”Det er simpelthen for smart! Det er bare for letkøbt!”
Sådan var Dansk Journalistforbunds formand Lars Werges første reaktion, da han så, at tre medier har opsagt samarbejdet med freelancejournalist Annegrethe Rasmussen efter anklager om plagiat.
Det skriver Lars Werge på sin åbne Facebook-side under overskriften "Letkøbt afstandtagen til journalist".
”Opsigelser som i mine øjne sker alt for hurtigt og kun med egen damage control for øje. Det vidner om en noget nem flugt fra de redaktionelle forpligtelser,” skriver Lars Werge blandt andet.
LETKØBT AFSTANDTAGEN TIL JOURNALISTDet er simpelt hen for smart! Det er bare for letkøbt!Det var min første reaktion,…
Posted by Lars Werge on Thursday, 17 December 2015
Lars Werge uddyber over for Journalisten, at han blandt andet undrer sig over, at især fagbladet og Information afbryder samarbejdet så hurtigt.
»Jeg kender ikke sagen godt nok. Men havde jeg været redaktør, ville jeg sætte mig ned og kigge meget grundigt på sagen, før jeg tager en beslutning. Det ligner, at der er sket nogle meget hurtige beslutninger, og kun på grund af en enkelt fejl,« siger han.
Tre medier har opsagt samarbejdet
Lars Werge undrer sig over, at Information og Journalisten reagerer på en fejl bragt hos Altinget og ikke hos dem selv.
»Jeg synes, det er tyndt at gøre det på baggrund af noget, der har stået i Altinget. Det må være det, der har stået i Information eller Journalisten, som redaktørerne skal have tillid til. Her er der tale om en fejl i ét medie, der fører til en kædereaktion,« siger Lars Werge.
Hvilken anden reaktion kunne du forestille dig?
»Jeg tænker, det ville være fair, at skribenten holder en pause, imens man undersøger, om der er nogle problemer på det pågældende medie. Og finder man ikke noget, så tager man personen tilbage på holdet.«
Hvis en skribent har begået så alvorlige fejl, at det skaber generel tvivl om vedkommendes troværdighed, er det så ikke en legitim begrundelse for at stoppe samarbejdet?
»Det er så den vurdering, Altinget foretager, og herefter afbryder Journalisten og Information samarbejdet. Jeg synes umiddelbart, skribenten kunne fortjene større opbakning. Hun har trods alt skrevet for de medier i nogle år,« siger Werge.
Mener fastansatte står bedre
Lars Werge mener også, at Annegrethe Rasmussen som freelancer har været nem at skille sig af med, og det har redaktørerne benyttet sig af uden at skele til det arbejdsgiveransvar, man også har over for freelancere.
»En fastansat ville alt andet lige have haft den sikkerhed, at der ville være startet en personalesag, man ville være kaldt ind til samtale, hvor man havde haft sin tillidsrepræsentant med sig. Der står freelanceren lidt alene,« siger Lars Werge.
Vil du tage en snak med Øjvind Hesselager om Journalistens håndtering af sagen?
»Nej da. Øjvind har redaktionel frihed. Det er også derfor, jeg kan inddrage Journalisten i en principiel diskussion om arbejdsgiveres ansvar.«
Handler om tillid
Informations chefredaktør, Christian Jensen, forklarede i går hans afbrydelse af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen med, at tilliden har taget skade.
»Vores tillid til Annegrethe Rasmussen har lidt et knæk efter historien i Altinget om lederen i The Economist. Vi lever af læsernes tillid til os,« sagde han til Journalisten.
Journalistens redaktør, Øjvind Hesselager, har svaret i debattråden på Facebook.
"Jeg er udpeget til både at sikre og fastholde fagbladets journalistiske kvalitet. Det sker i allerhøjeste grad med brug af freelancere, der ofte rydder både forsider og debatspor. Jeg tror, alle freelancere og bloggere, der arbejder med Journalisten, vil sige, at de får godt modspil, kvalificeret redigering og god efterkritik," skriver han blandt andet.
Annegrethe Rasmussen anklages for at have ladet sig inspirere for meget af en leder i The Economist, da hun skrev en analyse til Altinget, som Journalisten kunne fortælle i går. Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen, bruger selv ordet »plagiat«.
»Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er et stort sprogligt sammenfald – plagiat, kan du også sige – og sammenfald mellem holdninger og vurderinger med en leder i The Economist. Og så har vi fundet ud af, at det bryder så meget med vores etiske grænser, at vi ikke kan leve med det,« sagde han til Journalisten.
Erkender fejl
Annegrethe Rasmussen erkender, at der er tale om en fejl, som hun tager ansvaret for.
”Jeg kan bekræfte, at jeg ikke i første omgang krediterede Economist, og den forglemmelse er jeg rigtig ked af og tager det fulde ansvar for. Jeg er glad for, at henvisningen står under artiklen nu, og henviste også til den omgående på sociale medier i adskillige omgange umiddelbart efter, at artiklen blev tilgængelig online,” lød det i en skriftlig kommentar til Journalisten i går.
Det er ikke første gang, Annegrethe Rasmussen er indblandet i en sag om plagiering. I 2001 blev hun fyret fra stillingen som chefredaktør ved Berlingske Tidende, da en leder, hun havde skrevet, indeholdt flere passager, som var kopieret fra ledere i Politiken. Annegrethe Rasmussen forklarede dengang, at der havde været tale om en kladde, hun ved en fejl sendte til tryk.
Delte meninger
Plagiat-anklagen fra Altinget – og de tre afbrudte samarbejder – har sat en markant debat i gang i den danske mediebranche, og meningerne er delte. I Journalistens debatfelt og på sociale medier viser mange deres støtte til freelancejournalisten.
”Det er helt utilstedeligt at fyre en vildt dygtig skribent fordi hun i hast har lavet en fejl. Vi har alle lavet fejl. Tempoet er helt sindssygt for journalister nu,” skriver forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg på journalisten.dk.
Rasmus Nielsen har ingen kommentarer til Lars Werges kritik, skriver han til Journalisten. Vi afventer svar fra Christian Jensen.
Opdateret kl. 13.15: Rasmus Nielsen har ingen kommentarer.
Rettet kl. 13.53: Journalisten havde ved en fejl refereret fra en lukket Facebook-profil til sidst i denne artikel. Vi beklager.
Opdateret kl. 14.59: Mundtligt interview med Lars Werge tilføjet.
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jf. Erik Holsteins kommentar er der jo markant forskel på at forsvare en uacceptabel metode og så på at understrege, at det netop er i sådanne sager, man skal vise, at man tager sig tiden til at vurdere den ordentligt. Vi har netop lige set en sag, hvor det gik så stærkt med at ekskludere Qureshi fra specialgruppen Journalisterne, at man ikke engang havde sikret sig at have lovgrundlaget for det. Så ser det rigtig dumt og overilet ud, uanset at en eksklusion virker helt logisk.
Så der er ikke noget til hinder for at være modstander af plagiat og mene, at det bør have konsekvenser - og samtidig mene, at det havde været mere hensigtsmæssigt fx at meddele, at man suspenderer samarbejdet med AG og nu vil undersøge, om det skal afbrydes helt. Frem for at afbryde det i samme artikel, hvor man fortæller om plagiatet, som Journalisten vist fik gjort. Og det er sidstnævnte pointe, jeg umiddelbart har set Werge turnere med.
Og så synes jeg i øvrigt, at det er en rigtig uklog glidebane at åbne op for, når man vil bruge forbundets eksklusionsparagraf - som vel må antages at sigte mod "usolidarisk opførsel" som strejkebrud eller måske ligefrem underslæb - i sager om journalistisk praksis.
Som fagforening er det også DJ's opgave at være sine medlemmers advokat. Og det gælder også i de situationer, hvor et medlem har forbrudt sig mod normer, regler og love, selv om det er træls at være advokat for en skyldig. Og jeg vil i den grad gerne have mig frabedt at have en hovedbestyrelse siddende og sortere i, hvilke medlemmer der er journalistisk rene nok til at være en del af det gode selskab. Ligesom jeg også meget gerne havde været fri for at skulle sortere selv, da jeg sad med i HB.
Og det handler også om, at jeg ikke gider se nogen sidde og vurdere, om én mands kildesvindel er mere skadelig for standens anseelse end fx flere mediers gentagne fejlagtige "erfarer-historier" eller x antal kendelser fra Pressenævnet. Men især handler det om, at det ikke er formålet med en fagforenings eksklusionsparagraf. Det gavner heller ikke fagets troværdighed at være så bange for, at nogen kæder andres journalistiske smuds sammen med egen renhed, at vi skal til at have HB til at lege Renhedens Råd.
Kh Troels
Hvad er et plagiat? når man i musik branchen har besluttet at hvis der er 8 sammenfaldne noder i et musik stykke er det et plagiat og man skal betale afgift til Coda. Er det en hver der aflevere en eksamensopgav eller en artikel, egen pligt at skanne nettet for at se om der tilfældigvis er en ander der har belyst emnet med det nogen lunde samme ordvalg? Det er snart en nødvendighed at gøre op med opretshavsloven og se på open source. jeg har aldrig forstået at hvis man er musiker, forfatter, arkitekt, fotograf, kunstmaler, grafikker eller journalist så har man rettigheder til det arbejde man har udført men hvis man er mure, skrædder, smed, tømre eller gartner så har man bare at gøre hvad der bliver sagt, og det får man sin ugeløn. oveni købet ugen efter arbejdet er udført, "når du går i Brugsen og køber ind, heder det betalingen først varen bagefter." Tænk hvis alle arbejdsgivere, betalte løn, skat, pension, ATP og AUD forud, å kunne man nedlægge lønmodtagerneslønmodtagernes garantifond og alle fremtidige konkurser ville være en sag med kurator og banker og leverandøre.
Vi har en åbenbart en forbundsformand, der ikke kan håndtere både at kæmpe for freelancernes faglige rettigheder og journalistbranchens etiske standarder.
Ureflekteret forsvarer Lars Werge Annegrethe Rasmussens sælsomme arbejdsmetoder – på samme måde som han afviste at ekskludere Michael Qureshi af DJ med ordene:
”Der skal helt særlige grunde til, som er beskrevet i vores vedtægter: At man skader andre medlemmer eller forbundets interesser”.
Vi har altså en formand, der ikke mener, det skader forbundets interesser og anseelse, når DJ- medlemmer opdigter kilder eller plagierer kollegaer. Det er bare super.
Sagen er ellers ganske enkel: Det underminerer tilliden til ALLE journalisters brug af anonyme kilder, hvis kollegaer opdigter kilder. Det skader politiske journalister, kriminalreportere, undersøgende journalister, ja hundredvis af medlemmer, der mister troværdighed på grund af en enkeltpersons fup.
Hvad angår plagiering, underminerer det selve grundlaget for branchen. Selvfølgelig kan man være utrolig produktiv og sælge sine produkter billigt, hvis man benytter sig af dens slags metoder.
Plagiering er simpelthen journalistikkens svar på social dumping.
Men hverken tilliden til branchen eller undermineringen af hårdtarbejdende kollegaers arbejdsvilkår interesserer tilsyneladende Lars Werge. Med den holdning hos forbundsformanden er der garanti for, at vi som journalister ryger endnu længere ned på tillidsbarometret.
I øjeblikket ligger vi typisk mellem politikere og brugtvognshandlere. Næste gang ender vi vel mellem narkohandlere og pyromaner.
Fagbladet har redaktionel frihed, og kan derfor for medlemmernes penge behandle en freelancer på en måde, som DJ-formanden reelt set finder uacceptabel!!
Ender det med, at DJ overvejer at føre en faglig sag mod DJ's eget fagblad??
Eller repræsentantsskabsmødet/hovedbestyrelsen kan påberåbe sig at være den egentlige bestyrelse for fagbladet, og tage en sag op om fyring af fagbladets redaktør pga. uansvarlighed som arbejdsgiver?
Bortset fra det groteske i denne sag på fagbladet/i mit forbund, har jeg svært ved helt at forstå, at nogen kan anse redaktionel frihed som retten til at opføre sig som en indremissionsk præst, der ekskluderer enlige kvinder med p-piller i tasken.
@Bent, for mig har det aldrig været en undskyldning endsige en forklaring at "alle andre gør det også."Måske har Information og Journalisten følt et behov for at handle hurtigt - netop fordi journalisters troværdighed lige nu er på nulpunktet, men jeg læste at i hvertfald Christian Jensen havde haft kontakt til AG, så hun har altså haft mulighed for at forklare sig også overfor Information.Jeg giver dig dog ret i at det kunne være interessant at få Christian og Øjvind til at redegøre for, hvorfor de har handlet, som de gjorde - nu hvor det hele er ude i det offentlige rum.
Flere