DJ-formand: Online-medierne skal på landkortet

På dagen, hvor fordelingen af mediemilliarderne for alvor bliver sat til debat, melder DJ's formand Mogens Blicher Bjerregaard ud, at han gerne ser onlinemedierne hevet mere ind på landkortet

På dagen, hvor fordelingen af mediemilliarderne for alvor bliver sat til debat, melder DJ's formand Mogens Blicher Bjerregaard ud, at han gerne ser onlinemedierne hevet mere ind på landkortet. Det skriver han i sin blog her på sitet. 

"Kodeordene bør være publicisme, kvalitet og mangfoldighed, og så skal mediestøtten skrues sammen, så vi på den ene side fastholder de kvaliteter, de nuværende medier har og på den anden side gør klar til en kursjustering, der med en vis form for platformuafhængighed trækker online medierne mere ind på landkortet. Her skal pengene følge journalistikken, for det er jo journalistikken, der er berettigelsen til, at medierne overhovedet får offentlige midler," skriver han. 

Mogens Blicher Bjerregaard mener også, det er vigtigt at støtte de danske publicistiske onlinemedier, fordi de store udenlandske spillere som Google ellers totalt overtager markedet.

DJ's formand ønsker, at alle de mere end seks mia. kroner i de nuværende ordninger skal i spil.

"Vi har brug for levende og udviklingsorienterede medier og ikke bare medier, der kæmper for livet."

Han maner samtidig til en form for besindelse og vil ikke brat fratage de traditionelle mediehuse deres støttekroner. 

Læs mere her

0 Kommentarer