DJ-kontingente: Flere arbejdsløse slipper billigere

Hovedbestyrelsen har besluttet, at flere arbejdsløse medlemmer skal slippe for at betale kontingent til forbundet.

Hovedbestyrelsen har besluttet, at flere arbejdsløse medlemmer skal slippe for at betale kontingent til forbundet.

I dag er reglerne for kontingent-fritagelse, at når en arbejdsløs' indtægt er under maks. dagpenge plus 1.000 kr., så slipper vedkommende i den pågældende måned for at betale kontingent til DJ.

Hovedbestyrelsen har besluttet pr 1. juni at hæve grænsen til dagpenge-maksimum plus 2.000 kr. Det svarer til, at indtægtsgrænsen fremover bliver 13.683 kr.

Tjener man mere end 13.683 kr., betaler man altså fuld kontingent.

»Det er en god start, men for min skyld måtte indtægtsgrænsen gerne sættes yderligere 1.000 kr. op. Det skal kunne betale sig at arbejde,« sagde Martin Vestergaard på hovedbestyrelsesmødet.

Både han og alle andre HB-medlemmer støttede ændringen.

0 Kommentarer