DJ-ledelsen er isoleret fra virkeligheden

"Ledelsens isolation fra virkeligheden svækker forbundet," skriver tillidsmand og journalist på Berlingske Uffe Gardel i en kommentar i det nye nummer af Journalisten. "Vi har ikke fjernet os fra medlemmerne," svarer Mogens Blicher Bjerregård

I 2005 forlod jeg DJ’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg, fordi det efterhånden var gået op for mig, at der ikke var et fornuftigt forhold mellem mit tidsforbrug og den betydning, arbejdet havde for mine kolleger på bladet.

Og det er mit indtryk, at afstanden mellem DJ’s politiske top og arbejdspladserne kun er øget siden da. Hvilket bekymrer mig. Jeg er bange for, at DJ dårligt vil tåle den medlemsvækst, vi er på vej ud i nu, hvis ikke vi først får genetableret forbindelsen mellem ledelsen og virkeligheden.

De vigtigste ting afgøres i dag uden for den politiske ledelse, som delegeretmødet til april vil vælge. Overenskomsterne forhandles af lokale tillidsfolk og faglige konsulenter, og HB’s eneste rolle er at godkende forhandlingsresultatet. Selve det journalistiske fag bliver dyrket uden for DJ, for eksempel af Foreningen for Undersøgende Journalistik.

For nylig vedtog HB en ny freelancestrategi. Det fremgik, at man ihærdigt havde diskuteret en bestemt sætning i et vedtaget dokument. Den nye strategi ligner dog den gamle, og grunden til, at man overhovedet skulle have en ny strategi, var, at den gamle ikke var blevet fulgt.

Som for at dække over betydningsløsheden af hovedbestyrelsen bruger man mange timer på møder, og gerne i arbejdstiden. Det gør det ganske vist svært for folk, som gerne vil passe et arbejde ved siden af fagpolitik. Til gengæld er det attraktivt for freelancere, som får udbetalt ”tabt arbejdsfortjeneste” uden at skulle dokumentere, at de faktisk har lidt et tab. Det er ikke så underligt, at de fleste i HB i dag er freelancere. Kun fire ud af 15 HB-medlemmer har deres daglige gang på en mediearbejdsplads.

Samtidig har DJ mistet evnen til at skifte formandskab gennem politiske diskussioner. Enten skifter man slet ikke – formanden har siddet i 14 år og genopstiller – eller også begår man kup: For to år siden blev næstformanden fjernet over en flok fadøl på et værtshus af en gruppe HB-medlemmer. Journalisten afdækkede forløbet, der minder mere om intriger ved et kejserhof end om fagpolitik.

Ledelsens isolation fra virkeligheden svækker forbundet. DJ’s eneste reaktion på faldende realløn og mindsket fradragsret har været at holde kontingentet konstant de seneste år.

Et andet eksempel er, at DJ har tabt fokus på sin kerneopgave: At indgå overenskomster. Kommunikationsområdet er således fortsat en stor hvid plet på overenskomsternes landkort.

Man forklarer, at flere og flere medlemmer er freelancere eller kontraktansatte. Men man glemmer, at individuelle kontrakter præges af det niveau, overenskomsterne lægger.

Hvis DJ vil spille en rolle for journalistikkens udvikling, skal man nok oprette et forum, hvor man kan diskutere journalistik. Ikke nødvendigvis en specialgruppe; mindre kan gøre det.

Jeg tror til gengæld, DJ bør udskille overenskomstopgaven i en særlig gruppe; måske kan DJØF’s Overenskomstforening være en inspiration.

Og så bør HB være mindre. Måske er der opgaver, som kunne lægges ud til kredse og specialgrupper. Måske kunne vi erstatte den lønnede næstformand med to ulønnede næstformænd, der passer et arbejde ved siden af posten.

Kritikere vil indvende, at så tager forbundets ansatte bare magten. Mit svar vil være, at de har den allerede.

 

 

Replik til dette nummers bagsideklumme af Uffe Gardel.

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

 

Tak til Uffe Gardel for bidrag i denne vigtige debat om, at DJ hele tiden skal være tæt på medlemmerne, for DJ er medlemmerne.

Jeg finder derimod slet ikke HB’s rolle udvandet, og heller ikke at vi i den daglige politiske ledelse har fjernet os fra medlemmerne. Hovedbestyrelsen arbejder seriøst og udstikker kursen for alle overordnede strategiområder og visioner for DJ, præcis som en bestyrelse skal i en medlemsorganisation som vores.

I disse uger rejser Lars Werge og jeg landet tyndt og deltager i generalforsamlinger i alle kredse og grupper i DJ. Vi møder mere end 1000 medlemmer, der aktivt deltager i debatten om DJ og vilkårene for fagene i DJ. Det synes jeg er medlemsnært, og det viser, at vi i DJ har et levende demokrati.

Et af de emner, jeg har lyttet meget til de seneste år og for alvor under en debat på Fagligt Forum 2012, er ønsket om i højere grad at kunne rendyrke fagligheden. Jeg tror, vi kommer til at se flere netværk, hvor medlemmer diskuterer det, der betyder noget for den enkelte. Journalister skal have mulighed for at være journalister, og det samme gælder for alle andre faggrupper i DJ. Men DJ skal være den professionelle ramme, der kan varetage alles løn – og ansættelsesvilkår hele karrieren igennem – også når medlemmerne skifter job og fag.

For Dansk Journalistforbund skal det altid være en kerneopgave at sikre gode kollektive aftaler for medlemmerne, ligesom vi skal fortsætte arbejdet for åbenhed og pressefrihed. Vi skal kunne udvikle vores overenskomster, blive stærkere på den individuelle rådgivning og for eksempel hjælp til freelancerne, der får en ny fremadrettet strategi.

Der sker rigtig meget, og der skal ske mere endnu. Den kommende periode er et vindue til at tænke innovativt til gavn for medlemmerne.