search

DJ-medlemmer: Kredsene er ret ligegyldige

For 7 ud af 10 DJs medlemmer er kredsene ikke særlig vigtige eller fuldstændig ligegyldige. Lidt over halvdelen har aldrig deltaget i et kreds-arrangement, og kun hver 7. har deltaget inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse, som JOURNALISTEN har foretaget blandt 129 medlemmer. 

For 7 ud af 10 DJs medlemmer er kredsene ikke særlig vigtige eller fuldstændig ligegyldige.
Lidt over halvdelen har aldrig deltaget i et kreds-arrangement, og kun hver 7. har deltaget inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse, som JOURNALISTEN har foretaget blandt 129 medlemmer.  

  • »Jeg har aldrig brugt kredsen til noget, men principielt er det en god ide med lokal repræsentation.«

Claus Walther er journalist på TV-avisen – for ham er kredsen »ikke særlig vigtig«, han har aldrig været til et kreds-arrangement, men af principielle grunde synes han, det er en dårlig ide at nedlægge kredsene.
Og sådan er der mange af Journalistforbundets medlemmer, der har det: kredsen er ikke vigtig for mig, men det er den nok for nogle andre.
Claus Walther er én af de 129 DJ-medlemmer, som JOURNALISTEN ringede til for at undersøge, hvordan kredsene og medlemmerne trives sammen.
Og det er ikke just et dybt afhængighedsforhold, der præger forholdet mellem medlemmer og kreds – for 39 af de adspurgte er kredsen »fuldstændig ligegyldig« (30%) og for andre 49 er kredsen »ikke særlig vigtig« (38%) – alligevel svarer adskillige af de samme personer, at det er »en dårlig ide at nedlægge kredsene«.
Én af dem er Kurt Sørud, efterlønner og ny i Kreds 3:
»Det er rigtigt at brede demokratiet ud, så folk ude i landet har en mulighed for at indfluere den store organisation. Men det har undret mig, at min nye kreds arrangerer ture, der ligner turistture. De skal være fagligt relevante.«

Kredsen er fjern
Hver anden mener – som Kurt Sørud – det er en dårlig ide at nedlægge kredsene. Omkring hver tredje er ligeglad (36%) og de sidste 13% vil gerne have kredsene fjernet fra DJs landkort.
Karsten Hüttel, Kreds Fyn, hører til flokken af ligeglade:
»Jeg ser kredsene som en fjern størrelse, som måske har overlevet sig selv. Det er ikke mit indtryk, at folk flokkes om kredsarbejdet. På en så stor arbejdsplads som Fyens Stiftstidende har vi ikke så meget brug for det, vi kan sagtens selv arrangere møder om Internet eller efterløn. Vi føler os nok tættere på 4S end på kredsen. Men den kan nok være vigtig for dem, der flagrer lidt mere løst,« siger journalist Karsten Hüttel, som selv var med i kredsbestyrelses-arbejdet på Fyn for 13 år siden.
Pia Kastberg fra Kreds 2 går skridtet videre i sin negative holdning til kredsen – for hende er kredsen fuldstændig ligegyldig og den burde nedlægges:
»Arrangementerne er mærkelige. Hvad skal jeg bruge et arrangement, hvor man besøger lufthavnen, til? Kreds 2 er for stor,« siger hun om kredsen. Og det er der rigtig mange i den kreds, der nævner. Kreds 2 dækker hele Sjælland på nær København.
Måske er de store afstande med til, at Kreds 2s popularitet ligger i bund. For 13 ud af 23 adspurgte (57%) er kredsen fuldstændig ligegyldig, og ingen anser den for meget vigtig. 83% har aldrig deltaget i et arrangement i kredsen.

Jysk kreds-kærlighed
Helt anderledes ser det ud i Nordjylland i Kreds 6. Her anser kun 13% kredsen for fuldstændig ligegyldig, og kun 13% har aldrig del taget i et kredsarrangement. Og mange af de 15 i Kreds 6, JOURNALISTEN talte med, gav også udtryk for, at kredsen har en stor betydning for at skabe forståelse mellem de nordjyske journalister.
»Kredsen er det eneste fornuftige forum for alle på kryds og tværs. Den skaber større forståelse for hinanden,« siger freelanceren Allan Gregersen fra Aalborg, som synes, kredsen er ret vigtig.
Et andet medlem af kredsen, Thomas Møller, redaktør på ungdomsbladet Tjeck, giver topkarakteren »meget vigtig«:
»I Kreds 6 skal kredsen være stærk. Det er et tyndt befolket område, og derfor bliver folk let isoleret.« 40% i Kreds 6 kalder kredsen »meget vigtig«.
Kreds-engagementet ligger på nogenlunde samme niveau i det midtvestjydske i Kreds 5. Her er der også kun 13%, der aldrig har mødt op til et møde i kredsen. 20% kalder kredsen »meget vigtig«, og 27% mener, at den er »ret vigtig«. Pro-argumenterne minder om meningerne fra Kreds 6:
»København er alt for langt væk, og derfor er det vigtigt at kunne samles lokalt,« siger Hanne Øxenholt fra Herning Folkeblads Videbæk-redaktion, som i øvrigt er næstformand i kredsen.
Sådan lyder argumenterne også fra freelanceren Peter Linderoth Sørensen i Skive:
»Jeg har ingen medarbejderforening til at repræsentere mig. Det er vigtigt, at der foregår noget lokalt, hvor man kan samles med kolleger.«

Ikke faglige aktiviteter
Selvom DJ-medlemmerne i det syd- og sønderjyske nærmest er lige så langt fra Journalistforbundets hovedkvarter i København, så er behovet for Kreds 3 øjensynlig langt mindre. Kun7% kalder kredsen »meget vigtig«, 20% kalder den »ret vigtig«, hele 53% siger »ikke særlig vigtig«, og de sidste 20% siger, den er »fuldstændig ligegyldig«.
»Jeg var glad for kredsen, da jeg boede på Bornholm. Men her er området ligesom for stort. Og så er jeg ikke journalist og derfor er den mindre relevant for mig,« siger freelance-layouter Lotte Høxbro Kirkeby i Kolding. Hun er ligeglad med, om kredsen nedlægges.
Et medlem i Vejle, som siger, han er komplet og fuldstændig ligeglad med kredsen, ønsker kredsen nedlagt:
»Jeg synes, kredsen bruger for mange penge på ikke-faglige aktiviteter, blandt andet rejser. Kontingentet er fradragsberettiget, og derfor er det ulovligt at bruge penge til ikke-faglige formål,« siger han anonymt.
Men for B.T.s mand i Sønderjylland, Preben Juul Hansen, er kredsen »ret vigtig«:
»Jeg er på en-mands-redaktion, derfor har jeg glæde af at være sammen med kolleger. Kredsen er vigtig for os, der ikke er på store arbejdspladser,« siger han, som ofte deltager i både arrangementer og rejser.

Vigtig for andre
I Østjylland vrimler det ikke just med bankende kreds-hjerter. For 40% er kredsen »fuldstændig ligegyldig« og for 33% er den »ikke ret vigtig« – kredsen betyder altså nærmest intet for tre ud af fire Kreds 4-medlemmer. Alligevel mener knapt halvdelen, at kredsene skal bevares – mest af princip og for de andres skyld.
»Det er dårlig ide at nedlægge kredsene, fordi de har en værdi, når der er lokale problemer, uanset at jeg ikke selv bruger den,« siger Poul Erik Andersen, Jyllands-Posten, som tilhører den halvdel af Kreds 4-medlemmerne, der aldrig har deltaget i et kreds-arrangement.
Jørgen Søholt Christensen, som har arbejdet på Århus Stiftstidende i 32 år, men nu er pensionist:
»Kredsen er ligegyldig for mig, men jeg tror, den har en kollegial betydning for andre – måske for de ledige.«
Og tv-tekniker på TV-avisen i Århus, Einar Thorup, bakker op om kredsens eksistens, selv om han ikke har brugt den til noget. Han er for nogle måneder siden overflyttet fra Dansk Metal:
»Nærdemokrati er vigtigt. Jeg har dårlige erfaringer med centralisme i Dansk Metal.«
Keld Lorentsen fra Horsens Folkeblad, som indtil efteråret var tillidsmand gennem 12 år, er fuldstændig ligeglad med kredsen. Han synes, kredsene har overlevet sig selv:
»Som tingene har udviklet sig, så er der en medarbejderforening i hvert bladhus, og medarbejderforeningerne har erstattet kredsene,« siger Keld Lorentsen, som peger på, at kredsene har en underlig geografi:
»Kredsen laver et unaturligt geografisk skel. Jeg hører mere naturligt til Kreds 3, hvor de arbejdspladser, vi har daglig kontakt med, ligger – blandt andet Vejle Amts Folkeblad.«

Fyn i to lejre
På Fyn tyder meget på, at kredsen mest appellerer til dagbladsansatte. Ingen af de TV 2-ansatte, JOURNALISTEN har talt med, har nogensinde brugt kredsen og flere på dagbladene giver udtryk for, at de netop savner, at kredsen samler folk på tværs på medierne.
»Jeg har aldrig deltaget i kreds-arrangementer, fordi den appellerer mest til avisfolk. Det, jeg kan få i kredsen, kan jeg også få på min arbejdsplads, omvendt mener jeg, der bør være et bunddemokrati,« siger Jens Ole Nielsen, journalist på TV 2 Nyhederne.
»Det er ikke så meget min klub; hvis jeg havde være journalist, havde det nok været anderledes,« siger programmedarbejder på TV 2, Jette Greve.
»Kredsene er gode til at styrke de kollegiale forbindelser mellem arbejdspladserne, men TV 2s medarbejderforening holder sig meget for sig selv,« siger Erik Staffeldt fra Middelfart Venstreblad.
»Kredsen er ikke særlig synlig. Og når en så stor arbejdsplads som TV 2 er usynlig i kredsarbejdet, så trækker det grundlaget lidt væk. Det er den samme lille sluttede kreds, der tegner kredsen. Mange af arrangementerne kunne vi finde ud af uden at have kredsen,« siger Jesper Eriksen, som er journalist på Fyens Stiftstidende.
Kredsen er ret vigtig for freelanceren Rasmus Gede:
»Men det er vigtigt, at man kan tilbyde noget fagligt lokalt, i stedet for at det udelukkende går op i pindemadder, rødvin og rejser,« siger Rasmus Gede, som mener, at kredsen arrangerer for mange ture, der minder ham om ungdomsskoleture.

»Min egen skyld«
I Journalistforbundets største kreds, Kreds 1, ser det også skidt ud med kreds-engagementet. Her har 8 ud af 10 aldrig været til et arrangement, og kun 3 procent har været til kreds-møde inden for de seneste to år.
For 29% er kredsen »fuldstændig ligegyldig«, for andre 49% er kredsen »ikke særlig vigtig«. Det vil sige, at kredsen er ret ligegyldig for 78%. Alligevel mener halvdelen af de 31, JOURNALISTEN har talt med, at det er en dårlig ide at nedlægge kredsene.
»Jeg tror, den er vigtig. Fagligt arbejde er vigtigt, selvom jeg ikke selv er aktiv. Det lokale led skal være der,« siger Morten Jønsson, som er producer og redigeringstekniker på TV 2, og hører til det store flertal, der aldrig har været til møde i Kreds 1.
Bemærkningen »det er min egen skyld, at jeg ikke har et forhold til kredsen« går igen i Kreds-1-medlemssnakkene:
»Det er ikke noget, jeg har brugt. Det er gået hen over mit hoved, men det er også min egen skyld,« siger Hjalte Aaberg, som arbejder i Socialdemokratiets Nyhedstjeneste.
»Et eller andet sted er det min egen skyld, at jeg er dårligt informeret. Men hvis det var spændende, så havde jeg nok vist interesse,« siger Klaus Sletting Jensen, fotograf på Rødovre og Tåstrup Avis – to af Berlingskes lokalaviser.
Kreds 1s sommerhuse gør tydeligt medlemmerne venligt stemt, selvom flere samtidig ironiserer over, at sommerhusene er den eneste årsag til, at de overhovedet har et forhold til Kreds 1.
»Jeg vil jo helst sige noget pænt om Kreds 1, da jeg både har fået en pris af dem og lejet gode sommerhuse. Men kredsen er uden fagpolitisk betydning. I DR fungerer Journalistgruppen som en kreds,« siger studievært i DR, Kurt Strand.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen