Helt nyt medlem af DJ's hovedbestyrelse, Frederik M. Juel, overraskede som den største stemmesluger. Se her navnene på de 13, som blev stemt ind. De fire tabere. Og stemmefordelingen.
De 13 personer, som fik plads i hovedbestyrelsen sammen med Mogens Blicher Bjerrregård som formand og Lars Werge som næstformand, kunne dog langtfra vide sig sikre på valget.
Der var nemlig 17, som kæmpede om de 13 pladser, og derfor var der også gennemført masser af korridorsnak det seneste døgn på delegeretmødet på Hotel Nyborg Strand, hvor ikke mindst de to store grupperinger – freelancerne og de studerende – forsøgte ved stemmeaftaler at sikre egne folk.
Eksempelvis gik meldingerne i aftes på, at freelancerne trak deres støtte til de studerendes kandidat, Troels Gadegaard Frølich, på grund af de studerendes støtte til Didde Elnif. Sidstnævnte forsøgte freelancernes formand, Kristian Melgaard, at forhindre i at blive genvalgt til bestyrelsen.
Samtidig forlød det, at Allan Boye Thulstrup var i kamp med Villy Dall om de jyske stemmer.
Resultatet blev dog, at ovennævnte alle kom ind i den ny bestyrelse. Til gengæld var der enkelte, som havde ført en ivrig valgkamp, som måtte se sig slået – heriblandt Rasmus Mark Pedersen.
Herunder den ny hovedbestyrelse med angivelse af stemmetal.
- Frederik M. Juel (ny) – 169 stemmer
- Steen Larsen – 168 stemmer
- Lars Lindskov – 143 stemmer
- Marianne Molin (ny) – 132 stemmer
- Didde Elnif – 129 stemmer
- Karen Hedegaard (ny) – 127 stemmer
- Troels Gadegaard Frølich (ny) – 123 stemmer
- Allan Boye Thulstrup (ny) – 119 stemmer
- Villy Dall – 118 stemmer
- Per Roholt Pedersen – 117 stemmer
- Peter Thornvig – 111 stemmer
- Jens Rossen – 104 stemmer
- Iben Danielsen – 101 stemmer
- Lotte Dahlmann – 85 stemmer
- Pernille Nørregaard – 81 stemmer
- Rasmus Mark Pedersen – 80 stemmer
- Amalie Foss – 44 stemmer
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.