På trods af justitsminister Mattias Tesfayes (S) gentagne forsikringer om det modsatte er Dansk Journalistforbund ikke i tvivl om, at regeringens bebudede ændringer, der kan gøre det sværere for borgere at få aktindigt i egne sager, vil ramme journalistikken.

Det fremgår af et høringssvar, som forbundet har sendt til Justitsministeriet.

Ifølge forbundet er lovforslaget formuleret på en sådan måde, at borgernes retssikkerhed og mulighed for aktindsigt i egne sager ’vil blive klart forringet’, fremgår det af høringssvaret. Og den forringelse vil ramme journalistikken, påpeger forbundet i høringssvaret:

”Blandt andet fordi journalister ofte tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på grundlag af disse,” skriver forbundet i høringssvaret.

”DJ har fra vore medlemmer modtaget flere konkrete eksempler på undersøgende journalistik, som ikke ville kunne laves med de undtagelser, der er foreslået i Justitsministeriets udkast,” lyder det videre.

Forbundet beskriver, at det blandt andet drejer sig om sager om akuttelefonen 1813 og sager inden for det psykiatriske område.

Journalistik skal beskyttes

Konkret vil regeringen med ændringen af loven gøre det lettere for myndigheder at lade være med at give aktindsigt til privatpersoner, hvis der er mistanke om chikane af offentlige myndigheder.

Det gør man blandt andet på baggrund af flere sager, hvor offentligt ansattes navne er blevet lagt frem på grund af privates aktindsigtsanmodninger.

Men lovforslaget rummer så meget elastik i formuleringerne, at eksperter i medieret og forvaltningsret udtrykker bekymring for, at det bliver betydeligt nemmere at afvise aktindsigt.

Forslaget er tidligere blevet stærkt kritiseret af chefredaktører og journalistforbundet, og det er blevet kaldt et nyrehug til den kritiske journalistik.

Så sent som i dag har Mattias Tesfaye forsikret, at forslaget ikke må ramme journalisters mulighed for at få aktindsigt:

”En ting, jeg har bidt mærke i, er, at nogen mener, at det kan få betydning for kritisk journalistik,” siger han i dag til Altinget og fortsætter:

”Det er på ingen måde min hensigt, og det har jeg bedt mit ministerium om, at det skal fremstå med flammeskrift, at det på ingen måde er lovgiveres intention at skulle ændre noget der.”

Beskytter ikke de tiltænkte grupper

Da regeringen fremsatte forslaget den 10. august, blev chikane, trusler og vold mod fængselsansatte brugt som et eksempel på offentligt ansatte, der kan komme i fare, hvis retten til aktindsigt bliver udnyttet til at chikanere ansatte.

Men det fremsatte forslag vil ifølge Dansk Journalistforbund slet ikke beskytte for eksempel fængselsansatte.

”Mange menige offentligt ansatte med borgernære funktioner vil ikke få den beskyttelse af lovforslaget, som er tiltænkt. Det gælder for eksempel inden for fængselsvæsenet og psykiatrien,” skriver forbundet i høringssvaret:

”Her har indsatte og psykiatriske patienter ret til aktindsigt efter andre regler, som ikke berøres af forslaget.”

Journalistforbundets høringssvar er ledsaget af en analyse, som er gennemført af jurist og professor emeritus ved DMJX Oluf Jørgensen.

Her understreger forbundet sin forståelse for behovet for at beskytte offentligt ansatte mod chikane.

”Men efter DJ’s opfattelse bør dette hensyn indgå sammen med en række andre væsentlige hensyn i en samlet og gennemgribende forbedring af offentlighedsloven og åbenheden i den offentlige forvaltning – i stedet for at være genstand for endnu et skridt imod større lukkethed.”

”På den baggrund må DJ afvise udgangspunktet for det fremsendte udkast,” lyder det.