Mere kontrol og mindre magt til pressenævnet. Det er konsekvensen, hvis navneforbuddet bliver automatisk. Pressen regulerer sig selv, når vi begår fejl, og det system virker fint, siger DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten.dk.
Det hele startede med, at Ekstra Bladet offentliggjorde navnet på Rigmor Zobel, imens hun sad i fængsel – og inden en dommer kunne nå at nedlægge et navneforbud.
Det blev kritiseret, og i denne uge foreslog mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at man i stedet lader navneforbuddet gælde automatisk – medmindre en dommer ophæver det, eller der er andre særlige omstændigheder.
Ideen blev grebet af den konservative retsordfører Tom Behnke, der ønsker at gøre det til lov.
Men det vækker hård kritik fra Dansk Journalistforbund. Journalisten.dk har interviewet forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård.
Hvilke konsekvenser har forslaget om et automatisk navneforbud?
»Det har den konsekvens, at man får en indskrænkning af mediernes frihed og den selvregulering, som er så vigtig for medierne at have. Hvis du føler dig krænket, så kan du klage til pressenævnet. Politikerne skal holde fingrene væk fra vores selvregulering og det etiske regelsæt, vi har,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
I dag har også Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert kritiseret Tom Behnke og Oluf Jørgensen, og Falbert mener, at Ekstra Bladet handlede helt korrekt i sagen om Rigmor Zobel.
Mogens Blicher Bjerregård vil ikke udtale sig om konkrete sager, fordi »det lige præcis er det, der ligger i selvregulering«. Men uanset om sagen er problematisk eller ej, så vil lovgivning være dårligt.
»Du kan ikke lovgive dig ud af det der problem. Jeg synes, man skal være meget varsom med at lave ny lovgivning på det her område. Hver eneste gang, man laver love på det her, så går man mod mere kontrol og mindre selvregulering. Det skal man lade være med,« siger han.
Ifølge forbundsformanden har politikere en tendens til at lovgive ud fra enkeltsager, når det handler om pressefrihed. Det er også tilfældet her.
»Der har været henvist til to sager. Jeg synes, det er meget farligt at lave politik på baggrund af ganske få enkeltsager. Det skal man lade være med, og så skal vi lade det system fungere, som vi har i dag. Det er en meget vigtig del af vores demokrati, at vi har en fri presse og nogle frie medier, som regulerer sig selv,« siger han.
Mogens Blicher Bjerregård henviser til de vejledende regler for god presseskik, som pressenævnet arbejder ud fra. Her står blandt andet:
» En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.«
Mener du, at systemet virker i dag?
»Ja, det mener jeg, det gør. Hvis nogen føler sig krænket, så henvender de sig og så vurderer pressenævnet det. Det skaber samtidig en masse debat. Jeg kan ikke se, hvorfor systemet ikke fungerer fornuftigt nok,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Hvordan kommer en afgørelse fra pressenævnet den forurettede til gode?
»Det gør den ved at være med til, at medierne retter ind. Pressenævnet er med til at vejlede i, hvordan vores regler skal forstås. Du kan sige, at selvom man giver vedkommende ret, så er skaden sket. Men så får du en offentliggørelse af, at det her var forkert, og af hvilke grunde. Ønsker du at gå videre, så kan man gå til domstolene.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Erik.
Den profil du henviser til er falsk. Den rigtige profil er deaktiveret for mere end en uge siden. Du overtræder ikke bare navneforbuddet, men viser tilmed et billede af en forkert mand. Dit indlæg er mildest talt ikke en genistreg, og hvis jeg var dig, ville jeg slette det hurtigst muligt. Om ikke for andres skyld, så for de pårørendes.Grundloven garanterer ytringsfriheden. Det må også gælde ytringer om folk, der kommer i søgelyset. som f.eks. 'Amagermanden'.
Det gale er, at hverken politikere, politiet eller pressen har gjort sig særlige anstrengelser for at forklare offentligheden forskellen på mistænkt, sigtet, anklaget - og dømt. Navneforbudet har mindst to bagsider. 2) Det besværliggør politiets efterforskning. Alle på Amager og i Valby véd, hvem 'Amagermanden' er. Politiet har ingen myndighed til at pålægge et muligt vidne tavshedspligt i forbindelse med afhøring af vidnet. 2) Et billede af mistænkte ville muligvis have kaldt flere af hans ofre i andre forhold frem.
Desuden burde politiet - hvis det er så vildt efter at beskytte manden - have lukket den facebook-side, hvor enhver selv i dag kan se manden, hans navn og sammenligne hans eget profilbillede med Ekstrabladets lynshot, da politietv kørte ham bort og ikke sørgede for at dække manden.
Jeg har i dag tilladt mig at gengive facebook-siden på min webside http://haaest.dk/dansketidende samt en forstørrelse af hans eget billede og af Ekstrabladets forside med det let genkendelige ansigt under frakken.
Jeg gør dermed opmærksom på, at politiet IKKE har gjort noget som helst for at beskytte manden.
Noget andet er, at jeg ikke forstår, at anklagemyndigheden ikke kan gå i retten og få dennes dom for, at DNA-analysen er god og sikker nok som retsligt be vis. Eller risikerer man den samme tåbelighed som i så mange sager. Jeg har specielt fulgt Suldrupmordsagen, hvor Louise Flachmeyer Laursen i 21 måder blev hængt ud som skyldig - uden selv at få lov at sige ét ord. Da hun blev frikendt, sad det så dybt i hende, at hendes kræfter pludselig ikke kunne mere. Hun døde, og jeg mener ikke retssystemet kan sige sig fri for en del af skylden for hendes død.
Det er fint Mogens Blicher Bjerregaard. Men sig det dog til manden, som Poul Madsen smed på forsiden som morder.
Systemet virker ikke. Poltikerne tager affære. Præcis som medierne DAGLIGT kræver af dem i stort set alle andre sager. Men liiiiige denne sag, så er sagen pludselig ikke længere så enkel.
Misforstået solidaritet med Ekstra Bladets forretningsmodel. (og de stadigt færre jobs, der er på denne avis) Det er hvad denne sag handler om. Intet mindre.