navn til en sag. Der strander mange mulige sager.
Et enkelt eksempel på belæg for min påstand findes i den kendelse , vi fik i sin til på Aller Press, som havde freelancere siddende med kontor og det hele på redaktionen, men som havde måttet skrive under på, at de ikke var omfattet af lovgivning og overenskomst i en ”leveringsaftale”. Her blev flere kontrakter underkendt af højesteretsdommeren, som fandt så tydelige beviser/indicier på et reelt lønmodtagerforhold, at Aller Press endog blev idømt en bod for at have krænket parternes overenskomst.
Med venlig hilsen
Flemming Reinvard, faglig konsulent
Hej Susanne
Du har ret i, at der er langt fra en timepris på 300 kr. alt inklusiv og til den vejledende timetakst på 782 kr. Men de to ting kan heller ikke sammenlignes.
De 300 kr. i timen (eller hvad man nu på den konkret opgave kan udregne for den konkrete freelancer på den konkrete arbejdsplads i forhold til en konkret sammenlignelig fastansat) er en minimumsgrænse for, hvor lønniveauet til en tilkaldevikar vil stride mod overenskomsten og tillidsfolkene og DJ kan gøre noget ved det. Men freelancere kan selv sagt forhandle sig til højere priser, hvis de har styrken til det.
Typisk vil en tilkaldevikar-timepris også hænge sammen med et længerevarende samarbejde, hvor man garanteres en påregnelig indtægt som ”bund” i sin freelanceforretning. Og jo mere arbejde, en arbejdsgiver forpligter sig til at købe, jo mere rabat vil man også være parat til at give på timelønnen. Helt ned til en timepris, svarende til en fastansat, hvis man som denne kan garanteres betaling for 160 timer om måneden året rundt.
Den vejledende timepris for journalistisk arbejde har derimod et statistisk udgangspunkt, beregnet på en helt enkeltstående opgave: Hvis en gennemsnitlig freelancer, der udfører et arbejde svarende til gennemsnittet af alt arbejde, og som har udgifter på højde med gennemsnittet af alle DJ-freelancere og som gennemsnittet af dem kun kan fakturere 70% af sin arbejdstid, skal have den samme løn inklusive alle goder som gennemsnittet af alle de fastansatte, så skal man have en timepris på i gennemsnit 782 kr., hvis man for enden af året vil være økonomisk ligestillet med en gennemsnitlig fastansat.
Det er lige præcis derfor, satsen kun er vejledende for freelanceren, for den kan jo selvsagt ikke anvendes som et krav om minimumsbetaling for alle freelancere i alle jobs hos alle arbejdsgivere – sådan ser virkeligheden jo ikke ud.
Det er en af flere misforståelser omkring de vejledende vilkår for freelancearbejde, og der er da også arbejde i gang med at finde ud af, hvordan DJs rådgivning kan gøres mere detaljeret og målrettet forskellige typer af medlemmer og opgaver, som meget vanskeligt kan puttes ind under en bred, generet fællesnævner.
Med venlig hilsen
Flemming Reinvard, faglig konsulent
Flere