Forleden kom det frem, at danske nyhedsjournalister i snit arbejder næsten 6 timer for meget hver evig eneste uge. Og jo mere overarbejde – jo mere stress, lyder det fra Dansk Journalistforbund, der er klar med gode råd.
Umiddelbart er der ingen nemme løsninger, hvis man vil slippe fri af stressen. Tværtimod kræver det et opgør med indgroede arbejdsrutiner og egne og andres forvetninger.
Det mener i hvert fald DJ's faglige konsulent Eva Jakobsen:
»Det handler om at få forventningsafstemt med ens ledere og kolleger, så de ved, hvad forskellen er på godt nok og godt – og så turde sige, at nu er det godt nok,« fortæller Eva Jakobsen, der opfordrer alle til at huske at slukke for mobilen, web og mails, når de holder fri.
For de fleste journalister er det dog lettere sagt end gjort. Journalister er nemlig nogle af landets mest 'grænseløse' arbejdere. De er parate til flydende arbejdstider, høj tilgængelighed i fritiden og store krav om fleksibilitet.
Men det grænseløse arbejde fører til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, fremgår det af tre rapporter fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Og forleden kom det frem, at mere end hver anden journalist arbejder for meget. Gennemsnitligt er overarbejdet nu oppe på 5,7 timer om ugen. Samtidig konkluderer CASA, at mediebranchen er den branche, der gennemgår de største strukturelle, organisatoriske og kvalitative foandringer lige nu.
»Derfor er der mange, der ikke kender forskel på godt og godt nok. Sammen med fyringer og finanskrise bliver det en giftig cocktail, som gør, at mange måske bliver lidt ekstra for at holde det høje faglige niveau som før,« siger Eva Jakobsen til Journalisten.dk.
CASA har dog tidligere påpeget, at de "blafrende" arbejdstider er en del af den faglige selvopfattelse. Kun tre procent af alle journalister arbejder over, fordi de får direkte ordre til det, mens 28 procent siger, de gør det for at kunne levere en ordentlig kvalitet.
En ny ph.d.-afhandling, der bygger på tallene fra CASA, drager derfor en noget anden konklusion end DJ:
»Det ser ud til, at journalisterne forærer de timer til arbejdsgiveren. Det er min hypotese, at det er journalisternes egne normer for deres indsats, der udløser overarbejdet,« udtalte Signe Pihl-Thingvad, adjunkt på Institut for Statsvidenskab på SDU, forleden til Journalisten.dk.
Med andre ord, så bliver journalisterne angiveligt ikke stressede af de mange timer, fordi journalisterne ofte selv planlægger deres arbejde.
»Samlet set giver selvledelse bedre balance mellem arbejde og fritid,« erklærede Signe Pihl-Thingvad, der vurderer, at journalister reelt har indregnet den ekstra arbejdsbyrde i arbejdsdagen.
Men den opfattelse deler man ikke i DJ:
»Der en klar sammenhæng mellem overarbejde og stress. Det vil sige, at de, der arbejder mest over, føler sig mest stressede. Og der er DJ i gang med at finde ud af, hvad vi kan hjælpe medlemmerne med – men der findes ingen tryllestave og ingen nemme løsninger,« siger Eva Jakobsen.
Hvad skal DJ gøre ved det?
»Mediebranchens medarbejdere laver ikke leverpostej, de er synlige for alle, når de laver noget. Og medarbejderne i mediebranchen har høj faglig identitet og konstant eksponering – og meget ringe lyst til at tale om det, når de føler, de ikke kan leve op til deres egne høje krav. Det er jeg så i gang med at lære dem at tale om. For forandringer og den uro, det medfører, er nok kommet for at blive – så vi må klæde vores medlemmer på til at kunne klare hele arbejdslivet i mediebranchen, uden at det går ud over deres engagement.«
8