search

DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Freelanceaftalen på Information er historisk, men de store dagblade kommer næppe til at kopiere den, vurderer DJ-konsulent: »Argumentet er, at freelancere er selvstændigt erhvervsdrivende, og dem indgår man ikke kollektive aftaler for.«

Freelanceaftalen på Information er historisk, men de store dagblade kommer næppe til at kopiere den, vurderer DJ-konsulent: »Argumentet er, at freelancere er selvstændigt erhvervsdrivende, og dem indgår man ikke kollektive aftaler for.«

Informations fastansatte DJ-medlemmer har valgt at give afkald på en lønstigning på 600 kroner hver måned i to år. Alle pengene – samlet lidt over en halv million – skal gå til at give Informations freelancere bedre vilkår.

Beslutningen kommer efter en månedlang debat om freelancernes vilkår på dagbladene. Journalisten kunne blandt andet fortælle, at freelancere på Information gik til en løn på mellem 62 og 155 kroner i timen.

Aftalen på Information er historisk, fastslår konsulent i Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard.

»Jeg har ikke set noget lignende. Vi har ikke andre eksempler på, at de fastansatte er gået fra en overenskomst med nul kroner, fordi de har foræret det, der var, til freelancerne. På den måde er det exceptionelt, og det er så oven i købet for to år, hvis de fastansattes lokallønsforhandling næste år ikke fører til lønstigninger,« siger Flemming Reinvard til journalisten.dk.

Men den historiske aftale på Information kan ikke bane vejen for lignende offervilje fra fastansatte til freelancere på andre dagblade som eksempelvis Politiken og Berlingske.

»Nej, det er ikke sandsynligt, for der er jo en arbejdsgivermodpart også. Information er ikke medlem af Danske Mediers Arbejdsgiverforening, så de er helt uideologiske i forhold til den slags aftaler. Men på de aviser, der er medlemmer af DMA, siger de principielt nej.«

Hvorfor er det ikke muligt?

»Argumentet er, at freelancere er selvstændigt erhvervsdrivende, og dem indgår man ikke kollektive aftaler for. Det er jo netop en kollektiv aftale, man på Information har indgået på freelancernes vegne.«

Men Flemming Reinvard understreger, at der er andre måder at sikre bedre vilkår for freelancerne.

Som journalisten.dk har skrevet tidligere, har Berlingske skrevet en særlig freelanceaftale ind i avishusets overenskomst. Der står helt konkret, at en freelancer ikke må lønnes dårligere end den samlede aflønning for en sammenlignelig fastansat.

»Den aftale indgik de på Berlingske i 2004. Siden har vi fået den model eksporteret til MetroXpress og Søndagsavisen. Teoretisk set kan man også godt på andre dagblade lave aftaler som den, der gælder på Berlingske. Men det er nok så tæt, vi kommer på ligestilling mellem freelancere og fastansatte,« siger Reinvard.

Kommentarer
11
Bodil Rohde
20.08.12 11:49
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Kære Flemming Reinvard

 Forhandlingsresulatet på Information er en ny udvikling og meget vigtigt, fordi det viser, at der er solidaritet og loyalitet mellem fastansatte og freelancere.

Med hensyn til din vurdering af, at der ikke kan indgås kollektiver aftaler for freelancere, fordi de er selvstændige erhvervsdrivende, så mangler den et element. Nemlig, at der kan indgås kollektive aftaler for lønmodtagerfreelancere, og det er selvfølgelig det, DJ skal gøre. 

For en del selvstændige vil det så måske vise sig at være en fordel at skifte skattemæssig status, mens andre formentlig ikke føler trang til at blive betalt dårligere end deres lønmodtagerkolleger. 

 Venlig hilsen

Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
20.08.12 16:27
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Tak til Informations medarbejdere.

Og til FR: Det kan godt være, at der er skrevet mange pæne og fornuftige ting ind i overenskomsten med Berlingske Media, men faktum er, at en dags arbejde for fx BT giver under 2.000 kroner - uden pension, fri telefon og internet, frokostordning osv. Altså et stykke under  hvad fastansatte tjener. De gode aftaler virker kun, hvis de også følges op af praksis.

Fremhævet af Journalisten
Flemming Reinvard
21.08.12 08:28
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Bodil  

Det er ikke mit synspunkt, at man ikke kan lave kollektive aftaler for freelancere, fordi de er selvstændige erhvervsdrivende. Det er arbejdsgivernes synspunkt, og det er også det, jeg er citeret for.  

I arbejdsgiverforeningen og hos en del større arbejdsgivere så man gerne alle freelancere gjort til selvstændige erhvervsdrivende, for sådan nogle er så dejligt uden for en hver form for beskyttelseslovgivning, og man har dem ”helt alene nede i gården” i et for arbejdsgiverne bekvemt styrkeforhold– koncernen mod den enkelte lille freelancer. Og forsøger de at ”rotte sig sammen” kan man oven i købet bruge konkurrencelovgivningen mod dem. 

Men en aftale kræver et ja fra to parter, og med den holdning i Danske Mediers Arbejdsgiverforening er det ikke særligt sandsynligt, at det skulle være muligt at lave en aftale som Informations med et medlem af DMA. Men heldigvis har Informations ledelse forholdt sig helt uideologisk til dette spørgsmål og har kun været optaget af at lave en aftale, der var god for Information. Al ære og respekt for det. 

Med venlig hilsen 

Flemming Reinvard 

Faglig konsulent

Fremhævet af Journalisten
Flemming Reinvard
21.08.12 08:31
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Susanne  

Ja, man kan godt risikere at få under 2000 kr. for en dags arbejde på BT, hvis man er relativt nyuddannet. Og det er faktisk slet ikke så skidt endda – forklaring følger her:  

I overenskomsten med Berlingske (og tilsvarende i alle andre DMA-overenskomster!) fik vi i 2004 en  tilkaldevikarbestemmelse, som muliggør, at avisen ansætter en vikar for en dag. Men forudsætningen er, at ”den samlede aflønning for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstig end den samlede aflønning, inkl. pension mv., for en sammenlignelig fastansat”.  

På BT har man en lokalaftale, der tager udgangspunkt i en timeløn ”for en relativt nyuddannet” på 242 kr. Det svarer til en månedsløn inkl. pension til en sammenlignelig fastansat på 38.800 kr. Og dertil kommer feriepenge med 17,5%, genetillæg som de fastansatte og en efteruddannelsesopsparing på 2,5% af lønnen.  

Arbejdsgiverne – også i DMA – har nemlig erkendt, at kommer man på arbejde på arbejdsgiverens adresse, arbejder på arbejdsgiverens udstyr under samme instruktion som de fastansatte og måske oven i købet i et vagtskema, så ER man efter lovgivningen lønmodtager, og så skal der trækkes A-skat og indbetales ATP og der skal betales feriepenge – og man vil være dækket af DJs overenskomst, hvis man udfører journalistisk arbejde.  

Men det er selv sagt ikke alle tilkaldevikarer, der skal nøjes med 242 kr. i timen. Hvis du f.eks. tog en tilkaldevagt på BT som nyhedsredaktør, og gruppen af nyhedsredaktører med samme anciennitet og kompetencer f.eks. fik i gns. 50.000 kr. inkl. pension om måneden, ja så skulle din timeløn være mindst 312 kr. (plus feriepenge mv.) for at overenskomstbestemmelsen er opfyldt.  

Med venlig hilsen  

Flemming Reinvard 

Faglig konsulent

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
21.08.12 09:33
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«
Men hvis det accepteres fra forbundets side, at freelancere arbejder til under 2.000 kr. om dagen på BT (også når de sidder hjemme og selv klarer det hele med artikelskrivning på eget udstyr, egen telefonregning, ingen genetillæg, ingen løn under sygdom osv.), hvorfor skulle noget medie så betale de vejledende freelance-takster? 

Jeg savner stadig en form for konsekvens. Og jeg kan godt forstå, hvis mange freelancere undrer sig over, at de på den ene side bliver rådet til at tage mindst 766 kroner i timen for alment journalistisk arbejde, mens forbundet på den anden side siger god for en timeløn, der selv med feriepenge er under 300 kroner.
Fremhævet af Journalisten
Ulrikke Moustgaard
21.08.12 10:08
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Flemming

Du skriver, at  "arbejdsgiverne – også i DMA – har nemlig erkendt, at kommer man på arbejde på arbejdsgiverens adresse, arbejder på arbejdsgiverens udstyr under samme instruktion som de fastansatte og måske oven i købet i et vagtskema, så ER man efter lovgivningen lønmodtager, og så skal der trækkes A-skat og indbetales ATP og der skal betales feriepenge – og man vil være dækket af DJs overenskomst, hvis man udfører journalistisk arbejde."

Det tror jeg ikke er helt korrekt. Jeg kender nemlig til flere eksempler på (store) arbejdsgivere, der absolut ikke tolker situationen og lovgivningen sådan. Selvom der arbejdes på adressen, på arbejdsgiverens udstyr osv.

Det kunne være spændende at finde ud af, hvor mange arbejdsgivere, der faktisk følger den udlægning i praksis - og altså betaler feriepenge, ATP osv.. Det betyder jo noget for lønnen, vilkårene og det lønniveau, vi kæmper for.

vh

Ulrikke Moustgaard

 

Fremhævet af Journalisten
Flemming Reinvard
21.08.12 14:19
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Susanne 

Du har ret i, at der er langt fra en timepris på 300 kr. alt inklusiv og til den vejledende timetakst på 782 kr. Men de to ting kan heller ikke sammenlignes. 

De 300 kr. i timen (eller hvad man nu på den konkret opgave kan udregne for den konkrete freelancer på den konkrete arbejdsplads i forhold til en konkret sammenlignelig fastansat) er en minimumsgrænse for, hvor lønniveauet til en tilkaldevikar vil stride mod overenskomsten og tillidsfolkene og DJ kan gøre noget ved det. Men freelancere kan selv sagt forhandle sig til højere priser, hvis de har styrken til det. 

Typisk vil en tilkaldevikar-timepris også hænge sammen med et længerevarende samarbejde, hvor man garanteres en påregnelig indtægt som ”bund” i sin freelanceforretning. Og jo mere arbejde, en arbejdsgiver forpligter sig til at købe, jo mere rabat vil man også være parat til at give på timelønnen. Helt ned til en timepris, svarende til en fastansat, hvis man som denne kan garanteres betaling for 160 timer om måneden året rundt.  

Den vejledende timepris for journalistisk arbejde har derimod et statistisk udgangspunkt, beregnet på en helt enkeltstående opgave: Hvis en gennemsnitlig freelancer, der udfører et arbejde svarende til gennemsnittet af alt arbejde, og som har udgifter på højde med gennemsnittet af alle DJ-freelancere og som gennemsnittet af dem kun kan fakturere 70% af sin arbejdstid, skal have den samme løn inklusive alle goder som gennemsnittet af alle de fastansatte, skal man have en timepris på i gennemsnit 782 kr., hvis man for enden af året vil være økonomisk ligestillet med en gennemsnitlig fastansat. 

Det er lige præcis derfor, satsen kun er vejledende for freelanceren, for den kan jo selvsagt ikke anvendes som et krav om minimumsbetaling for alle freelancere i alle jobs hos alle arbejdsgivere – sådan ser virkeligheden jo ikke ud. 

Det er en af flere misforståelser omkring de vejledende vilkår for freelancearbejde, og der er da også arbejde i gang med at finde ud af, hvordan DJs rådgivning kan gøres mere detaljeret og målrettet forskellige typer af medlemmer og opgaver, som meget vanskeligt kan puttes ind under en bred, generet fællesnævner. 

Med venlig hilsen

Flemming Reinvard, faglig konsulent

Fremhævet af Journalisten
Flemming Reinvard
21.08.12 14:41
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Ulrikke 

Du har helt sikkert ret i, at der er arbejdsgivere, der ikke tolker reglerne sådan. Og jeg er hverken jurist eller højesteretsdommer, så jeg vil ikke påstå, at jeg uden for enhver tvivl har ret – det er under alle omstændigheder en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 

Hvis arbejdsgiveren i nogle af dine konkrete eksempler (som vi da rigtig gerne vil høre om, så ring til mig J ) f.eks. ikke er omfattet af en overenskomst, er det selvsagt meget nemmere at omgå lovgivningen, for der er kun en klageberettiget: Freelanceren, der skal gå i byretten med sin fejlagtige kontrakt – hvad man jo ikke gør, hvis man vil beholde sit arbejde/samarbejde. 

Hvis arbejdsgiveren derimod har ansatte på overenskomst inden for samme arbejdsområde, er tillidsrepræsentanter og forbund jo berettiget til at tage sagen op. Men det forudsætter naturligvis, at vi hører om det fra freelanceren, og at freelanceren i givet fald er parat til at lægge navn til en sag. Der strander mange mulige sager. 

Et enkelt eksempel på belæg for min påstand findes i den kendelse , vi fik i sin til på Aller Press, som havde freelancere siddende med kontor og det hele på redaktionen, men som havde måttet skrive under på, at de ikke var omfattet af lovgivning og overenskomst i en ”leveringsaftale”. Her blev flere kontrakter underkendt af højesteretsdommeren, som fandt så tydelige beviser/indicier på et reelt lønmodtagerforhold, at Aller Press endog blev idømt en bod for at have krænket parternes overenskomst. 

Med venlig hilsen 

Flemming Reinvard, faglig konsulent

Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
22.08.12 09:25
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Jeg vil gerne støtte op om Flemming. Jeg har selv et job som deltidspressechef, og jeg har forlangt og fået den timeløn, der svarer til det, jeg fik i mit tidligere job som fastansat pressechef  inkl. pension. Når jeg er på job, får jeg frokost, en arbejdsplads og internet. Så må jeg jo selv finde ud af at indbetale til pension. Oveni får jeg ATP og feriepenge. Til gengæld er jeg sikret et minimumstimetal per måned, så jeg har en bund i min forretning. 2.000 om dagen er jo immervæk også 44.000 kr. om måneden med 22 arbejdsdage. Ikke mange nyansatte på BT får det. Så tak til Uffe Gardel og Co., der fik lavet den enestående aftale.

I andre tilfælde skal jeg lave salgsarbejde, lave research, lægge kontor til og så videre. Her forlanger jeg freelancetaksten og lidt til. Er det en større opgave, giver jeg rabat.

Sådan tror jeg, at mange freelancere/selvbeskæftigede arbejder.

Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
22.08.12 17:50
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Kære Flemming Reinvard

Mange tak for dit svar.

Og undskyld, hvis jeg har tillagt dig et forkert - altså arbejdsgivernes - synspunkt vedrørende kollektive aftaler for freelancerne, som skattemæssigt arbejder som selvstændige.

 I dit svar får du også gjort meget klart, hvorfor arbejdsgiverne er så glade for de selvstændige.

Nemlig, at man gerne så alle freelancere gjort til selvstændige erhvervsdrivende, "for sådan nogle er så dejligt uden for en hver form for beskyttelseslovgivning, og man har dem ”helt alene nede i gården” i et for arbejdsgiverne bekvemt styrkeforhold– koncernen mod den enkelte lille freelancer."

Tak fordi, at du som faglig konsulent i DJ har modet til at sige det.

Og jeg undrer mig over, at DJ kører kurser, som går ud på, at få lønmodtagerfreelancere til at blive selvstændige. Forhåbentlig fortæller man så også, at DJ ikke kan lave kollektive lønaftaler for selvstændige, og at man ikke kan bakke dem op i en konflikt.

 Jeg har arbejdet som lønmodtagerfreelancer i mange år, og jeg har aldrig mødt et krav fra mine arbejdsgivere om, at jeg skulle være selvstændig.

Så hvis ærinde er det, at DJ går?

 Venlig hilsen

Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten
Ulrikke Moustgaard
24.08.12 18:39
Re: DJ om Information-aftale: »Aldrig set noget lignende«

Hej Finn,

Hvor dejligt for dig, at du er tilfreds. At du får feriepenge og ATP. Og en god løn. Det betyder jo så bare ikke, at andre også får det.

vh Ulrikke

 

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen