DJs medlemmer får en næsten to procent lavere lønstigning end det øvrige arbejdsmarked. Men alt tyder på, at forskellen er noget mindre, når DJ bruger de samme beregningsmetoder som de parter, DJ sammenligner sig med.

DJs medlemmer får en lavere lønstigning end det øvrige arbejdsmarked ifølge forbundets lønstatistik 1997-98. Gennemsnitslønnen er steget til 30.730 kroner på landsplan, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på 3,1 procent. Men sammenligner man med tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, så er en privatansat funktionærs løn steget med 5,1 procent.
I lønstatistikken konkluderes, at denne lavere lønstigning for DJs medlemmer er ‘sædvanen tro'. Gennem de sidste 10 år har DJ generelt ligget lavere i forhold til arbejdsmarkedets øvrige parter.
Faglig sekretær i DJ Flemming Reinvard har været med til at udarbejde lønstatistikken. Han mener, at en væsentlig forklaring på den forholdsvis lave lønstigning skal findes i sammensætningen af DJs medlemsskare.
»Vi kan se, at medlemsgrupperne i DJ har forandret sig. Nye og måske lavere lønnede medlemmer er kommet til, og den samlede anciennitet er faldende. Og hvis man forestiller sig, at 20 ældre medarbejdere på højt løntrin forlader arbejdspladsen, og arbejdsgiverne har held til erstatte dem med 20 ny-uddannede, der starter på laveste løntrin, så trækker det naturligvis ned i forhold til den samlede lønstigning.«

Ikke sammenligneligt
Som lønstatistikken antyder, og Flemming Reinvard uddyber, så kan DJs lønstigningsresultat dog heller ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra DA. I beregningen af DAs tal udelukker man nemlig de medarbejdere, der i året har skiftet arbejdsplads eller er rokeret rundt internt og beregner kun procenten på de medarbejdere, der inden for et år har siddet i samme stilling på samme arbejdsplads.
»DJ er ved at lave en lønstatistik ud fra samme forudsætninger som DA. Og den foreløbige prognose lyder på, at lønstigningen blandt forbundets medlemmer ud fra den beregning er 4,5 procent,« siger Flemming Reinvard, der regner med, at det endelige tal ligger klar om godt en måned.
Næstformand i DJ, Christian Kierkegaard bakker op om Flemming Reinvards forklaringer:
»Jeg er spændt på at se, hvad lønstigningen lyder på, når vi har de nye tal klar. Jeg tror også på, den bliver en del højere, når man beregner den på det enkelte medlem. Vi har jo haft en del udmeldelser på dagbladsområdet, hvor mellemledere og lokalredaktører har skiftet fagforbund og derfor ikke indgår i lønstatistikken. Og det smitter selvfølgelig af i forhold til lønstigningen.«
Christian Kierkegaard mener i det hele taget, DJ er kommet ud af overenskomstforhandlingerne med et ganske tilfredsstillende resultat.
»Jeg havde forventet en stigning på mellem 3 og 4 procent,« siger Christian Kierkegaard, der pointerer, at DJ også har prioriteret at lægge mange af forhandlingerne ud lokalt. Og at man derfor har en større lønspredning, alt efter hvor godt kørende økonomisk, de forskellige arbejdspladser er, eller hvor høj en løn folk har tjent forvejen. Jo mindre i løn, jo mere vil 500 kroner mere i lønningsposen betyde for den procentvise lønstigning. Lønspredningen går da også fra 1,5 procent mere i løn for medlemmer, der arbejder på ugeblade, magasiner og nyhedsbureauer, til 6,2 procent for de, der arbejder inden for undervisning og distriktsblade.
Lønstatistikken 1997-98 er indstik i dette nummer af JOURNALISTEN.