DJ's formand, Mogens Blicher Bjerregård, går skarpt til angreb på et udspil om presseregulering fra et udvalg under EU-kommissionen.
Udvalget anbefaler, at EU-landenes pressenævn skal reguleres fra EU-niveau, og at pressenævnene skal kunne uddele markante bøder til medier og fratage journalister retten til at arbejde.
»Alene det, at man vil have en kontrol af pressenævn, der er vi langt, langt ude i noget, som ligger i lande, hvor vi faktisk arbejder for, at de skal have mere ytringsfrihed og pressefrihed. Jeg er faktisk rystet over, at en arbejdsgruppe i EU kan komme med sådan et forslag. Jeg synes faktisk, det er lidt rystende,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»Jeg håber, at regeringerne på højeste niveau – også vores egen statsminister – tager afstand fra det her. For det går stik i modsat retning af pressefrihed.«
»En ting er, at de kan komme med anbefalinger af, at der skal være pressenævn. Det er jo gode anbefalinger. Jeg synes, det er en god ting, at der kommer pressenævn. Men det er altså nu engang selvregulering, der er med til at sikre de frie, uafhængige medier. Det er selvregulering, det er selvjustitsen. Det er den, der skal lægges vægt på. Lige så snart man begynder at have nogle instanser, der skal kontrolleres af højere myndigheder, så bliver det altså statsindgreb. Så bliver det indgreb i presse- og ytringsfriheden. Det er tiltag, som jeg er stærkt forarget over, at de overhovedet kommer i nærheden af i Europa. Det er skræmmende, at de kan sidde ved deres fulde fem og få de ideer her. I en verdensdel, hvor vi i den grad hylder pressefrihed, og hvor alle ved, hvor stor betydning det har for demokratiet.«
»Vi har nogle ganske glimrende, selvregulerende systemer. De skal en gang imellem kigges efter i sømmene. Det er vi faktisk i gang med i Danmark lige nu. Medierne ser sig selv efter. Vi kigger på reglerne for god presseskik. Vi har diskuteret, hvordan pressenævnskendelser kan gøres mere synlige. Men læg mærke til, at det er medierne selv, der foretager sig disse ting. I samme øjeblik det er staterne, der skal til at handle og overvåge og kontrollere, så er der ganske enkelt ikke tale om pressefrihed længere.«
»Det med, at pressenævnet skal kunne uddele store bøder, det er altså en opgave for domstolene. Så må man gå til domstolene, hvis man mener, at det er den vej, vi skal have kontante afregninger og erstatninger. Det kører man via domstolene.«
»Medierne skal selvfølgelig tage det meget, meget alvorligt, at der skal være en høj kvalitet og en troværdighed. Og at der skal være tid til at lave tingene ordentligt i medierne. Og at man skal være meget mere påpasselig med at sikre sig, at de oplysninger, man har, er korrekte. En af de mange udfordringer er, at historier lynhurtigt kan gå i omløb. Fordi man citerer fra et andet medie, er man ikke fritaget fra den forpligtelse at tjekke efter "er det korrekt? Er det et rigtigt citat?" Selv om historierne går fra medie til medie, så har det enkelte medie selv ansvar for at sikre sig, at citater af historier er korrekte.«
Vi har flere gange set udmeldinger fra politikere, der har været meget kontante i deres kritik i presseetiske spørgsmål. Det ligner, at der er en vis utålmodighed med, at der ikke bliver gjort nok fra pressens side?
»Ved du hvad, det er cirka et år siden, at jeg foreslog en række tiltag. Fordi det er helt afgørende, at troværdigheden er der. Den række tiltag, tre af de forslag er blevet til noget på bare et år. Vi har haft en høring på Christiansborg, også med selvkritik. Vi har sagt, at Pressenævnets kendelser skal være mere synlige. Jeg foreslog, at der skulle ansættes en journalist i Pressenævnet. Det er der nu. Det tredje område er, at vi har taget fat i de vejledende regler for god presseskik. Jeg mener ikke, at der er grund til at være så utålmodige. Der er faktisk sket ret meget.«
»Det med, at journalister skal kunne fratages retten til at arbejde som journalist. Det kan man jo ikke! Det er ikke en beskyttet titel at være journalist. Det er absurd at forestille sig. Et land med pressefrihed, trykkefrihed osv. Enhver journalist kan jo bare lave sit eget medie! Det er jo umuligt. Det kan man ikke. Så det er nogen, som ikke ved, hvordan det her fungerer, der har skrevet de her anbefalinger.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Anders Helt enig. Et stærkere pressenævn ville være godt. Faktisk kan en artikel ødelægge rigtig meget. Ligesom slader og det, der endnu værre. Injurier kan dømmes, som bekendt. Men så kræver det, at der er en ankemulighed, for at det skal kunne fungere. Pressenævnet er jo, som alt andet, ikke ufejlbare.
Selvkontrol, tror jeg heller ikke på. Det ville, i min optik, styrke den samlede pressestand, hvis der faktisk var et uafhængigt organ der kunne tage fat. For pressenævnet har faktisk IKKE beføjelser over alle medier. Langt fra. Da vi engang klagede over adskillige faktuelle fejl(vores budget skulle være adskille milliarder samt meget andet vrøvl), så fik vi den besked, at det medie(som DJ linkede til, nemlig radionyt.dk) ikke var en del af ordningen, og at nævnet derfor ikke kunne udtale kritik. Det går jo ikke.
Derudover skal man ikke være blind for, at pressen ikke fungerer på samme måde alle steder. Fx har en rundmavet kvindeglad italiens statsleder brugt sine medier, samt de stats-medier, for at sværte dem til. Mildest talt. Ungarn vil jeg ikke engang begynde at tale om. Jeg har arbejdet i en del år med samtlige EU landes medier, og der er behov for en slags fælles retningslinjer. Som Morten L. i en anden historie påpeger, så bør man ikke reagere med automatreakeitoner. Helt enig. Men at kunne straffe, og idømme bøder, samt fradømme journalister deres leve vej, er ude i hampen. Især bliver jeg lidt betænkelig, når EU jo ikke ligefrem kan påstås at sætte hårdt imod hårdt, når det gælder statsledere der undertrykker medier. Altså lidt den anden vej rundt. I det ungarske tilfæle havde EU midlerne, men det var ikke muligt alligevel, på grund af en realpolitisk vurdering.
En helt anden ting er, at det i min verden er redaktøren, og ikke journalistierne der har det sidste ansvar. Det står i forslaget ikke helt klar, hvordan den ansvarsdeling vil ske.
Et uafhængigt organ der overvåger medierne, ja tak. Men ikke i EU's hænder, men til gængæld i et komplet uafhængigt organ. Selv om EU skulle betale, og samtidig love komplet uafhængighed, så er det mit indtryk, at det næppe vil være helt uafhængigt. Vi har i hvert fald oplevet et vist press fra kommissionen for at bøje os for deres ønsker. Ikke fordi de er "onde", som nogen ynder at berette EU's embedsfolk, men jeg tror at det primært skyldes at de ikke ved bedre. Og det ville også ske her. Journalistik er en stor magtfaktor i dag, og det er EU klar over.
Det er selvfølgelig helt hen i skoven, at man foreslår pressenævn med mulighed for at fratage folks ret til at arbejde som journalister, og det er også ved siden af, at de skal kunne dele bøder ud.
Men jeg må indrømme, at det ville være rart med nogle mere potente pressenævn, som havde nogle reelle sanktionsmuligheder, som fik aviser som EB og BT til at tænke sig om inden de hænger folk ud på forsiden. De nuværende sanktioner afskrækker jo på ingen måde nogen til at holde op med at lave elendig og udokumenteret journalistik
Så kan godt være, at Mogens Blicher Bjerregård siger, at man jo bare kan gå til domstolene, men jeg kan forestille mig, at det kan være svært at finde overskud til den slags, hvis man er blevet hængt ud på forsiden som pædofil, morder, voldtægtsforbryder eller hvad især EB finder på at hænge folk ud for uden beviser.
Og at formanden snakker om, at der er selvjustits i mediebranchen er jo direkte pinligt. Hvis der var den slags i de danske medier ville kvaliteten af det der bliver produceret være markant højere, og vi ville ikke se de samme syndere i pressenævnet gang på gang. Så den må du altså længere ud på landet med, Mogens Blicher Bjerregård
Tak til den danske journaliststand, fordi den i årtier har undertrykt debatten om EU. Nu risikere journalisterne så selv at blive ramt af det system, som de har kæmpet for og kaldt modstandere af ignoranter.