Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær, kalder medieudvalgets udspil en klar sejr til journalisterne.
Der er klare vindere og tabere i det oplæg til mediestøtte, som fredag formiddag præsenteres af medieudvalgsformand Henning Dyremose.
Jakob Elkjær udpeger først og fremmest journalisterne som faggruppe som vindere i den nye ordning. Afgørende er, at det bliver fastslået, at det er journalisterne og ikke avisbuddene – altså oplagstal – der afgør mediernes demokratiske funktion. Samtidig, konstaterer han, er det lønnet journalistik, der får støtte, og ordningen vil give mediecheferne et økonomisk incitament til at holde på medarbejderne.
»Journalisterne har vundet en væsentlig sejr. Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, som også har siddet med ved bordet, bør ikke blot smile, men grine som en flækket træsko,« skriver Elkjær i Politiken.
Også betalingsaviserne står ifølge Elkjærs vurdering som vindere, idet de nu får støtte til deres store webredaktioner, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.
Taberne er lige identificerbare, mener Elkjær, nemlig gratisaviserne metroXpress og 24timer, der i dag får 38 millioner kroner i støtte, men nu kan se frem til langt færre midler, da de beskæftiger forholdsvis få journalistiske medarbejdere.
Elkjær vurderer endvidere, ud fra de hidtidige politiske udmeldinger, at der er stor sandsynlighed for, at udvalgets anbefalinger kan blive til virkelighed.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har et enkelt spørgsmål - hvordan definerer spørgsmålet en "journalist" - gælder alle skrivende medarbejdere med?
Tag det nu med ro, Dyremose-udvalgets rapport er jo bestilt af den afgående borlige regering, og det er da helt tydeligt, at de borlige lobbyister har fået større bid af bistandshjælpen, og de politiske modstanderne har fået en mindre bid. Og derfor vil den nye regering nok ikke gennemføre Dyremoses forslag, uden at lave en lang række ændringer.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Tjah, en slags overførselsindkomst for dj'ere på de støttede virksomheder. Hvad jeg umiddelbart ser være problematisk er negativt lønpres fra omverdenen. Hvordan kan en offentlig støtte være målrettet en relativt velbetalt gruppe på arbejdsmarkedet uden at føre til lignende krav fra andre grupper alt. krav om justering af lønningerne? Også fra arbejdsgiverside. Det forekommer mig ikke tilstrækkeligt i privatejede virksomheder at argumentere med "for demokratiets skyld". Omvendt kan støtten forhåbentligt udnyttes til at få flere nyuddannede ledige hurtigere ind på arbejdsmarkedet.
En hel faggruppe på overførselsindkomst. Interessant tanke.
Hvis Elkjær får blot tilnærmelsesvis ret, så rejser den fremtidige tildeling af støtte i mine øjne en interessant problematik for forbundet om lønsolidaritet vs flere arbejdspladser. Vil DJ-medlemmer i job med en gennemsnitlig løn på knap 40.000 kr. (2010, hele landet) om måneden give afkald på lønstigninger eller måske gå med til lønnedgang for at deres arbejdsgiver kan få flere støttekroner til at ansætte flere DJ'ere? Hvordan vil arbejdsgiverne forholde sig? Jeg ved ikke, hvordan støtten tænkes udmøntet, men der er da noget at tænke over.
Ærgerligt for Metroxpress, der oftest informerer på et godt niveau.
vh
Flere