I 2005 forlod jeg DJ’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg, fordi det efterhånden var gået op for mig, at der ikke var et fornuftigt forhold mellem mit tidsforbrug og den betydning, arbejdet havde for mine kolleger på bladet.
Og det er mit indtryk, at afstanden mellem DJ’s politiske top og arbejdspladserne kun er øget siden da. Hvilket bekymrer mig. Jeg er bange for, at DJ dårligt vil tåle den medlemsvækst, vi er på vej ud i nu, hvis ikke vi først får genetableret forbindelsen mellem ledelsen og virkeligheden.
De vigtigste ting afgøres i dag uden for den politiske ledelse, som delegeretmødet til april vil vælge. Overenskomsterne forhandles af lokale tillidsfolk og faglige konsulenter, og HB’s eneste rolle er at godkende forhandlingsresultatet. Selve det journalistiske fag bliver dyrket uden for DJ, for eksempel af Foreningen for Undersøgende Journalistik.
For nylig vedtog HB en ny freelancestrategi. Det fremgik, at man ihærdigt havde diskuteret en bestemt sætning i et vedtaget dokument. Den nye strategi ligner dog den gamle, og grunden til, at man overhovedet skulle have en ny strategi, var, at den gamle ikke var blevet fulgt.
Som for at dække over betydningsløsheden af hovedbestyrelsen bruger man mange timer på møder, og gerne i arbejdstiden. Det gør det ganske vist svært for folk, som gerne vil passe et arbejde ved siden af fagpolitik. Til gengæld er det attraktivt for freelancere, som får udbetalt ”tabt arbejdsfortjeneste” uden at skulle dokumentere, at de faktisk har lidt et tab. Det er ikke så underligt, at de fleste i HB i dag er freelancere. Kun fire ud af 15 HB-medlemmer har deres daglige gang på en mediearbejdsplads.
Samtidig har DJ mistet evnen til at skifte formandskab gennem politiske diskussioner. Enten skifter man slet ikke – formanden har siddet i 14 år og genopstiller – eller også begår man kup: For to år siden blev næstformanden fjernet over en flok fadøl på et værtshus af en gruppe HB-medlemmer. Journalisten afdækkede forløbet, der minder mere om intriger ved et kejserhof end om fagpolitik.
Ledelsens isolation fra virkeligheden svækker forbundet. DJ’s eneste reaktion på faldende realløn og mindsket fradragsret har været at holde kontingentet konstant de seneste år.
Et andet eksempel er, at DJ har tabt fokus på sin kerneopgave: At indgå overenskomster. Kommunikationsområdet er således fortsat en stor hvid plet på overenskomsternes landkort.
Man forklarer, at flere og flere medlemmer er freelancere eller kontraktansatte. Men man glemmer, at individuelle kontrakter præges af det niveau, overenskomsterne lægger.
Hvis DJ vil spille en rolle for journalistikkens udvikling, skal man nok oprette et forum, hvor man kan diskutere journalistik. Ikke nødvendigvis en specialgruppe; mindre kan gøre det.
Jeg tror til gengæld, DJ bør udskille overenskomstopgaven i en særlig gruppe; måske kan DJØF’s Overenskomstforening være en inspiration.
Og så bør HB være mindre. Måske er der opgaver, som kunne lægges ud til kredse og specialgrupper. Måske kunne vi erstatte den lønnede næstformand med to ulønnede næstformænd, der passer et arbejde ved siden af posten.
Kritikere vil indvende, at så tager forbundets ansatte bare magten. Mit svar vil være, at de har den allerede.
Replik til dette nummers bagsideklumme af Uffe Gardel.
Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund
Tak til Uffe Gardel for bidrag i denne vigtige debat om, at DJ hele tiden skal være tæt på medlemmerne, for DJ er medlemmerne.
Jeg finder derimod slet ikke HB’s rolle udvandet, og heller ikke at vi i den daglige politiske ledelse har fjernet os fra medlemmerne. Hovedbestyrelsen arbejder seriøst og udstikker kursen for alle overordnede strategiområder og visioner for DJ, præcis som en bestyrelse skal i en medlemsorganisation som vores.
I disse uger rejser Lars Werge og jeg landet tyndt og deltager i generalforsamlinger i alle kredse og grupper i DJ. Vi møder mere end 1000 medlemmer, der aktivt deltager i debatten om DJ og vilkårene for fagene i DJ. Det synes jeg er medlemsnært, og det viser, at vi i DJ har et levende demokrati.
Et af de emner, jeg har lyttet meget til de seneste år og for alvor under en debat på Fagligt Forum 2012, er ønsket om i højere grad at kunne rendyrke fagligheden. Jeg tror, vi kommer til at se flere netværk, hvor medlemmer diskuterer det, der betyder noget for den enkelte. Journalister skal have mulighed for at være journalister, og det samme gælder for alle andre faggrupper i DJ. Men DJ skal være den professionelle ramme, der kan varetage alles løn – og ansættelsesvilkår hele karrieren igennem – også når medlemmerne skifter job og fag.
For Dansk Journalistforbund skal det altid være en kerneopgave at sikre gode kollektive aftaler for medlemmerne, ligesom vi skal fortsætte arbejdet for åbenhed og pressefrihed. Vi skal kunne udvikle vores overenskomster, blive stærkere på den individuelle rådgivning og for eksempel hjælp til freelancerne, der får en ny fremadrettet strategi.
Der sker rigtig meget, og der skal ske mere endnu. Den kommende periode er et vindue til at tænke innovativt til gavn for medlemmerne.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars
Det var da et pænt træk.
Hvis nu du skulle gå hen ikke at blive næstformand i DJ efter delegeretmødet, så giver jeg gerne et par freelanceråd, - og de er baseret på lidt regulær erfaring.
Men de store lønninger til både formanden, næstformanden og direktøren, - f. eks. kan vi heller ikke få at vide, hvad jeres pensionstillæg er, og det er i sig selv upassende, - skaber mistillid til DJs øverste ledelse. Ikke mindst, fordi vi efterhånden har opfattelsen af, at medlemmer, som arbejder med journalistik, ikke længere er interessante for DJ.
I Journalisten, som stadig er finansieret af forbundets medlemmer, har man indtryk af, at journalister er en uddøende race. Samtidig med, at den kommunikationsuddannede redaktør, som styrer bladet, slynger om sig med journalistiske score-ord. Bladet bliver ikke uden grund kaldt RUC-rapporten. Og det er selvfølgelig meget morsomt.
Men vort eget fagblad graver grøfter mellem medlemmer, som arbejder med kommunikation, og medlemmer, som arbejder med journalistik. Og det er meget dårligt.
Med hensyn til dig, så ved jeg ikke, om jeg ville stemme på dig til delegeretmødet.
Som en dygtig sportsmand er du sikkert vant til, at man bare skal springe højt nok og knalde igennem (undskyld udtrykket).
Men som næstformand i DJ - og ikke mindst den, der har kontakten med freelancerne, - er det vigtigt at se på os alle som en levende organisme og del af et fagligt fællesskab.
VH
Bodil
Kære Bodil,
I al fredsommelighed: Du skal passe på ikke at overfortolke alt, du ser. Jeg sagde ikke min orlov fra EB op, fordi jeg tænkte, at nu er den hellige grav i DJ vel forvaret.
Det havde en helt anden årsag. Nemlig at EB vil skære 20 stillinger.
MVH Lars W
Kære Uffe Gardel
Det var et godt og interessant indlæg.
Jeg er ikke enig med dig i dit syn på freelancerne i HB. De får i bedste fald dækket tabt arbejdsfortjeneste.
Men til gengæld er hyren på godt 70.000 kr. om måneden - plus feriepenge, pension og diverse - , når man har fået sig etableret som formand og næstformand jo rimelig god. Så når man først har fået sig etableret på en af de to poster, så er det jo temmelig dumt at stå af på så god en løn. Vi har jo også set for nylig, at næstformanden har sagte sit faste job op.
For os andre - altså medlemmerne - er der ikke andet at gøre lige nu end at se måbende til. Vi har f. eks. også fået en hærskare af forbundsansatte freelance-rådgivere, som aldrig har arbejdet freelance.
Forudsætningen for at holde hele det her betalingssystem kørende er, at der bliver hentet flere og flere nye medlemmer ind i forbundet. Det kunne have haft sine faglige perspektiver. Men sådan, som det ser ud nu, er det ren forretning.
Venlig hilsen
Bodil Rohde, freelancer
Jeg er enig i, at man løbende bør overveje, om strukturen fungerer i forhold til de opgaver, der skal løses.
Men det er også nødvendigt at fastholde, at demokrati tager tid og koster penge.
Den såkaldte tænketankrapport fra 2004 foreslog nogle ændringer, som er blevet vendt og drejet, men alligevel endte et flertal hver gang med at beslutte, at intet skulle ændres.
Nu skal delegeretmødet igen tage stilling til formen for Fagligt Forum. Kan der denne gang skabes flertal for en udvikling?
Er det effektivt med en HB og en masse politiske udvalg? Måske, måske ikke. Men det er et nødvendigt demokrati, hvis de beslutninger, der til slut tages, skal være funderet i et flertal af medlemskredsen.
Vi har brug for indlæg som Uffes, tak for det Uffe. Det er ganske naturligt, at HB medlemmerne og ledelsen føler sig stødt, men udvikling sker som regel ikke, hvis alle har de samme holdninger og hele tiden bekræfter hinanden, hvor gode de er. Jeg synes, Uffe rejser nogle vigtige spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til og diskutere. Eksempelvis DJ`s kæmpestore politiske overbygning. Her ville det nemlig være naivt at tro at forandringerne kommer fra de personer, som nyder godt af den. Det ville eksempelvis være interessant at evaluere HB`s arbejde, altså finde ud af, hvad alle de mange timers mødeaktivitet og udbetalt tabt arbejdsfortjeneste rent reelt har resulteret i.
Flere