DJ kigger i krystalkuglen

Undervisningsminister Margrethe Vestager sagde nej. Så nu vil Journalistforbundet selv lave en undersøgelse af, hvordan mediearbejdsmarkedet vil udvikle sig i fremtiden.

Undervisningsminister Margrethe Vestager sagde nej. Så nu vil Journalistforbundet selv lave en undersøgelse af, hvordan mediearbejdsmarkedet vil udvikle sig i fremtiden.

Margrethe Vestager har afvist at tage del i projektet, "fordi ændrede krav til medarbejdernes kvalifikationer er et fælles vilkår for det samlede arbejdsmarked."

På baggrund af den stigende arbejdsløshed skal DJs undersøgelse blandt andet afdække, hvor fremtidens mediearbejdspladser vil opstå, og hvilke kvalifikationer journalister skal have. Resultatet af undersøgelsen kan blandt andet få betydning for udbuddet af efteruddannelser, hvor mange studerende, der skal optages på de tre journalistuddannelser, samt hvilken profil uddannelserne skal have.

Journalistforbundet har blandt andre henvendt sig til DR, TV 2, Dansk Fagpresse og Danske Dagblades Forening for at få dem til at medvirke i projektet og bidrage økonomisk.

0 Kommentarer