Jeg har i de seneste dage reflekteret over de ting, som Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, sagde til Journalisten som reaktion på min opstilling som næstformand.

Som selvstændig står det emne selvfølgelig mit hjerte nært, men det er ikke kun det, min opstilling handler om. Ja, rammeaftalen var dråben, men det handlede faktisk mest om, at jeg på trods af gentagne spørgsmål på hovedbestyrelsesmødet i sidste uge ikke kunne få svar på, hvorfor den var blevet taget af bordet. Det underbygger den manglende åbenhed, som jeg så ofte har efterspurgt. Men spørgsmålet er, om Allan Boye Thulstrup så også mener, at jeg skulle have stemt nej til den samlede aftale, bare fordi jeg er freelancer? Det ville da være noget usolidarisk over for de tillidsrepræsentanter, der har knoklet for at få bare lidt igennem over for en hær af arbejdsgivere.

Jeg tror på, at vi er stærkere, når vi står sammen uanset ansættelsesforhold og faglighed. I min tid i hovedbestyrelsen (HB) og forretningsudvalget (FU) har jeg derfor ikke kun repræsenteret journalister eller selvstændige, men alle forbundets medlemmer.

Jeg mener, at det grundlæggende problem for DJ er, at hensigterne er gode, men at der bliver gjort for lidt for at føre dem ud i livet. Sommetider giver man op på halvvejen, som ved freelanceaftalen under DMA, og andre gange mister man helt overblikket, som med virksomhedsoverdragelser, hvilket vi for nyligt så på Ekstra Bladet, hvor sekretariat blev udliciteret til et bureau.

Mens formandskabet har udtalt, at man jo desværre ikke kan gøre noget ved det, så mener jeg, at vi slet ikke må lade være med at gøre noget. DJ bør undersøge, hvordan vi som fagforening kan bekæmpe det her – gerne i samarbejde med andre fagforeninger. At sige, at vi ikke kan gøre noget, er jo det samme som at give arbejdsgiverne frikort til at omgås overenskomsterne, og det er da et signal, der vil noget.

Det er til gengæld rigtig godt, at det er lykkedes at indgå overenskomsterne med Zetland, Pio Pio, DanWatch og Rakkerpak – dog blev alle igangsat, inden Allan Boye Thulstrup blev næstformand, så der vil jeg snarere rose DJ’s forhandlere, altså medarbejderne. Jeg savner dog, at vi afsøger nogle aftaler på især kommunikationsområdet, men det er ikke medarbejdernes skyld. Ud over de seneste forhandlinger er afdelingen hængt op med de mange små overenskomster, der skal passes, ligesom de har mistet to forhandlingschefer i perioden, så jeg forstår godt, at ressourcerne ikke er der. Det kræver politisk ledelse, at de får de ressourcer, de skal bruge.

Et bud kunne være, at vi fik sammenlagt de små overenskomster, så vi kunne frigive ressourcer til at opsøge mulige aftaler f.eks. på kommunikationsområdet. Det er i hvert fald et af de fem forslag, som jeg i går sendte til DJ Kommunikation, hvis bestyrelse efterspurgte, hvad vi som næstformandskandidater ville gøre for deres område.

I interviewet siger Allan Boye Thulstrup, at jeg har været en del af den øverste ledelse som FU-medlem. Jeg tager selvfølgelig medansvar, men at være FU-medlem kan ikke sammenlignes med et formandskab, der, som frikøbt på fuld tid, er den daglige ledelse.

Formandskabet ved desuden også, hvor meget jeg har spurgt ind til ting, kommet med forslag, men også har protesteret i FU. Det har jeg gjort bag FU’s fire vægge, fordi jeg selv forventer et samarbejde. Men det kræver jo, at der er en interesse i at få diskuteret tingene.

Apropos det, så nævner Allan Boye Thulstrup, at han gerne ville have haft mig med ud til generalforsamlingerne i DJ. Det havde klart været en god mulighed for debat, men som jeg fortalte ham i tirsdags, traf jeg først for nylig beslutningen.

Jeg tager dog gerne debatten her, live og på SoMe. Og jeg dukker gerne op til de valgmøder, som valggrupperne holder. Så, lad os få den debat?

Elisabeth Hamerik Schwarz er formand for Journalisterne i DJ og medlem af DJ’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg

—

Replik fra Allan Boye Thulstrup, næstformand, Dansk Journalistforbund:

Kære Elisabeth. Jeg ser meget frem til debatten frem mod delegeretmødet – både i fagbladet og forhåbentligt også live ved nogle valgmøder.

Jeg vil derfor nøjes med at komme med nogle få bemærkninger til dit indlæg.

Jeg er fortsat af samme opfattelse, som da jeg talte med Journalisten 11. marts; kampen for bedre freelancevilkår stopper ikke, fordi vi ikke fik en rammeaftale. Nu flytter kampen blot ud til lokale forhandlinger. Og med det forslag til en ny freelance- og selvstændige-strategi, som vi fremlægger på delegeretmødet, har vi sat emnet øverst på dagsordenen for hele DJ.

Apropos rammeaftalen, så er åbenhed naturligvis en kerneværdi for DJ’s arbejde.

En enkelt undtagelse fra denne regel er dog en række af de diskussioner, vi har både i udvalg og i hovedbestyrelse, der handler om forhandlinger. Her kan vi debattere lystigt og længe, men af hensyn til DJ’s forhandlingsposition over for modparter og andre organisationer er der nødt til at være fortrolighed om vores interne diskussioner.

Det er naturligvis ikke op til mig at afgøre, hvad du stemmer til en given aftale. Men når vi først som en samlet hovedbestyrelse har anbefalet medlemmerne at stemme ja til en indgået overenskomst, så har vi også et ansvar for at arbejde for et ja.

Et ansvar for at samle i stedet for at splitte.

Jeg er i øvrigt rigtig glad for, at du bakker op om idéen med at frigøre ressourcer i forhandlingsafdelingen ved at sammenlægge flere små overenskomster. Vi har i DJ cirka 90 forskellige virksomhedsoverenskomster, og idéen har igennem nogle år været drøftet i vores overenskomstudvalg (OUA/TAU), også med mig som fortaler. At du, selv om du ikke har været en del af OAU/TAU, også kan se potentiale i idéen, giver mig håb om, at det kan lykkes at få de mange forskellige interessenter til at enes om en model.