Dansk Journalistforbund har siden 2009 investeret penge i hedgefonde på øen Guernsey, der ifølge eksperter er et kendt skattely.

Dansk Journalistforbund investerede i 2014 83 millioner kroner af medlemmernes penge via Danske Bank. 11 procent af den formue blev investeret i såkaldte hedgefonde på Guernsey. Den lille ø mellem England og Frankrig er et af verdens mest populære skattely.

Langt størstedelen af det investerede beløb – 65 millioner kroner – kommer fra den strejkekasse, medlemmerne betaler til hver måned ved siden af kontingentet, mens 18 millioner kroner er fra forbundets opsparede egenkapital.

Journalisten har gennemgået DJ’s investeringsrapporter for de seneste år. Det fremgår, at 11 procent af den samlede formue, som Danske Bank investerede for DJ i 2014, lå i bankens egne hedgefonde på Guernsey. Det svarer til ni millioner kroner.

Lars Koch er kampagnechef i IBIS og har speciale i skattely. Journalisten har forelagt ham DJ’s investeringer. Han mener, at forbundet bør trække millionerne ud af Guernsey.

»Når man investerer i fonde eller virksomheder, som ligger i skattely som Guernsey, så er man med til at legitimere dem,« siger han og tilføjer:

»Hvis man som fagforening mener, at ordentlige arbejdsvilkår og velfærd er vigtigt, så er det en rigtig dårlig idé at investere sine penge i skattely. Skattely er netop med til at underminere den skat, som finansierer velfærden.«

Ikke tale om, at DJ unddrager sig skat

Lad os slå fast, hvad skattely er – og ikke er. Der er ikke tale om, at DJ unddrager sig skat. Der er heller ikke dokumentation for, at hverken DJ eller hedgefondene bryder loven

Christen Amby er rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, som afgør principielle sager om skat. Journalisten har forelagt ham investeringsrapporten for 2014.

»Internationalt lægger mange ejere og administratorer deres hedgefonde på Guernsey, fordi de ønsker at slippe for skat. I dette tilfælde, hvor Danske Bank ejer dem, sparer de ikke selv noget i skat. Men de har et produkt, som de tilbyder folk, som gerne vil holde deres investeringer skjult og dermed kan unddrage sig skat,« siger han.

Er det et etisk problem for Dansk Journalistforbund?

»Det er jo op til forbundets etik. Du kan sammenligne med, hvis du handler hos en købmand. Du sikrer dig, at han slår det ind på kasseapparatet, når du handler. Men du ved, at han sælger til andre uden at slå det ind nogen steder,« siger Christen Amby.

[[nid:33581]]

»Skattely er sorte huller«

Jan Pedersen er professor i skatteret og selskabsskat. Han forklarer, at visse investorer foretrækker at lægge deres penge i selskaber og fonde, som har officielt hjemsted i skattely som Guernsey.

»Noget af det, der kendetegner skattely, er en meget høj grad af diskretion. I stigende grad lægges hårdt pres på skattelyene for at få dem til at deltage i internationalt samarbejde om at udveksle oplysninger. Men ofte eksisterer bankhemmelighed i skattely, således at hvis myndighederne i et skattely – ofte mod deres vilje – presses til at udveksle oplysninger, kan de ikke tilvejebringes,« forklarer han.

Også Jan Pedersen understreger, at selve investeringen kan være fuldt lovlig.

»Der foregår ikke nødvendigvis noget ulovligt. Men det er et moralsk og et politisk spørgsmål: Vil man være med til det?« siger han.

Det moralsk problematiske i investeringerne i skattely er den lukkethed, de er omfattet af, siger Lars Koch fra IBIS.

»Det handler om, at man ikke kan finde ud af, hvem de egentlige ejere er, at man ikke skal aflægge regnskaber, at man ikke udveksler oplysninger med andre lande,« siger han.

»Skattely er sorte huller, hvor man kan skjule sig for myndighederne. Det gælder, hvis man vil undgå skat, men det gælder også, hvis man vil skjule kriminelle penge. Derfor er der også stort fokus på at stoppe skattely hos både OECD, G20 og ikke mindst Danmark,« tilføjer han.

»Skattely bliver brugt til at underminere faglige rettigheder«

Formålet med DJ’s strejkekasse er at styrke arbejdskamp og arbejdsvilkår. Ud over at kassen skal betale løn til medlemmerne, hvis de strejker, betaler den også tillidsmandskurser og overenskomstforhandlinger. Det gør ikke DJ’s etiske problem mindre, mener Lars Koch.

»Det hænger dårligt sammen at investere penge fra strejkekassen i skattely. Skattely bliver netop brugt til at underminere faglige rettigheder. Det er for eksempel det, vi ser i luftfartsindustrien, hvor man hyrer arbejdskraft via vikarbureauer, som typisk er baseret i skattely. Så kan man med kreative konstruktioner tegne kontrakter med medarbejderne, som man ikke ville se under danske forhold. Det virker ikke ret gennemtænkt at investere sine strejkepenge i at underminere kampen for faglige rettigheder.«

Hvordan svækker det mine faglige rettigheder, hvis DJ investerer mine 70 kroner om måneden på Guernsey?

»Den investering er med til at legitimere, at skattely som Guernsey findes. Skattely skaber ikke bare sorte huller i den internationale økonomi, men understøtter også en løsarbejder-struktur, som underminerer de faglige rettigheder, DJ kæmper for.«

Lars Koch opfordrer DJ til at slå i bordet og trække alle investeringerne ud af Guernsey.

»Jeg vil i første omgang opfordre DJ til at kræve en forklaring fra Danske Capital: Hvad har de gang i for jeres penge? Og så vil jeg opfordre jer til at få det stoppet og investere i fonde, som ikke er baseret i kendte skattely,« siger han.

Direktør: »Vi lægger vægt på etiske investeringer og åbenhed«

I 2012 kunne Journalisten fortælle, at cirka 1 procent af den investerede formue lå i såkaldte "blodobligationer". Der var tale om obligationer i lande som Tyrkiet og Mexico, der undertrykker pressefriheden.

Afsløringen førte til, at DJ trak sine investeringer ud af de kontroversielle lande.

»Vi lægger vægt på etiske investeringer og åbenhed,« forklarer direktør Linda Garlov i dag.

Men samtidig lå næsten fire gange så mange penge – 3,7 procent af DJ’s investeringer – allerede i 2012 i hedgefonde på Guernsey. Siden er andelen vokset markant til 11 procent, som i 2014 lå i hedgefonde på Guernsey. DJ har investeret i hedgefonde i skattely siden 2007.

I 2012 vedtog DJ’s hovedbestyrelse – efter ”blodobligationerne” –  skrappere etiske regler for, hvad forbundet må investere i.

”HB fastlægger en ny investeringspolitik (…) Dette sker under særligt hensyn til, at der investeres med etikken for øje,” lød det.

Reglerne fastslog, at den daglige forbundsledelse har ansvaret for at holde øje med, hvad der foregår. Den består af direktør Linda Garlov, udviklingschef Per Nielsen, formand Mogens Blicher Bjerregård og næstformand Lars Werge.

”Daglig forbundsledelse vil i samarbejde med kapitalforvalterne sørge for, at DJ's investeringer lever op til kravene,” står der.

Ingen i DJ har vidst, at millionerne endte i skattely

Lars Koch mener, at investeringerne i skattely er særligt problematiske, når man ser på DJ’s investeringsetik, der lægger vægt på ”etik” og ”åbenhed”.

»Hvis åbenhed er en del af værdisættet, så er man simpelthen nødt til at stoppe med at investere i skattely. Det er sorte huller, som skjuler penge. Hele ideen med skattely er lukkethed, hemmelighed og usamarbejdsvilje. Det harmonerer meget dårligt med værdier om åbenhed,« mener han.

Men ingen i DJ har vidst, at millionerne endte i skattely.

»Det vidste jeg intet om, før du sagde det til mig. Det var der ingen i DJ, som vidste,« fastslår direktør Linda Garlov.

Det er hende og forskellige medarbejdere, som har holdt løbende møder med Danske Capital om investeringerne.

Linda Garlov mener, at hun burde være blevet informeret.

»Jeg synes, vores samarbejdspartner skulle have fortalt det til mig. De ved, at vi går højt op i etiske investeringer.«

DJ har rutinemæssigt modtaget rapporter fra Danske Capital, som beskriver investeringerne. Forbundet har tjekket, om afkast og aktieandele var i orden, men der er ikke foretaget nogen etiske tjek, siger Linda Garlov.

»Vi kan ikke kontrollere alt, så kunne vi ikke lave andet. Vi har nogle retningslinjer, og dem forventer vi bliver overholdt. Det er det, vi betaler dem for.«

Næstformand: »Burde jeg have vidst det? Det burde jeg måske nok«

Næstformand Lars Werge er den i formandskabet, der har været tættest på investeringspolitikken. Han var forslagsstiller på de nye etiske regler i 2012.

Lars Werge vidste godt, at DJ investerer i hedgefonde. Men før Journalisten kontaktede ham, havde han ingen anelse om, at de hedgefonde er hjemmehørende i skattely.

»Det er nyt for mig, at de ligger på Guernsey. Burde jeg have vidst det? Det burde jeg måske nok,« siger han.

Der står i de etiske regler, du selv stod bag i 2012, at den daglige ledelse skulle holde opsyn med etikken i investeringerne. Har du levet op til det ansvar?

»Det kan godt lyde bagvendt, men det er jo helt nyt for mig, at de fonde ligger på Guernsey. Med den tillid, vi skal have til vores samarbejdspartner, så synes jeg ikke, at jeg har noget at skamme mig over.«

Lars Werge mener, som Linda Garlov, at Danske Capital burde have sagt, at deres hedgefonde lå i skattely.

»Set i bagklogskabens lys, så synes jeg, at man skulle have fortalt os det her.«

Hvad skal DJ gøre anderledes, så I fremover fører ordentligt opsyn med DJ’s investeringer?

»Man kan ikke udelukke, at sådan noget sker, men man kan tage ansvar for at rette op, når det gør. Jeg mener, at vi bør involvere politikerne i DJ mere. Det kan for eksempel være med et møde mellem formandskabet og Danske Capital en til to gange om året,« siger Lars Werge.

Nu skal investeringerne stoppes, hvis det står til Lars Werge. Han er enig i IBIS’ kritik.

»Jeg har den helt grundlæggende holdning, at man er med til at legitimere skattely ved at bruge skattely.«

Men når Danske Capital ikke bryder nogen regler og tjener gode penge ind til jer, hvorfor så ikke fortsætte?

»Det handler om etik, ikke love og regler. Hvad har man det godt med i maven? Hvad tjener man sine penge på? Vi er en fagforening, og det her er medlemskroner hver og en. Derfor skal vi have nogle etiske principper for, hvad der foregår,« siger Lars Werge.

Et flot afkast

Når Danske Bank investerer på vegne af DJ, foregår det via investeringsselskabet Danske Capital. Her forklarer DJ’s kunderådgiver Per Tillegreen, at netop de 11 procent, som DJ investerer i hedgefonde, har givet et flot afkast over årene. Faktisk så flot, at den ene af de to hedgefonde i Jyllands-Posten i januar 2014 bliver fremhævet, fordi den ifølge avisen har tredoblet sit samlede afkast fra november 2008 til november 2013.

»Det har givet rigtig godt. Det skyldes simpelthen, at vi har kolleger, som har gjort det helt unikt på hedgefonde,« siger Per Tillegreen.

Han forklarer, at Danske Banks hedgefonde har hjemme på Guernsey, fordi det oprindeligt ikke var muligt at lægge dem i Danmark.

»Da vi startede vores hedgefonde omkring 2005, var lovgivningen ikke på plads i Danmark. Derfor gik vi til Cayman Islands, og siden fandt vi ud af, at Guernsey var bedre egnet, og flyttede dem dertil.«

Den forklaring støtter skatterevisor Christen Amby. Han tilføjer dog, at reglerne i Danmark har været på plads i flere år nu.

Hvorfor har I ikke flyttet dem hjem til Danmark?

»Vi har et historisk flot afkast på de hedgefonde, som vi meget gerne vil vise til vores kunder. Men hvis vi flytter de fonde hjem til Danmark, så er reglerne for historisk afkast sådan, at vi ikke kan få lov at vise den flotte historik,« forklarer Per Tillegreen, Danske Capital.

Det vurderer Christen Amby til gengæld er »et tyndt argument«.

»Efter min vurdering snakker de udenom. Det her handler selvfølgelig om, at de har nogle kunder, som ikke vil følge med, hvis de kommer til Danmark. Det vil de ikke, fordi de gerne vil holde deres investeringer skjult,« siger han.

Danske Capital: »Der er ikke noget hokus-pokus i det«

Danske Capital afviser, at der foregår noget gedulgt eller ulovligt i deres hedgefonde.

»Alle vores hedgefonde har markedsføringstilladelse i Danmark og overholder alle regler. Dansk Journalistforbund betaler skat af sit afkast i Danmark. Så det er der ikke noget hokus-pokus i,« fastslår Per Tillegreen.

Er I med til at legitimere skattely, som bruges til at skjule penge og undgå skat – selv om I selv overholder alle regler?

»Vi kan jo ikke tage ansvaret for, hvad alle andre gør. I og med vi er fuldt beskattede og fuldt godkendte af danske myndigheder, så er der ikke nogen fordele i det for os.«

Hverken Linda Garlov eller Lars Werge var bekendte med, at hedgefondene lå på Guernsey. Burde I have fortalt det?

”Når Lars og Linda savner viden om konkrete forhold i DJ’s investeringsløsning hos os, som de selv vurderer er væsentlig – ja, så har vi ikke gjort det godt nok. Det kan vi gøre bedre, og det skal vi,” svarer presse- og kommunikationschef i Danske Capital Martin Kjærsgaard Nielsen.

Lars Werge vil også opfordre Danske Capital til at flytte deres hedgefonde til Danmark, selv om det måtte koste dem muligheden for at fremvise et historisk afkast for kunderne.

»De har givetvis ret i, at de ville miste noget at vise frem til kunderne. Men hvis de valgte at flytte deres aktiviteter til Danmark, så ville de vinde så meget på den etiske konto. Det er en anden type troværdighed. Hvis det eneste, de får ud af at ligge på Guernsey, er lidt ekstra reklame, så vil jeg opfordre dem til at flytte til Danmark.«

Håber at finde en løsning i samarbejde med Danske Capital

Lars Werge understreger, at han ikke truer Danske Capital med at opsige samarbejdet. Han håber at finde en løsning i samarbejde med dem.

»Jeg vil starte med at opfordre Danske Capital til at flytte deres aktiviteter fra Guernsey til Danmark. Men vi har også vist før – med de internationale obligationer – at hvis vi ikke er tilfredse, så kan vi flytte midlerne over på andre poster,« siger han. 

[[nid:33580]]