Dansk Journalistforbund (DJ) har i dag godkendt en ny overenskomst med det nystartede bureau Wunderkind, der fungerer som underleverandør til BT og Berlingske. 

»Det er glædeligt, at det er lykkedes at få en overenskomst med Wunderkind,« lyder reaktionen fra BT’s tillidsrepræsentant Maj Munk.

Til gengæld er hun kritisk over for, at grundlønnen er meget lavere end hos BT og Berlingske. Hun kalder det »meget problematisk«, at folk udefra kan underbyde vilkårene på aviserne.

Aftalen læner sig i høj grad op af den overenskomst, som DJ i forvejen har med bureauet Media Movers, der leverer tillæg til Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og tidligere også for Berlingske.

»Jeg er glad for, at vi har kunnet lave en aftale med Wunderkind. Det er noget, vi har arbejdet på i lang tid. Hidtil har vi kun haft overenskomst med Media Movers, når det gælder de bureauer, der fungerer som underleverandører til medierne. Nu har vi også fået en overenskomst med Wunderkind. Dermed forsøger vi at få aftaledækket et helt nyt område,« siger DJ-formand Lars Werge. 

Frygt for at blive underbudt

Men overenskomsten med Wunderkind er en følsom sag for medarbejdere og tillidsrepræsentanter hos BT og Berlingske. Wunderkind er stiftet af den tidligere BT-chefredaktør Anders Peter Landert og laver ungdomssitet bite.dk for BT og tillægget Boligen for Berlingske.

Men det sker på nogle langt ringere overenskomstvilkår. Mens grundlønnen hos Berlingske og BT er på 25.132 kroner om måneden, er den kun på 20.500 kroner om måneden hos Wunderkind.

»De folk, der leverer til os, skal helst være ansat på samme vilkår som os. Vores vilkår er ikke prangende, og det er problematisk, at der kan komme nogen udefra og underbyde vores vilkår. Det risikerer også at gå ud over kvaliteten. Hvis vilkårene er for ringe, risikerer man jo at få ringe journalister,« siger Maj Munk. 

BT nedlagde stillinger på grund af Wunderkind

På BT blev der nedlagt to ledige stillinger, da bite.dk blev udliciteret til Wunderkind. 

»Jeg er skuffet over, at grundlønnen er så lav hos Wunderkind. Selv en grundløn på cirka 25.000 kroner, som hos os, er meget lav. Der er ingen hos os, der begynder med så lav en startløn.  Hvis der er det på Wunderkind, er det dybt bekymrende,« siger Maj Munk.

DJ’s formand mener dog ikke, at den lave grundløn behøver at være et problem.

»Der er mig bekendt ikke nogen steder, hvor man kun får grundlønnen. Hvis man sammenligner med Media Movers, så er er grundlønnen der på 20.000 kroner, men medarbejderne får i gennemsnit cirka 35.000 kroner inklusive pension. Der er netop tradition for, at medarbejderne får et personligt tillæg oven i grundlønnen,« siger Lars Werge.

BT’s tillidsrepræsentant giver ikke meget for argumentet om personlige tillæg og peger på, at en ny finanskrise vil kunne betyde, at grundlønnen kommer i spil.

»Skulle der komme en ny finanskrise på et tidspunkt med stor arbejdsløshed, så kan alt lade sig gøre. Derfor er det et meget dårligt argument, at Wunderkind for nuværende ikke kan rekruttere folk til den grundløn,« siger Maj Munk.

Lars Werge understreger, at DJ har forsøgt at forhandle sig frem til en grundløn på BT og Berlingske-niveau.

»En aftale er så god, som den kan blive. De er ikke, fordi vi ikke har forsøgt at hæve grundlønnen. Men vi har lavet den aftale også ud fra mange andre elementer, og det her er et sted at starte. Overenskomsten skal genforhandles allerede om to år, fordi vi ikke synes, at den er god nok til at lave en tre-årig aftale,« siger Lars Werge.  

Wunderkind: Ingen går kun til grundlønnen

Wunderkinds stifter, Anders Peter Landert, har for nuværende to medarbejdere ansat samt en stor gruppe freelancere. Han vil ikke oplyse det gennemsnitlige lønniveau, men slår fast, at der ikke er nogen, som kun får grundlønnen.

Hvorfor har det så været så vigtigt for dig, at overenskomsten har så lav en grundløn?

»Jeg bruger ikke hele rammen i overenskomsten. Men det er vigtigt for mig at kunne strikke attraktive tilbud sammen til medarbejderne på en måde, så der er mulighed for at skrue på forskellige parametre, så der er forskellige løsninger for de forskellige medarbejdere,« siger Anders Peter Landert.

Han ønsker ikke at oplyse, hvorvidt nogle af hans medarbejdere får en lavere løn end grundlønnen hos BT på cirka 25.000 kroner om måneden, men siger:

»Jeg synes, at der er stor forskel på at være et stort og mere end hundrede år gammelt mediehus og så være et lille nystartet bureau som mit. Hvis jeg skal have mulighed for at skabe nye mediearbejdspladser, hvilket vi alle håber på, så er man nødt til at gøre tingene på en ny måde, og det er Dansk Journalistforbund heldigvis enig i,« siger Anders Peter Landert.

Afgørende forbedring på genetillæg

Også ferietillæg og pension er lidt lavere på Wunderkind end hos BT og Berlingske, men på de fleste andre områder som ferie, barns sygdom og barsel er aftalen med Wunderkind på niveau.

På et punkt er der tilmed en afgørende forbedring i overenskomsten med Wunderkind, som ikke findes på aviserne.

Fra gammel tid har avisernes overenskomster kun haft genetillæg, hvis man arbejder sent, men ikke hvis man møder meget tidligt. Det har man hidtil fortrinsvis haft på radio og tv.

Men når det ikke længere kun handler om at lægge avisen sent i seng, men også at stå tidligt op sammen med internettets brugere, så er der ifølge DJ behov for genetillæg for at møde tidligt.

Hos Wunderkind får medarbejderne 121 kroner, hver gang de påbegynder arbejdet i tidsrummet mellem 23 og 07. Den del af aftalen får stor ros af BT’s tillidsrepræsentant.

»Jeg vil gerne rose DJ for, at man har fået genetillæg for tidlig begyndelse af arbejdsdagen, så forholdene svarer til den nye medievirkelighed. Det har vi længe gerne villet indføre på BT, men hidtil er det krav blevet afvist ved overenskomstforhandlingerne. Vi har folk, der møder ind på nettet klokken 05.30 uden at få genetillæg,« siger Maj Munk.

Det er Danske Mediers Arbejdsgiverforening, der hidtil har afvist dette krav ved de tidligere overenskomstforhandlinger.