DJ-toppen åbner spalterne i sin nye åbenhedsstrategi for medlemmerne – bogstaveligt talt. Du kan nu skrive tilføjelser og kommentarer direkte i dokumentet på nettet, inspireret af Wikipedia. Prøv det her.
Dansk Journalistforbund har ladet sig inspirere af den såkaldte 'wiki-tanke' fra websitet Wikipedia. Wikipedia er et åbent leksikon på nettet, hvor alle kan ændre i opslag, hvis de skal gøres mere konkrete, mere uddybende, eller hvis der er fejl i.
Nu kan du også ændre direkte i DJ's udkast til åbenhedsstrategi. På websitet her ligger udkastet med en række overordnede punkter, du kan kommentere på. Der er også en fane til debat, hvor alle kan starte en tråd. Så hvis du har noget på hjerte i forhold til DJ's politik omkring eksempelvis aktindsigt eller whistleblowers, så gå ind og skriv.
DJ lover mulighed for at 'medudvikle' på strategien, og de lover dermed ikke, at alle tilføjelser kommer med i den færdige tekst.
Du behøver ikke være medlem eller lægge navn til for at være med. Gæster er også velkomne.
Besøg det wiki-inspirerede website her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.