search

DJ kan ikke lide deltids-stillinger

»Journalistforbundets holdning til deltid er for stiv og gammeldags.« Sådan siger én af de få journalister i forbundet, som er på deltid. Hun efterlyser en mere børnevenlig fagforening. Formanden for pædagogernes fagforening synes, at det er formynderisk, når fagforeninger siger nej til deltid.

»Journalistforbundets holdning til deltid er for stiv og gammeldags.« Sådan siger én af de få journalister i forbundet, som er på deltid. Hun efterlyser en mere børnevenlig fagforening. Formanden for pædagogernes fagforening synes, at det er formynderisk, når fagforeninger siger nej til deltid.

»Jeg lider ikke af kronisk dårlig samvittighed.« Det er én af de ‘sygdomme', som Ulla Grundtvig Brask mener, hun slipper for ved kun at arbejde 22½ time om ugen.
Hun er en af Journalist- forbundets få deltidsansatte journalister, og så er hun mor til Anna på 3½ år. Og det er netop af hensyn til datteren, at der ikke står 37 timer på hendes ugeskema.
Ulla Grundtvig Brask arbejder på én af Politikens Hus' lokalaviser, som produceres på Hillerød Mediecenter. Hun valgte jobbet, fordi det var et deltidsjob. Hverdagen kunne ikke hænge sammen med 37 timer som redaktionsse-kretær på Dagbladet i Ringsted.
»Journalistforbundet var ved at spænde ben for mig, så jeg var tæt på ikke at få stillingen,« fortæller Ulla Grundtvig Brask.
Forbundet krævede, at hun fik fuld pension, og at hendes arbejdsplads skrev under på, at hun med tre måneders varsel kunne komme op på fuldtid, hvis hun ønskede det. Men det sidste ville arbejdsgiveren ikke gå med til.
»Det var en absurd situation. Både arbejdsgiveren og jeg ønskede en deltidsstilling. Men min fagforening ville noget andet,« siger Ulla Grundtvig Brask, som kalder Journalistforbundets modstand mod deltidsstillinger stiv og gammeldags.
»Og så er det formynderisk. Det er min fagforening, og så skal den følge mine ønsker. Hvis der er et behov for deltidsstillinger, så må forbundet være lydhøre og lade være med at male fanden på væggen,« mener den deltidsansatte journalist, som har fået dispensation af Journalistforbundet til kun at arbejde 22½ time om ugen.

Bange for misbrug
»Vi har ikke noget imod nedsat tid på anerkendte vilkår. Men vi vil ikke have, at folk bliver stavnsbundne på nedsat tid, derfor skal retten til at vende tilbage til fuldtid være sikret,« forklarer DJs næstformand Christian Kierkegaard.
Christian Kierkegaard taler gerne for nedsat tid, men egentlige deltidsstillinger vil han ikke arbejde for.
På ingen af de områder, hvor Journalistforbundet har tegnet overenskomst, er det tilladt at oprette deltidsstillinger. Man kan søge dispensation i forbundet om at komme på nedsat tid i en periode. En række betingelser om overarbejdets beregning, om fuld pension og retten til at vende tilbage til fuldtid skal være opfyldt, for at den nedsatte tid får Journalistforbundets velsignelse.
»Vi er bange for, at arbejdsgiveren ville misbruge de deltidsansatte. Blandt andet fordi det er en fleksibel arbejdskraft,« siger næstformanden.
Han henviser til, at det er arbejdsgivernes udgangspunkt, at merarbejde først tæller som overarbejde, når den ansatte er ud over de 37 timer på en uge. Og i de tilfælde ville det være billigt for arbejdsgiveren at give den deltidsansatte merarbejdet.

DJ ser spøgelser
»Journalistforbundet ser spøgelser og ser ikke de reelle fordele for medlemmerne. Vi går varmt ind for deltid. Det ligger i tiden, at deltid er en god ting. Det ville give fleksibilitet for arbejdsgiveren og for medarbejderen, som ville opnå en lang række goder i relation til fritid og børn,« siger direktøren i Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF), Henrik Marstrand Dahl.
Samtidig afviser han samtlige af Journalistforbundets betingelser for at godkende deltid.
»Pension og løn udregnes i forhold til antallet af arbejdstimer. Og der er først tale om overarbejde, når man er ud over 37 timer,« lyder meldingen fra arbejdsgiverorganisationen.
»Men det vil ikke indebære misbrugsmuligheder, for man vil jo ikke kunne pålægge nogen permanent merarbejde,« fastholder Marstrand Dahl.
Både Journalistforbundet og DDFF har haft kravet om deltidsstillinger med til overenskomstforhandlinger. Men parterne har stået så langt fra hinanden, at der aldrig er blevet brugt meget tid på at diskutere det.
Op til overenskomstforhandlingerne i år, var det DJ-medlemmernes højest prioterede krav at få mere tid – primært en orlovsordning, men også ønsket om deltid var stort.
Hvor Journalistforbundet satser på bedre muligheder for i en periode at komme på nedsat tid, satser arbejdsgiverne på, at der kan skabes stillinger, som er opslåede som deltidsstillinger – ‘en vifte af fleksible tilbud'.
Den drøm har Ulla Grundtvig Brask også:
»Jeg drømmer om en verden, hvor der decideret blev opslået deltidsstillinger. Jeg ved godt, at jeg ikke får kar-
rierejobbene, når jeg ønsker deltid, men et større udbud ville være skønt.«
»Jeg tror ikke, at nedsat tid er et ønske, medlemmerne har gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at retten til at gå på fuldtid er sikret,« siger Christian Kierkegaard, som ikke kunne tænke sig en fremtid, hvor dagbladene kan søge efter deltidsansatte.
»I vores fag kan man jo vælge at arbejde freelance,« tilføjer han.

Formynderisk
»Journalistforbundet må følge med udviklingen. Vi interesserer os ikke kun for penge, men også for tid,« siger Ulla Grundtvig Brask.
Den holdning deler formanden for BUPL (pædagogernes fagforening) Bente Sorgenfrey:
»Det er formynderisk, når fagforeninger siger nej til deltidsstillinger. Det synes jeg, fordi vi i dag lever mere individualistisk, end vi har gjort før, og det eget frie valg betyder meget. Og hvis vi i organisationerne laver nogle systemer, hvor medlemmerne ikke kan finde sig selv i dem, så er vi ikke gode nok som faglige organisationer.«
»Selvfølgelig skal vi forsøge at skaffe så mange goder som overhovedet muligt med blandt andet fuld pension, men vi må også erkende, at de økonomiske midler er begrænsede. Og så sker det, at medlemmet gerne selv vil vælge goderne fra, og det skal der altså være plads til,« siger pædagogformanden, som i årevis selv har været på ‘nej-holdet', som hun udtrykker det.
Er du ikke bange for, at du får en generation af fattige kvinder, når de bliver gamle?
»Jo, det er jeg især, når jeg tænker på alle de kvinder, der benytter orlovsordninger og dermed slet ikke optjener til pensionen. Men de kvinder, der selv vælger deltid, og selvfølgelig dermed får en lavere pension. Jamen, det er et valg, de har taget,« mener Bente Sorgenfrey.
Hun tager afstand fra skræmmebilleder om, at deltid vil få kvinderne hjem til kødgryderne:
»Kvinderne ved i dag, hvad de vil. De vil både have et arbejdsliv og et familieliv, og det skal vi hjælpe dem til at få.«

Ikke være overdommere
Ingen af dagbladene har altså i dag deltidsstillinger, da det ville være i strid med overenskomsten. Men nedsat tid eksisterer. På Berlingske Tidende er der for tiden syv på nedsat tid – alle kvinder.
»Vi er indstillet på, at regulære deltidsstillinger som journalister vil komme. Vi kan ikke tvinge folk ned i firkantede kasser og optræde som overdommere,« siger Gunhild Ipsen, som er tillidsrepræsentant på Berlingske Tidende.
»Vi skal advare folk om ulemperne – at det går ud over pensionen blandt andet. Men folk skal have lov til at indrette sig, som de vil. Vi skal rådgive, men ikke forhindre,« mener Gunhild Ipsen.
På Berlingske Tidende har ledelsen for øvrigt for nylig givet to redaktionssekretærer afslag på nedsat tid, men de skrivende, som har ønsket mindre arbejdstid, har fået lov.
På Jyllands-Posten har medarbejdere med børn under ni år og medarbejdere over 60 år ifølge overenskomsten ret til nedsat tid. Og her opfyldes Journalistforbundets krav om fuld pension, overarbejde beregnes fra den nedsatte tid, medarbejderen kan med et halvt års varsel vende tilbage til fuldtid og lønreduktionen er tre procent mindre end timereduktionen – altså timelønnen bliver relativt højere. På Jyllands-Posten er fem kvinder for tiden på deltid.
Journalistforbundet har ikke nogle tal på, hvor mange medlemmer, der har dispensation til at arbejde på deltid. Antallet er blevet mindre, siden de offentlige orlovsordninger er kommet til. Men tidligere var der omkring 50 ansøgninger om året, skønner DJs næstformand.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen