Mere end otte timers gratis overarbejde. Det giver hvert fjerde adspurgt medlem af DJ til sin arbejdsplads hver eneste uge.

Og en anden fjerdedel forærer kvit og frit mellem en og syv timer til arbejdsgiveren hver uge uden beregning.

Tallene fremgår af en ny undersøgelse blandt 888 medlemmer af DJ og kommer bag på DJ’s næstformand, Lars Werge.

»Det er højere tal, end jeg havde troet. Og det er ikke bare, at man har arbejdet mere, men også hvor meget der arbejdes over,« siger Lars Werge.

Otte timers overarbejde fordobler sygefraværet

Undersøgelsen dokumenterer, at medlemmer, som arbejder otte timer eller mere uden betaling, har mere end dobbelt så mange sygedage som medlemmer, der tager sig betalt for deres arbejdstimer.

»Så det er en dårlig forretning, der går ud over kroppen. Den kan ikke hænge sammen, når vi ikke lader op. Hvis du bliver syg lige efter et stort projekt eller de første dage i ferien, så betyder det, at din krop har været i alarmberedskab. Når citronen presses, svækker vi immunforsvaret,« forklarer Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i DJ.

Nye tanker om arbejdstid

Tallene udfordrer filosofien i de mange aftaler og overenskomster, hvor der er fast arbejdstid og afspadsering.

»Måske skal vi til at se arbejdstid på en anden måde. Skal vi for eksempel gå væk fra, at det hedder 37 timer og ingen overtid. For det kan jo være lige meget, hvis folk ikke registrerer deres overtid,« siger Lars Werge.

Freelancere arbejder mest over

Undersøgelsen bag tallene er lavet af Dansk Journalistforbund og konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. Den rummer en kortlægning af tendenser inden for arbejdsmiljøet blandt DJ-medlemmer.

Da det kun er 38 procent eller 888 af de knap 2.400 adspurgte medlemmer, der har svaret på spørgeskemaet, er resultaterne ikke videnskabelige. De resterende 62 procent ville kunne ændre resultaterne markant. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.

FreelanceGruppen er den medlemsgruppe, der har markant mest overarbejde uden løn.

»Sørg nu for at få konteret alt det arbejde, I yder, og tag prisen,« siger næstformanden.

Ansatte på dagbladene er officielt beskyttet af aftaler, der giver ret til afspadsering.

»Men det er bare en anden historie, jeg hører,« siger Eva Jakobsen.

Hun henviser til, at der foregår meget skjult arbejde på dagbladene.

Også DJ’s næstformand, Lars Werge, er bekendt med, at journalisterne i dagspressen arbejder meget over uden at registrere det.

»Det bekræfter den fornemmelse, vi har haft i et par år, af, at der altid har været noget gratisarbejde i dagspressen. Du kan ikke gå, før din historie er færdig, og så er det bare ærgerligt, hvis kilden først kan svare kl. 16,« siger Lars Werge.

Han mener, at DJ nu skal tage kontakt til tillidsfolk på arbejdspladserne og understrege, at deadlines skal overholdes.

Tillidsmand: Et problem, jeg hører om

Fællestillidsrepræsentant på Nordjyske Medier Torben Duch Holm kan ikke udelukke, at der foregår skjult overarbejde på hans arbejdsplads.

»Men jeg vil ikke håbe det. Jeg opfordrer altid mine kolleger til at skrive alt på deres timesedler. Vi kan ikke bare arbejde videre, som om vi stadig er lige så mange som før sparingsrunderne,« siger han.

På Nordjyske Medier har de over de seneste fem år mistet mellem 25 og 30 medarbejdere, fortæller Torben Duch Holm.

»En sikker måde at køre sig selv ned på er at fortsætte, som om vi stadig havde de kolleger,« forklarer Torben Duch Holm, der understreger, at medarbejdere og ledelse er enige om, at man skal undgå overarbejde.

»Ledelsen hos os forstår godt, at der er konsekvenser ved et lavere antal medarbejdere, så det er mere orden i egne rækker, jeg opfordrer til af al kraft.«

Begejstring belaster

Eva Jakobsen foreslår, at der kommer temposkift ind i de jobs, hvor folk rammes af ulønnet overarbejde.

»Måske skal vi til at tale om højintensivt og lavintensivt arbejde – hvis man har lavet en forside, er det måske ok at lave rutineopgaver de næste par dage,« siger Eva Jakobsen.

»Jeg vil nødig sige, at medlemmerne skal skrue ned for engagementet. Det er deres styrke og brændstof. I har svært ved at gå på kompromis med kvaliteten, fordi I er så synlige i jeres arbejde. Derfor bliver nogen efter arbejdstid også uden at få betaling for det.«

Eva Jakobsen mener, at der ligger en kæmpe oplysningsopgave i at fortælle journalister, hvad der belaster i branchen.

»Det, der begejstrer, er også med til at belaste. Det er en ny måde at tænke arbejdsmiljø på, og det skal vi have spredt,« siger hun.

Sociale medier er også arbejde

Hun opfordrer den enkelte til at huske at holde helt fri.

»Gå offline. Når I holder pauser, skal I ikke være på sociale medier. I bruger de samme områder i hjernen, som når I sidder og arbejder, så sociale medier er ikke en pause. I burde gå helt væk fra skærmen,« siger hun.

Eva Jakobsen mener, at hvis arbejdsmiljøet virkelig skal forbedres, skal der arbejdes på tre niveauer: Individuelt, på arbejdspladsen og på organisationsniveau.

»Den enkelte skal lære at sige til og fra. Kolleger og chefer på arbejdspladsen skal opføre sig ordentligt og aktivt gøre klart for medarbejderne, hvordan man passer på hinanden. På organisationsniveau skal der skabes rammer og aftaler, som tager hensyn til virkeligheden på arbejdsmarkedet. Derudover tror jeg også, det vil hjælpe, hvis vi øger dialogen parterne imellem for eksempel med fælles kurser og projekter,« siger hun.

Lars Werge understreger, at det i sidste ende er op til det enkelte medlem at registrere overarbejde eller lade være at tage overarbejde.

»Det her tyder på, at der skal være mere harmoni mellem forventninger fra ens arbejdsgiver og kolleger og også fra en selv til det, der laves. Måske er det den samtale, der mangler,« siger Lars Werge.

DJ’ere ligger generelt skidt

Undersøgelsen er generelt ikke opløftende læsning for mediefolket. På fire af de målte 20 parametre ligger DJ-medlemmer mærkbart dårligere end landsgennemsnittet. Det gælder kravet om, hvor meget man skal nå på arbejdet, hvor meget man skal skynde sig, følelsen af utryghed i jobbet samt oplevelsen af at have indflydelse på eget arbejde.

På de resterende 16 parametre er der ikke mærkbare forskelle på landsgennemsnittet og DJ-medlemmerne.

Resultaterne bliver sammenlignet med lignende undersøgelser, der enten dækker hele det danske arbejdsmarked eller er en undersøgelse foretaget af organisationen FTF i 2012.

Denne artikel er den fjerde i en serie om arbejdsmiljø blandt DJ-medlemmer. Artiklerne er baseret på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som er udarbejdet af Dansk Journalistforbund og TeamArbejdsliv. Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre. Du kan læse de tidligere artikler her:
»Mit arbejde var vigtigere end min søn«
Mediefolket mister indflydelse på jobbet
Mediefolk har fået fart på