Danske journalister skal have mulighed for at klage til et nyt klagenævn, når de får afslag på aktindsigt. Det foreslår Radikale Venstre i dagens Politiken.

Udmeldingen kommer som optakt til Folketingets forestående revidering af offentlighedsloven – en lov, der trådte i kraft i 2013, og som mødte massiv kritik fra pressen.

Men Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, er ikke imponeret over Radikale Venstres udspil.

"Jeg er ked af at ødelægge den gode stemning hos de Radikale. Men når man begynder at tale om en standardisering af klageadgangen som en forbedring af en lov, der er grundlæggende forkert, så er der noget, der siger mig, at man har opgivet at lave om på selve loven," skriver formanden på sin Facebook-side, hvor han også kalder offentlighedsloven for ”et benbrud på demokratiet.”

Over for Journalisten uddyber han:

"Jeg har som sådan ikke noget imod forslaget. Jeg siger bare, at hvis det kun er det, de kommer med, så svarer det til at lægge plaster på et benbrud,” siger han.

"Problemet er, at loven er forkert"

Lars Werge mener, at det kan være fint at få standardiseret klagerne og få en ens tilgang til, hvordan man forholder sig til offentlighedsloven i forskellige instanser og styrelser.

”Men det, der er problemet, er, at loven er forkert. At den har formindsket gennemsigtigheden. Og det ændrer en klageinstans jo ikke på. Helt grundlæggende er der jo sket en indskrænkning i adgangen til aktindsigt," siger formanden.

En af landets førende eksperter i aktindsigt, Oluf Jørgensen, siger til Politiken, at det er ”bydende nødvendigt at få et effektivt klagesystem” for at kunne sikre en effektiv administration af offentlighedsreglerne.

Også undersøgende datajournalist hos DR Kresten Morten Thye Munksgaard‪ giver på Lars Werges facebookprofil udtryk for, at klagenævnet kan være en god idé: ”Hvis et nyt klagenævn får magt til reelt at omgøre ministeriernes beslutninger og ressourcer til at sørge for, at det sker med en hastighed, som er acceptabel for journalister, så er det en god idé." Til det siger Lars Werge:

"Det er jo også en væsentlig pointe, han giver udtryk for – at det vil være en væsentlig forbedring i forhold til nogle ting. Jeg siger bare: Det her forbedrer jo ikke selve offentlighedsloven. Og det er den, vi synes, i dén grad skal forbedres."

"Jeg håber, at de Radikale og andre partier faktisk gør det, som de har givet udtryk for – nemlig, at de synes, at offentlighedsloven var et skridt i den forkerte retning," siger han.

Zenia Stampe: Klagenævn er kun starten

Noget tyder dog på, at Radikale Venstre har taget Lars Werges bønner til efterretning.

Det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe skriver følgende i kommentarsporet på hans facebookside: "Kære Lars. Det her ikke vores eneste forslag. Vi håber bestemt at komme igennem med andre lempelser, jf. vores tidligere snakke. Bh. Zenia". 

Lars Werge, har du været lidt for hurtigt ude med riven?

"Nej, den erkendelse er jeg ikke nået til. Tværtimod fortæller hun faktisk, at der er flere ting. Og det kunne så være dejligt, hvis hun er mere konkret. Det, jeg har talt med Zenia Stampe om i et kontor på Christiansborg, det er i sagens natur kun noget, vi har talt om. Det kunne være rart, hvis de løfter lidt mere af sløret," siger han.

Ifølge Lars Werge er ministerbetjeningsparagraffen fortsat DJ’s største problem med offentlighedsloven. DJ arbejder for at få indrettet loven ligesom man har indrettet miljøoplysningsloven, der er mere lempelig i forhold til aktindsigt.  

"Når det gælder miljøoplysningsloven, så henviser den til den gamle offentlighedslov, og det er ikke sådan, at Miljøstyrelsen eller Miljøministeriet er ved at bryde fuldstændig sammen i sagsbehandlinger eller bureaukrati, fordi de har den her lovhenvisning. Tværtimod fungerer de lige så effektivt som andre ministerier og styrelser," siger Lars Werge.

Læs mere om Lars Werges syn på miljøoplysningsloven her.