FRATRÆDELSE. Vred og ærgerlig fór jeg i tasterne efter læsning af artiklen i Journalisten nummer 5 om Dansk Journalistforbunds økonomiafdeling. Jeg undrede mig over, at journalisten ikke har rettet henvendelse til mig som tillidsrepræsentant for medarbejderne i afdelingen.
Ordet 'ressourcer' er brugt rigtig mange gange i artiklen. Det er altså mennesker; dygtige, kompetente medarbejdere, der her skrives om.
Jeg har, som tillidsrepræsentant, fulgt forholdene i økonomiafdelingen gennem det seneste år. Min oplevelse er ikke, at der har været mangel på arbejdskraft i afdelingen, men der har været en økonomichef, som overhovedet ikke har formået at bevare, fastholde og støtte dygtige medarbejdere. Og er DJ blevet så stort et forbund, at økonomichefen kan tillade sig kun at svæve over vandene og ikke selv have hænderne nede i materien? Næppe.
Som tillidsrepræsentant for mine HK-kolleger indrømmer jeg gerne, at det føltes som en sejr, da økonomichefen for sidste gang gik ud ad døren i Dansk Journalistforbund, og jeg oplevede en ledelse, der på trods af en meget vanskelig situation og på et meget vanskeligt tidspunkt valgte at sætte mennesker forrest. Det kan jeg, både som tillidsrepræsentant og menneske, kun være tilfreds med og have respekt for. /
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.