Vores praktikløn er til grin, og det afspejler en svag fagforening, der lefler for arbejdsgivere frem for at kæmpe for deres medlemmer.

Så kort kan det siges, men lad mig uddybe.

14.200 kroner. Så meget skal vi pr. marts 2022 have ifølge praktikantaftalen mellem DJ og DMA.

Hvis man har en helt normal arbejdsuge på 37 timer, så svarer det til en timeløn på 85 kroner.

Det, synes jeg, er værd at nævne en gang til. 85 kroner. Det er ikke langt fra, hvad en ungarbejder tjener i Netto. Det vil sige et umyndigt barn, der bor hjemme hos sine forældre uden udgifter som husleje, frokostordninger, dagligvarer, el, gas og varme, forsikringer, internet og mobilabonnement og, sidst men ikke mindst, fagforeningskontingent, som man tydeligvis ikke får meget ud af.

Det værste af det hele er, at vi gik 3.000 kroner ned fra sidste aftale. Fra 16.621 til 13.500 kroner. En lønnedgang på næsten 20 procent. ”Jeg er glad. Det er en god aftale,” sagde DJ’s dengang næstformand, nu formand, Tine Johansen, om aftalen i 2018. Mon hun også ville være glad, hvis en femtedel af hendes løn forsvandt?

Hvordan man fra journalistforbundets side har kunnet stille sig tilfreds med en så grotesk udnyttelse af praktikanter, det er mig en gåde. Og en gåde, som jeg har meget svært ved at slippe, når jeg kan se, hvordan kontoen udhuler sig selv efter månedens første dage, og den økonomiske stress presser på.

Praktik er en obligatorisk del af vores uddannelse, og det er fedt at komme ud og få noget i fingrene.

Men det er ikke fedt at vide, at ens arbejdskraft bliver åbenlyst udnyttet.

Jovist, vi er der også for at lære. Men det er learning by doing. Og imens vi knokler for en løn, der ligger groft under gængse minimumslønninger, tjener medierne penge på vores indhold og på vores idéer.

Journalistforbundet bliver nødt til at tage sig sammen. Medierne elsker vores billige arbejdskraft, og der er ingen, der plæderer for, at vi skal tjene det samme som fastansatte. Bare at vi lønnes fair og værdigt. Er det virkelig for meget at forlange?

Mads Antoft er journaliststuderende fra Syddansk Universitet og er på sit femte semester. Han er i praktik hos Fagbladet3F.

—

Svar fra Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund:

Kære Mads.

Tak for dit brev og for dit engagement i løn- og arbejdsvilkår.

Jeg er helt enig i, at journalist- og fotojournaliststuderende er vigtige for mediearbejdspladserne, for I tilfører arbejdspladserne ny viden, idérigdom og energi. Men vores praktikantaftale har netop til formål ikke at lade jer udnytte som billig arbejdskraft.

Da vi per 1. marts 2018 indgik en helt ny type aftale med mediearbejdsgiverne, skete det på initiativ fra os i DJ og Danske Mediestuderende, og vores ønske var at hæve trivslen og læringen i praktikken. Vi ville sætte en fed streg under, at praktik er læring og netop ikke billig arbejdskraft.

En studielivsundersøgelse havde fortalt os, at praktikanter oplevede et voldsomt præstationspres og et højt stressniveau. Det var vores førsteprioritet at gøre noget ved, og inspireret af andre professionsuddannelser indførte vi læringsplaner og læringsdage, hvor man som praktikant er taget ud af vagtplanen og ikke skal producere, men kan fordybe sig i emner og få en bedre balance mellem teori og praksis.

Vi fik desuden indskrevet systematisk feedback og forbedrede barselsvilkår, og så fik vi udvidet dækningsområdet til også at gælde kommunikationsstuderende, som ellers ikke er garanteret noget minimumsbeløb. Det var alle sammen krav, som var vigtige for os.

Hvad får andre praktikanter så?

På akademiske uddannelser (med undtagelse af de to journalistuddannelser, som er omfattet af DJ-aftalen) foregår al praktik på SU. Det samme gør den på sygeplejeuddannelsen, mens pædagoguddannelsens første praktikforløb er på SU, og herefter udgør lønnen i de to næste praktikker 12.297 og 12.683 om måneden.

På uddannelser, hvor meget af læringen ligger på arbejdspladsen, er det anderledes.

En butikselev stiger i løbet af en treårig elevtid fra 12.338 kroner til 13.667 i andet år og 14.914 i tredje år. På erhvervsuddannelserne er der også en indbygget stigning i løbet af læretiden, som typisk varer fire år.

Og det er mig bekendt kun i politiet, at elever får, hvad der svarer til en ’rigtig’ løn under uddannelse – nemlig 26.608,75 kroner.

Praktikantaftalen blev genforhandlet sammen med dagbladsoverenskomsterne i 2020, og her steg praktiklønnen med den samme procentsats som industriens lærlinge. For det er den mekanisme, vores overenskomster på det private område følger.

Nu er forberedelserne til OK23 i gang, og I studerende har to gode repræsentanter med i forhandlingsdelegationen. Dem vil vi naturligvis lytte til, når det handler om vægtningen mellem læring og aflønning. Jeg håber, at du vil engagere dig i forhandlingerne.

Bedste hilsner fra

Tine