DJ kan stå foran en kønsmæssig og medlemsmæssig revolution.
De cirka 16.100 medlemmer, der i dag arbejder med journalistik og kommunikation i DJ-regi, skal slås sammen med 7.800 medlemmer af Kommunikation og Sprog, hvor mange har kommunikation som centrum for deres arbejde eller studie.
Det er de planer, som medarbejderne i henholdsvis DJ og KS er blevet præsenteret for her til morgen på møder klokken 09.00 på henholdsvis Gammel Strand og Hausers Plads.
Planer, som otte-ni repræsentanter for ledelserne i de to forbund har arbejdet med i al hemmelighed de seneste år, efter mandat fra hovedbestyrelserne.
»Det ville være en fattig hovedbestyrelse, der ikke selv satte ting i værk,« siger DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, om den overraskende plan om fusion.
Planerne blev blåstemplet i DJs hovedbestyrelse i sidste uge og skal nu forelægges DJs øverste demokratiske organ delegeretmødet i april.
Hvis det bliver et ja til planerne fra de delegerede går en proces i gang, hvor et udvalg at medlemmer fra de to hovedbestyrelser, vil arbejde videre med at konkretisere planerne.
Seneste deadline for fusionen er maj 2015. Journalisten.dk har talt med forbundsformand i Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjorth:
Hvordan vil medlemmerne mærke, at fællesskab gør stærkere?
»Der vil være flere tilbud til medlemmerne, også til de mindre nicher. Det, at man samles i en organisation, vil desuden betyde, at de eksterne aktører, vil lytte mere på os. Det vil give større gennemslagskraft over for arbejdsgiverne,« siger Per Lindegaard Hjorth.
Vil det give bedre overenskomster og aftaler for selvstændige?
»Jeg tror og håber det vil skabe overenskomster på kommunikationsområdet. Der er et behov for at få gjort noget det. Vi ser jo mange, der er kommunikationsansat, uden overenskomst og med dårlige vilkår. På det private område ønsker arbejdsgiverne ikke aftaler med akademikere, som de mener skal klare sig selv og selv forhandle.«
Næsten 24.000 medlemmer
Den nye organisation skal kort sagt kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår for de i alt næsten 24.000 medlemmer, der vil være i et nyt fælles forbund.
Du kan se et faktaark om de to organisationer her.
Hvis fusionen gennemføres, vil det ændre medlemsstrukturen i DJ markant.
DJ har i dag allerede godt 1.700 medlemmer i gruppen DJ Kommunikation. Med op mod 7.800 nye medlemmer fra KS – hvor ikke alle laver rent kommunikationsarbejde – vil kommunikationsfolket fylde meget i et nyt samlet forbund.
Ifølge beskrivelsen fra KS er medlemmerne typisk ansat i private virksomheder, hvor de arbejder med salg og markedsføring, kommunikation, oversættelse, tolkning, kulturforståelse, ledelse, sprogopgaver samt direktions- og chefsekretæropgaver.
Mængden af kvinder vil vokse markant i et nyt fælles forbund. I dag er 46 procent af medlemmene af DJ kvinder. I KS er 86 procent af medlemmerne kvinder. Det betyder samlet, at næsten 14.000 ud af de cirka 24.000 medlemmer er kvinder. Det svarer til næsten 6 ud af 10.
Det fremhæves i det fælles mandatpapir, at de to forbund ønsker at gå sammen, fordi de har fælles arbejdsmarked.
Her er nogle af de nøgletal, papiret præsenterer:
Antal medlemmer:
KS: 7.846 medlemmer
DJ: 16.100
Heraf Studerende:
KS: 2.317
DJ: 2.440
Alder:
KS: 58 procent er mellem 26 og 50 år
DJ: 60 procent er mellem 26 og 50 år
Og her er nogle af de fælles argumenter for fusionen:
”Nu er det tid til, at alle kommer til at dele faglig organisation, hvor fællesskabet er den største styrke.”
”Vi tror på, at det vil være en fordel for alle medlemmer, at vi slår os sammen i en organisation med en stærk faglig samhørighed og mange sammenfaldende interesser. Jo flere vi er, jo bedre kan vi samtidig sikre mangfoldigheden i organisationen, og jo bedre plads kan alle få, små områder som store.”
”En stor og stærk organisation inden for medier og kommunikation er afgørende for, at medlemmerne også fremadrettet vil kunne få den bedste service, og den hjælp, der er behov for gennem hele karrieren. En service, hvor kræfterne samles om at skabe de bedste forhold for medlemmerne, og hvor medlemmerne kan trække på en moderne, veludviklet ekspertise på alle områder.”
”Et logisk skridt”
Journalisten har haft mulighed for at interviewe flere af de centrale aktører før planerne blev offentliggjort.
Parterne understreger, at det er logisk at udbygge det samarbejde, DJ og KS allerede i dag har gennem fælles A-kasse, IT-support og medlemsservice.
»Vi er på samme arbejdsmarked. Vi har arbejdet tæt sammen med Kommunikation og Sprog i lang tid. Det er et naturligt skridt at tage,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
DJ har i de seneste år udvidet sit organisationsgrundlag. Hvor Dansk Journalistforbund tidligere primært var for journalister, er kommunikationsbranchen – hvor mange journalister får ansættelse – i dag et satsområde, hvilket har fået medlemstallet til at stige, på trods af, at færre i dag arbejder som nyhedsjournalister.
Mogens Blicher Bjerregård anerkender, at DJ dermed udvikler sig i en anden retning end fx forbund i Norge og Sverige.
»Alternativet er et lille og snævert forbund,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Han fremhæver flere gange, at den samlede organisation vil få større gennemslagskraft og dermed også muskler til at dyrke den rene journalistiske faglighed, som har været savnet hos nogle medlemmer.
»Jeg har lyttet meget til det ønske, der er fra journalister om at kunne dyrke journalistfagligheden.«
Planer afvist i 2004
I 2004 afviste både DJ og KS, at der var umiddelbare tanker om at gå sammen.
Den daværende formand og Kommunikation og Sprog, Birgitte Jensen, sagde dengang til Journalisten.
”DJ og Kommunikation og Sprog er to forskellige organisationer med forskellige traditioner, politiske kulturer og medlemsgrupper. Det umuliggør ikke en fusion på sigt, men jeg synes ikke, den ligger lige for. Jeg tror, vi skal nærme os hinanden i det tempo, der passer begge parter bedst.”
Og Mogens Blicher Bjerregård sagde som formand for Dansk Journalistforbund dengang:
”Hele idéen med konstruktionen er, at de to forbund hver for sig netop kan opretholde selvstændigheden, fordi vi kan udnytte fordelene ved at samarbejde på områder som it og økonomi. Vi får kort sagt stordriftsfordelene uden en fusion.”
Mogens Blicher Bjerregaard blev i 2004 også spurgt, hvordan samarbejdet ville se ud om fem år.
Og forklarede dengang:
”Vi vil helt sikkert have udviklet samarbejdet på alle de områder, der ikke er specielt medlemsrettede. Derudover vil vi sikkert have indledt nogle drøftelser om, hvordan vi også på det faglige område kan bruge hinanden bedre. Men vi vil stadig være to helt selvstændige forbund.”
Nu – i 2013 – er signalerne skiftet fra begge sider.
Det er tydeligt, at det ikke mindst er ønsket om at stå som den organisation, der samler kommunikatørerne, der har drevet forløbet.
»Vi har været gennem en proces. Det er blevet mere synligt og tydeligt, at hvis vi skal være stærke på det samlede arbejdsmarked, så skal vi være stærke på kommunikation. Det er ikke bare en fordel for kommunikation, men også for journalisterne. Når journalister bliver kommunikatører, vil vi kunne varetage deres interesser fuldt ud,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»Tiden er moden, fordi kommunikationsområdet har været i rivende udvikling siden dengang. Der uddannes betydeligt flere. Der er i dag flere sammenfaldende interesser end dengang,« siger Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation og Sprog.
»Det er godt at have en organisation, der er talerør for den udvikling. Vi er i dag for mange aktører, der repræsenterer kommunikatørernes interesser. Lad det være os, der ved noget, og som man henvender sig til også politisk,« siger Per Lindegaard Hjorth.
Kan gå stærkt
Med udspillet er der sat en proces i gang, der efter planen skal kulminere med et fælles forbund senest til maj 2015 med godkendelse af medlemmerne. Men det kan også gå meget hurtigere.
Det er tydeligt, at parterne på den ene side ikke ønsker at snakke energien ud af forløbet, men omvendt også bestræber sig på, at baglandet skal kunne følge med.
»Tempoet afhænger af, hvor hurtigt vi kan præsentere noget, som medlemmerne af de to forbund kan føle sig trygge ved,« siger Per Lindegaard Hjorth.Skal hele strukturen være på plads, før I går endelig sammen?
»Nej, men rammerne og de overordnede mål skal være i orden. Struktur, det må man lave undervejs. Det er som et ægteskab. Medlemmerne skal sige ja til hinanden. Hvordan vi flytter sammen, det kan vi se på i processen.«
I det fælles mandatpapir er oplistet svarene på en række spørgsmål.
Blandt andet står der:
”Hvor skal organisationen bo?
De nuværende adresser på Gammel Strand og Hauser Plads i København samt med kontor i Århus vil blive organisationens bopæl de kommende år.”
”Hvad betyder det for fagbladet Journalisten?
Fagbladet Journalisten og journalisten.dk vil fortsætte og fortsat udkomme på et uafhængigt redaktionelt grundlag.”
”Hvad betyder fusionen for medarbejderstaben i de to forbund?
Fusionen er ikke en spareøvelse. Medarbejderne vil møde nye kolleger og udvikling af et ligeværdigt samarbejde, hvor de fælles erfaringer og ekspertise vil skabe merværdi for medlemmerne.”
For god ordens skyld skal det understeges, at de to formænd er interviewet hver for sig i sidste uge. Journalisten blev adviseret om fusionsplanerne før tid, med den klausul, at planerne først måtte omtales mandag klokken 10.00.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er DJ's problem, at forbundet er for lille og fattigt? Hvis ja, så er det en løsning at fusionere med KS, så vi kan få 7846 nye medlemmer og nå op på omkring 24.000 medlemmer. Større volumen og dejligt mange kontingentkroner i kassen, ja, men hvilke kampe er det, der skal kæmpes for kronerne?
Som bekendt er du nødt til at definere et problem, før du kan diskutere dets løsning.
Hvis ikke størrelsen men derimod "gør'elsen" er problemet, skulle forbundets
ledelse måske koncentrere sig om noget helt andet end volumensyge og dollartegn i øjnene.
Er det ikke snarere DJs problem, at vi overalt på arbejdspladserne er presset hårdt - for ikke at sige presset i bund - på vore løn- og arbejdsforhold, og den ene gang efter den anden - med DJs accept - må "æde" elendige overenskomster, som ikke indeholder forbedringer men tværtimod gør vores løn mindre værd år for år?
ER DJs problem ikke, at freelancere har svært ved at opnå en ordentlig betaling for arbejdet, fordi køberne holder på pengene? (Se f.eks. bagsiden af Journalisten nr. 4).
Er DJs problem en virkelighed på arbejdspladserne, hvor stadigt flere kolleger må melde sig syge med sygelig stress, som gør dem uarbejdsdygtige, fordi arbejdsgiverne forlanger, at færre skal lave mere hele tiden?
Er DJs problem, at masser af medlemmer af forbundet - ikke mindst de nyuddannede - er ansat på tidsbegrænsede kontrakter som moderne daglejere, der ikke kender deres jobsituation og økonomi blot få måneder frem?
Er DJs problem, at dagblade fyrer og fyrer og ikke ansætter nye medarbejdere, men stille og roligt er ved at afvikle sig selv?
Er DJs problem, at dimittender går ledige og en del andre medlemmer mister
dagpengene; samtidig med, at forbundsledelsen fastholder, at der skal optages samme antal på journalistuddannelserne?
Og hvis disse ting udgør problemet, er løsningen så at fusionere med KS, et forbund bestående af 86 procent kvinder; og hvis faglige traditioner vi almindelige DJ'ere ikke kender?
Hvornår har KS sidst været i overenskomstmæssig strejke? Er der tradition for faglige møder blandt KS'ere? Er KS-tillidsfolkene med til at forhandle løn ? Har KS'ere åbenhed om løndannelsen, sådan som DJs formand gik til valg på sidst? Og ønsker KS'ere at få den åbenhed? Hvad er KS'eres holdning til at være i det samme forbund som sin chef?
For et par numre siden tematiserede Journalisten magasinet over den larmende tavshed, som fusionsplanerne havde fremkaldt på debatsiderne, og man undrede sig over, hvorfor ingen havde en mening om fusionen.
Det er jo ikke svært at forstå.
Ønsket om fusion og processen frem mod den er en ren top-down proces, som har taget det store flertal af forbundets medlemmer på sengen. Mange HB-medlemmer er positive, men forklarer ikke i deres profilinterviews i Journalisten magasinet (nr. 4), hvilke problemer, en eventuel fusion skal løse. Det er helt i orden, at HB er politikudviklende og kommer med initiativer og nye tiltag, men inden et delegeretmøde kan ledelse sikre sig bred opbakning og oplyse medlemmerne, så vi ved, hvad vi eventuelt siger ja til.
Der mangler i den grad en bred medlemsdebat om fusionen. Hvor mange af vores arbejdspladser, medarbejderforeninger eller kontorfællesskaber har gennemført en dybtgående faglig debat om fusionen? Dette indlægs forfattere kender ikke nogen. På mange nyligt afholdte kredsgeneralforsamlinger blev der ikke debatteret særligt meget - men her burde debatten da have været særligt grundig og velforberedt.
Hvordan vil fusionen styrke fagligheden og kampen for at sikre løn- og arbejdsvilkår for alle, der laver indhold til medierne eller kommunikation? Det mangler vi forbundsledelsens bud på.
Arbejdsgivere ind i forbundet - via KS - nej tak! Det er ikke i medlemmernes
interesse, at DJ bliver en standsforening, hvor vi er i forbund med vore chefer.
Spørg blot medlemmer af andre forbund, du kender, hvor tandløse de bliver, når de er standsforeninger. Selv om cheferne eventuelt placeres i en afdeling for sig, så vil den politiske ledelse for hele forbundet altid skulle skræve over modstridende interesser, hvis cheferne er med. Og der ER modstridende interesser - også mellem freelancere, der ansættes af en chef i et mindre firma, og så denne chef. Ikke blot på de store arbejdspladser.
Venlig hilsen
Bente Bjørn, medl. Fagpolitisk Udvalg DJ, arbejdsmiljørepræsentant på Nordjyske indtil 2012; tidligere kredsformand og HB-medlem.
Karin Mette Petersen, tillidsrepræsentant 2006-2012 og medlem af HB 2009-2011.
Jeg mangler en række informationer for at kunne forholde mig sagligt til en eventuel fusion af de to forbund. De mest presserende spørgsmål er:
1. Hvem er Kommunikation og Sprogs medlemmer helt konkret?
Ud fra de foreløbige informationer har jeg blandt andet noteret mig, at 86 procent er kvinder, at omkring 30 procent er studerende, og at omkring 10 procent har personaleansvar.
Jeg vil dog gerne have klar information om den helt konkrete sammensætning af medlemmerne med hensyn til uddannelse og jobbetegnelse!
Desuden hæfter jeg mig ved, at grundkontingentet i DJ pt. er lavere end i KS, samtidig med at DJ tilsyneladende har et langt mere omfattende og veludviklet udbud af efteruddannelse i forhold til KS.
2. Så hvad er de konkrete fordele for de nuværende medlemmer af DJ i forbindelse med en eventuel fusion? Hvad er det, vi får ekstra i forhold til det, vi har nu?
3. Og ikke mindst - hvad er de konkrete ulemper for de nuværende medlemmer af DJ? Dem har vi vist ikke hørt så meget om indtil videre!
4. Og synes alle i Hovedbestyrelsen, at en fusion er en god idé? Og hvis ikke - hvad går indsigelserne så på?
Den allerede gennemførte fusion af de administrativt tunge A-kasser forekommer mig at være langt mere indlysende og meningsfuld end en fusion af forbundene. Ud fra de foreliggende oplysninger er jeg på ingen måde overbevist om, at en sådan vil være en fordel for DJs medlemmer.
5. Hvorfor ikke bare udbygge samarbejdet inden for centrale områder som for eksempel lobbyarbejde over for politikerne og overenskomster med arbejdsgiverne med både KS og andre relevante fagforbund? Hvorfor er konstellationen fusion så afgørende, når nu man alligevel ikke har tænkt sig at skære i medarbejderstaben?
Venlig hilsen
Ida S. Rosgaard