search

DJ og mediecheferne vil skrive presseetikken om

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har i fællesskab omformuleret de vejledende regler for god presseskik. Der er ros til flere af ændringerne, men overordnet er de ikke skrappe nok, mener ekspert

De delegerede fra Dansk Journalistforbund, der tirsdag og onsdag mødes på Hotel Comwell i Kolding, skal blandt andet stemme om det udspil til nye regler for god presseskik, som DJ har formuleret i samarbejde med Danske Medier.

Notatet i sin helhed kan læses her.

”Nye hurtige medier og et mere komplekst mediebillede gør, at det er på tide med en modernisering af pressens etiske grundlag,” har Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, formuleret det.

Selv om der er ros til flere af ændringerne, mener Michael Bruun Andersen, medieforsker på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, helt overordnet, at DJ og Danske Medier skulle være gået endnu længere i reformuleringen af reglerne.

»De vejledende regler trænger til en mere grundlæggende revision og ikke sådan en skønhedsoperation her. Man har kun lavet enkelte justeringer, men man har ikke taget fat for alvor. Det er et meget forsigtigt udspil.«

Michael Bruun Andersen mener blandt andet, at DJ og Danske Medier mangler en paragraf, der tager højde for det øgede kommercielle pres på de forskellige journalistiske platforme. 

»For eksempel en paragraf, der slog fast, at man skal oplyse, hvis journalisten har fået en rejse eller andet betalt i forbindelse med et stykke journalistik. Og man kunne også have taget fat i de tillæg, der bliver produceret uden for selve mediehusene af virksomheder, der ikke er underlagt medieansvarsloven.«

Hensyn til børn

Som noget nyt skrives der et særligt forbehold om børn og unge ind i udspillet til nye presseetiske regler. I de nuværende regler hedder det, at der skal vises særligt hensyn til personer, der ikke er klar over virkningerne af deres udtalelser.

I det nye udspil hedder det:
”Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.”

Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d. ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, har beskæftiget sig indgående med børn, unge og medier.
Hun roser overordnet ændringen:
»Helt generelt bør journalister have en skærpet forpligtelse til at passe på deres kilder, især hvis disse kan have vanskeligt ved at vurdere konsekvensen af deres medvirken. Og formuleringen om, at det i særlig grad gælder børn, men også kan gælde ikke-mindreårige, synes jeg er meget fin. Målsætningerne kunne godt være mere ambitiøse, men det gælder udviklingen i medierne generelt og dermed indirekte i forhold til børn. De specifikke ting, der står om børn – og udgrænsningen af dem – synes jeg er glimrende,« skriver Stine Liv Johansen i et e-mailet svar til Journalisten.

Debat på hjemmeside

Som noget nyt skrives debatindlæg også ind i de presseetiske regler, så det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for debat på mediernes hjemmesider.

Nu hedder det:
”Reglerne omfatter det redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne. Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes uredigeret debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg.”

Michael Bruun Andersen mener, det er yderst relevant med en regel, der understreger, hvem der skal redigere debatten:
»Enhver kan jo se, at kommentarerne på de sociale medier, og det der kommer ind på netmedierne, det går jo fuldstændigt amok. Det handler grundlæggende om, at forholdet mellem det private og det offentlige er i skred. I gamle dage vidste man, at det var offentligt, når man skrev til avisen. I dag giver man los hjemmefra under dynen, så der kommer så mange indlæg, der slet og ret forurener substansen i det, det drejer sig om. Og der er jeg så gammeldags, at jeg ikke synes, at det offentlige skal forurenes med alt muligt slam.«

Risikerer man ikke, at der er medier, der simpelthen ikke har ressourcerne til at redigere kommentarfelter, og at de derfor helt lukker for debatmuligheden?

»Jo, men det er en balance mellem at tillade folk at komme til orde og samtidig sikre et minimumsniveau for kvalificeringen af den offentlige debat. Offentlighed drejer sig ikke bare om at hælde alt muligt ud, men om at forholde sig til det, der er på dagsordenen.«

Tid til at svare

Et andet afgørende punkt er, at det understreges, at der skal gives rimelig tid til at svare på kritik.
I dag hedder det, at ”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende”.

I det nye udspil tages der højde for, at nyhedsproduktionen går meget hurtigere:
”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.”

Michael Bruun Andersen:
»Jeg synes, at det er rimeligt, at man formulerer, at man ikke bare skal svare med det samme, men alt hænger jo på mediernes praksis. Jeg opfatter det lidt som en beskyttelse af kilden, men jeg tror nok, at det er en af de regler, hvor man må se, hvordan det løber sig til. En måde kan være, at journalister og kilder taler sammen om det, men jeg synes, at det er lidt uigennemsigtigt. Her burde der nok have været nogle bemærkninger om, hvad man mener, at rimelig tid er. Er det dagen efter, eller hvad?«

Sociale medier

De nye regler forsøger også at tage hensyn til, at medierne i dag høster informationer på sociale medier, som ikke altid er afsendt til en større gruppe.
Formuleringen lyder:
”Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.”

Michael Bruun Andersen:
»Hvis man tager et medie som Facebook, som er ganske uklart defineret som enten offentligt eller privat – det kan redaktionen også komme i klemme på. Der kan denne her formulering hjælpe journalisten til at være opmærksom på, at de skal være forsigtige, når det henter noget på det sociale medie og hælder det ud i den store offentlighed.«

Men hvis noget er skrevet ud på Twitter eller ligger på en åben profil på Facebook, er det så ikke bare offentligt?

»Både og. Jeg tror, at der er mange, der ikke har tænkt over forskellen på de sociale mediers halv-offentlighed og de traditionelle mediers offentlighed. De sociale medier får stadig først rigtig gennemslagskraft, når historier derfra bliver samlet op af de traditionelle medier.«

»Almindelige mennesker, som bruger de sociale medier, er ikke altid klar over, at de kan risikere at ende i de store medier, og journalisterne må være opmærksomme på, hvad der sker, når de flytter dem fra det ene forum til det andet. Og dér kan denne her formulering være med til at gøre journalisterne opmærksom på, at nogle udtalelser kun er skrevet til den lille og altså ikke den store offentlighed.«

Michael Bruun Andersen mener, formuleringen kunne være skrevet mere målrettet den brede befolkning:
»De vejledende regler er også til for offentligheden, og der må jeg nok sige, at formuleringen ikke er en særlig god vejledning af almindelige mennesker, der ellers kunne drage nytte af at kende den, så der kunne man have ønsket sig en mere pædagogisk formulering.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen